onsdag den 2. december 2015

"The Graveyard Book" - Neil Gaiman

The Graveyard Book af Neil Gaiman
The Graveyard Book af Neil Gaiman
The Graveyard Book af Neil Gaiman
Original titel: The Graveyard Book - Forfatter: Neil Gaiman - Forlag: Bloomsbury - Sidetal: 289

"Nobody Owens, known to his friends as Bod, is a normal boy. He would be completely normal if he didn't live in a graveyard, being raised and educated by ghosts. There are dangers and adventures for Bod in the graveyard. But it is in the land of the living that real danger lurks for it is there that the man Jack lives and he has already killed Bod's family."

Denne bog var simpelthen så fin, og det var en perfekt anledning at læse den lige op til Halloween. Neil Gaiman skriver altid så fantastisk, og jeg nød de stemningsfyldte beskrivelser af den lettere skumle kirkegård. Jeg er normalt rigtig sart, og bliver ret hurtig skræmt, men der var også en form for tryghed ved kirkegården i bogen, så det blev aldrig alt for uhyggeligt til mig, hvilket jeg satte pris på.

Bod er sådan en skøn karakter, og jeg nød virkelig at følge hans opvækst. På trods af, at han bliver oplært af spøgelser og lever blandt dem, så er han ikke blevet sindssyg, og er faktisk ganske fornuftig. De menneskelige tendenser træder dog også frem til tider, og får ham til at skille sig ud fra spøgelserne på kirkegården. Han kommer ud på mange forskellige eventyr, og der er små historier sideløbende i hele bogen, som gjorde den så hyggelig og spændende at læse.

""I'm a stranger," pointed out Bod. "You're not," she said definitely, "you're a little boy." And then she said, "And you're my friend. So you can't be a stranger." Bod smiled rarely, but he smiled then, hugely and with delight. "I'm your friend," he said." - citat side 35.

Jeg kan varmt anbefale denne bog - uanset alder og køn. Den er god, og jeg er virkelig glad for at jeg endelig fik den læst. Den har fået lidt sammenligninger med 'Junglebogen', da Bod netop vokser op i et andet slags 'miljø' end der, hvor han egentlig hører til. Det er med et strejf af overtro og magi, at historien udfolder sig for læseren, og man kan godt føle sig lidt skræmt til tider. Derudover er der de flotteste illustrationer af Chris Riddell i bogen, som jeg nød til fulde.

2 kommentarer:

  1. The Graveyard Book er min favorit Neil Gaiman bog (og en af mine Halloween favoritter i al almindelighed). Den er simpelthen så fin, og jeg læser den hvert år i oktober. Og Chris Riddells tegninger er så flotte - han har også lavet nogle virkelig gode nogle til Coraline. (Og er jeg så i øvrigt den eneste, der er lidt forelsket i Silas, når jeg læser The Graveyard Book?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også god - og det var SÅ skønt at læse den i forbindelse med Halloween! :D

      Silas er fantastisk og så mystisk - ham vil jeg gerne læse mere om ;)

      Slet