fredag den 8. januar 2016

"Det Ulmende Oprør" (An Ember in the Ashes #1) - Sabaa Tahir

Det ulmende oprør af Sabaa Tahir
Det ulmende oprør af Sabaa Tahir
Original titel: An Ember in the Ashes - Forfatter: Sabaa Tahir - Forlag: Alvilda - Sidetal: 493
Anmeldereksemplar fra Alvilda.

"Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie. Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undslippe den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i at udøve. Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet – vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere."

Jeg slugte den her bog råt! Det er en så god fantasiroman, der tager udgangspunkt i et anderledes univers, hvor et imperie undertrykker folk, og styrer hele landet. Vi følger både Laia, som kommer inde fra byen af, og så følger vi Elias, der er indeni selve imperiet. Jeg var vild med settingen, og at vi er ude i nærheden af ørken og et varmere klima. Der sker simpelthen noget hele tiden, og det er forunderligt at det er en debutroman, for jeg synes virkelig den er skrevet rigtig godt.

Elias var den karakter, som jeg bedst kunne lide. Laia er også meget interessant, men hun kan godt være lidt irriterende til tider, selvom man sagtens kan sætte sig ind i, hvorfor hun er som hun er, og reagerer og handler som hun gør. Karakterudviklingen hos dem begge var beundringsværdig, og jeg glæder mig sådan til at se, hvor det hele fører hen i den efterfølgende bog! Jeg elsker at soldaterne skal bære 'masker' for at skjule deres ansigt - det er en virkelig fed detalje og gør bogen ret unik.

"Der er ikke noget at se derude bortset fra det støvede sand. Ikke andet end et vindstød i ny og næ og vores sovende naboers tilskoddende vinduer. Jeg ånder lettet op og træder frem ved siden af Darin. I samme øjeblik kommer masken ud af mørket og ind gennem porten." - citat side 19.

Selvom jeg nød hele historien, universet og karaktererne, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om slutningen. Taget i betragtning af, at der ikke skulle have været en efterfølger til at starte med, så slutter den lidt for åbent til min smag - men heldigvis kommer der en bog mere, og det bliver et interessant eventyr. Jeg glæder mig i hvert fald til at gense alle karaktererne igen.

8 kommentarer:

  1. Det er en bog, jeg overveje at læse. Ved du, om det bliver en trilogi?

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  2. Sååååååååååå god! Tak fordi du skubbede en smule, så jeg fik den læst! :')

    SvarSlet
  3. Den lyder bare så god, og forsiden er også rigtig flot. Hvad er originalsproget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den virkelig også - engelsk! :D

      Slet
  4. Den er så fantastisk denne bog, man bliver så grebet af den :) glæder mig så meget til den næste :) er glad for at du også kunne lide den :)

    SvarSlet