tirsdag den 2. februar 2016

#4 Udfordringer hos 'Flyvehjørnet'

'Flyvehjørnet' er en lille udfordringsleg lavet af Simone og jeg. Hver måned vil vi trække en magisk seddel fra en lille krukke, hvor månedens udfordring vil stå skrevet. Alle er velkommen til at deltage og vi håber sådan at I vil lege med på dette lille initiativ. Al deling af billeder, indlæg, tweets osv. kan foregå på hashtagget #flyvehjoernet - og der vil efter hver måned også komme en opsummering på, hvordan det hele er gået.

Du kan læse om november måneds udfordring her. Udfordringen gik desværre rigtig dårligt for mig, og jeg gennemførte den ikke. Derefter holdte Simone og jeg en jule-eksamens-pause, og nu vender vi stærkt tilbage med februars udfordring. Tusind tak til alle jer der deltog i november! Der var aktivitet på Instagram blandt andet fra brugerne Michlauritsen, Chrismeme, Momse72, Bogslottet (og selvfølgelig Boghjoernet og mig selv) og der blev også skrevet blogindlæg om det fra andre bloggere - her hos Xenias bogblog, her hos Trillebøger og her hos Mit liv, min blog! (Du må endelig skrive, hvis jeg har overset dig!)


Jeg har haft æren af at åbne den krøllede papirlap, som udgør udfordringen for februar:

"Læs en bog der er blevet filmatiseret"

Vi skal altså have gang i en bog, som enten er blevet filmatiseret som spillefilm eller som TV-serie. De fleste af bøgerne i min TBR-stak for tiden er nyudgivelser alle sammen, så jeg måtte virkelig vride hjernen - men så kom jeg i tanke om, at der er blevet lavet en TV-serie af "The Secret Circle", og jeg har fået bind 1 "Indvielsen" som anmeldereksemplar. Så det bliver muligvis den bog, som jeg vil prøve at få læst til denne udfordring.
Vi ses hos #flyvehjoernet.

13 kommentarer:

  1. Jeg håberhåberhåber sådan, at jeg når at være med denne gang! <3
    Måske 'The Martian' skulle læses, som vi snakkede om? Eller skal jeg måske hive Nicholas Sparks frem fra reolen? Hmmmm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh det kunne være SÅ skønt, hvis du kan være med! :D <3

      Slet
  2. Hyggeligt at I er tilbage. Jeg har ikke kunnet være med de andre gange, men denne gang er jeg faktisk allerede i gang med en samling af syv noveller, der alle er blevet filmatiseret, så den passer jo perfekt ind :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også glade for at være tilbage! :)
      Åh, det passer jo perfekt! Dejligt at du vil være med.

      Slet
  3. Det passer perfekt, jeg er lige gået igang med City of Bones. Som jo kører på Netflix lige nu. :)

    SvarSlet
  4. Det er en god udfordring! Jeg vil fluks se om jeg ikke kan være med...formodentlig med en børnebog, der er blevet filmatiseret. Måske skulle jeg så bare tage og kaste mig over Brødrene Løvehjerte. Tænke, tænke, tænke...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhh det lyder som et godt valg! Det glæder mig, at du vil være med :)

      Slet
  5. Jeg er helt klart med på udfordringen denne gang, og har også skrevet om det på min nye blog :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan Mette! Hvor er det fedt! Tak :D

      Slet
    2. Havde så bare glemt at udgive det :P Haha.. Det har jeg gjort nu :P

      Slet
  6. Jeg burde snart gøre alvor af at komme med på én af de udfordringer. :P

    SvarSlet