lørdag den 12. marts 2016

"Planen" - Morten Pape

Planen af Morten Pape
Planen af Morten Pape
Original titel: Planen - Forfatter: Morten Pape - Forlag: Politikens Forlag - Sidetal: 568
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

"Morten vokser op i ghettoen Urbanplanen på Amager med det værst tænkelige udgangspunkt - han er intelligent, dygtigere end sine jævnaldrende i skolen, og drømmer om at blive skuespiller. Men drømmene lever under umulige vilkår i et understimuleret miljø præget af vold og kriminalitet, samt en selvforstærkende underklasse-jantelov, der mere end noget andet dikterer, at man ikke skal tro, man er en skid. Da Mortens forældre bliver skilt starter en kædereaktion af svigt, der vender op og ned på alt, og langsomt identificerer den stille og nørdede dreng sig mere og mere med sine indvandrervenner og deres had og vrede mod samfundet og ikke mindst sig selv."

Jeg vidste på forhånd, at det ville være uden for min 'comfort-zone' at læse denne bog, men ikke desto mindre, så var jeg blevet nysgerrig over al den omtale den fik i forbindelse med kåringen som Bogforums Debutantpris. Jeg blev positivt overrasket, og jeg er virkelig glad for at have læst bogen. Den skildrer rigtig mange ting fra 90'erne og 00'erne rent samfundsmæssigt, men også hvordan det hele kan krakelere i ens familie, omgangskreds, og hele hurlumhejet med at finde sig selv.

Man skal lige vende sig til den meget rå, men dog til tider poetiske tone i bogen. Særligt den første halvdel af bogen var beundringsværdig med fine erindringer og spekulationer fra Morten, der vokser op og stadig er et barn. Vi følger ham så i den sidste halvdel af bogen, hvor han er teenager, og er på vej til at blive voksen, og der synes jeg til tider, at hovedpersonen blev en anelse for selvfed. Jeg savnede at hans aggressioner og temperament stak af med ham - ja jeg ventede rent faktisk bare på, at det skulle ske - men det kom aldrig.

"Når jeg kigger på mit spejlbillede, ser jeg en dreng, jeg ikke har lyst til at være." - citat side 13.

Når det så er sagt, så tror jeg umiddelbart at det er sådan en bog, som vil få stor betydning om mange år. Den skildrer nemlig vores 'tidsperiode' ret godt, og hele bogen virkede enormt autentisk, og man kunne selv nikke genkendende til flere af de begivenheder, sange eller lignende, som bogen omtaler. Det er en bog, som afspejler især min generation, og det synes jeg virkelig var fascinerende. Det kunne dog godt blive lidt for meget med al det slang og indvandre-dialekter, men på den anden side, så er det også bare en del af bogens 'charme'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar