onsdag den 9. marts 2016

Jane Austen-salon på Perch's Tea Room


Torsdag den 3. marts tog jeg med Anne Nikoline til København. Vi skulle nemlig til Jane Austen-salon på Perch's Tea Room som var arrangeret af Lindhardt&Ringhof og LOVEBOOKS. Arrangementet var i anledningen af nyoversættelsen af "Fornuft og Følelse", som er blevet trykt i den smukkeste udgave, der matcher deres tilsvarende "Stolthed og Fordom". Efter at have tilbragt dagen i samtlige boghandlere, så satte vi os spændt ind i den hyggelige og stemningsfyldte salon. Det blev til omkring 30 ivrige lyttere, mens forfatter, lektor og foredragsholder Lise Lotte Frederiksen fortalte om karaktererne i bogen - og primært mændene samt deres forskelligheder.

Udover en masse spændende information om Jane Austen, hendes skrivestil, samtlige bøger og lignende, så fik vi serveret de lækreste scones med lemoncurd, marmelade og flødeskum. Dertil fik vi smagt hele tre forskellige slags te - først en hvid tempel te (som jeg også købte med hjem!), så en sort eftermiddagste og til sidst en kinesisk te. Det var simpelthen sådan et hyggeligt arrangement, og jeg glæder mig sådan til at læse bogen. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe den yndige bog med hjem, og den pynter så fint sammen med "Stolhed og Fordom".

Perch's Tea Room, der dannede ramme for arrangementet, er den hyggeligste tesalon over den gamle tehandel fra 1835, der også er kongelig hofleverandør. I selve tehandlen fik jeg den sødeste betjening, jeg længe har oplevet, og hvis man alligevel er i København, så kan jeg varmt anbefale at smutte forbi. Det ligger på Kronprinsessegade 5.

10 kommentarer:

  1. Er simpelthen så misundelig! Det lyder så fedt!

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud! ^^

    SvarSlet
  3. Skønne billeder, og hvor må det have været hyggeligt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde! Det var det virkelig også :)

      Slet
  4. Det var simpelthen så hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig! Det må vi gøre igen <3

      Slet
  5. MUSINDELIG!

    Ps:
    Mun du tager noget af den te med på vores date ? :D

    - Louise

    SvarSlet