torsdag den 3. december 2015

Tankemylder #6 - Om at være ensom


Dette indlæg handler ikke om bøger, men det er derimod et meget personligt indlæg. Jeg prøver så vidt muligt at holde mit privatliv adskilt fra bogbloggen, men jeg har noget på hjerte. Jeg ved ikke, om indlægget bliver slettet på et tidspunkt, eller om det får lov at blive. Lige nu har jeg bare brug for at komme ud med det. Da det er et sårbart og ærligt indlæg fra min side, så frabedes ubehagelige kommentarer.

Der er så mange folk, som er ensomme. Det er børn, det er unge og det er voksne. Umiddelbart er der flere folk, som går rundt med denne følelse, men som ikke ytrer sig omkring det - da det ofte er et tabu. Det er ikke rart at være ensom, og man har ikke lyst til at stemple sig selv som 'ENSOM'. Der kan være forskellige former for ensomhed - det kan blandt andet være mangel på social interaktion, men det kan også sagtens være, at man befinder sig i sociale interaktioner, men alligevel føler sig ensom, selvom man er omgivet af andre mennesker.

Allerførst vil jeg lige gøre det klart - selvom de fleste nok har opdaget det - at jeg er meget udadvendt - en ekstrovert, om man vil. Mange introverter har forklaret mig, at de 'lader op' ved at være alene, og så får 'brugt' den energi de har, når de er sammen med mennesker. De har derfor brug for at trække sig tilbage indimellem for at få 'ladet op'. Jeg har det på samme måde - bare omvendt. Jeg løber tør for energi, når jeg bare er mig selv - så jeg lader nærmest op, når jeg er i selskab med andre mennesker. Jeg elsker at være social, og hver gang jeg får en undskyldning for at være det, jamen så griber jeg den. Alligevel føler jeg mig, som et enormt ensomt menneske.

Jeg har flyttet meget rundt som barn, så jeg er vant til ikke at have 'gamle venner', og at tilpasse mig nye steder, nye mennesker og lignende ting - men det gør det ikke nødvendigvis 'nemmere'. Det er hårdt at flytte væk fra de få venner og bekendte, som man har og starte op et nyt sted. Det kræver så vanvittigt meget af én, og det er virkelig en kamp om at få stablet et helt nyt 'socialt liv' på benene.

Jeg flyttede til Odense i juli 2014. Jeg havde nogle få bekendte, der boede her, men ellers skulle jeg starte helt forfra. Min familie bor henholdsvis i Horsens og Sønderborg, og min venner befandt sig også i sidstnævnte. Jeg flyttede væk fra trygheden, min familie og mine venskaber for at få en uddannelse, og det har været - det er - stadig hårdt.

Jeg har efterhånden kæmpet med ensomheden hele mit liv. Jeg har aldrig været en person, som har taget del i såkaldte 'grupper'. Jeg har dog altid været typen, som alle kan snakke med, men som ingen rigtigt vil 'helt tæt på'. Jeg vil selv vove at påstå, at jeg er nem at omgås (til tider selvfølgelig, men hvis vi ser på det helt overordnet), men det er som om, at man ikke vil dybere ind til mig end dét. Eftersom jeg aldrig har været en del af disse 'grupper' - hverken i folkeskolen, gymnasiet, i Kina eller på universitetet, så gør det også, at man bliver indirekte 'afskrevet' fra bestemte sociale ting. Jeg er ikke den, der bliver inviteret til fest, filmhygge eller kaffe/øl nede i byen. Det har jeg længe accepteret (og jeg troede egentlig også, at jeg havde affundet mig med det, men det er dette indlæg et klart bevis på, at jeg egentlig ikke har), så derfor tager jeg ofte selv initiativ til at lave noget. Se en film, lave mad sammen, tage i biografen, gå en tur - et eller andet. Men det er også hårdt selv at 'gøre noget for det' hele tiden. Folk skal ikke komme og sige, at jeg ikke har gjort en indsats i hvert fald for åh, hvor jeg dog prøver.

Jeg er typen, der krampagtigt holder fast i venskaber, selvom modparten egentlig ikke rigtigt prøver at holde fast - selvom modparten ikke rigtigt giver noget til venskabet - selvom modparten egentlig bare 'bruger' mig, når det er nødvendigt og ikke er der, hvis jeg har brug for det. Men jeg er også den sygeste tryghedsnarkoman. Jeg holder så krampagtigt fat i de få venskaber, som jeg har, og alligevel formår de ofte at glide ud af hænderne på mig - enten fordi jeg selv vælger at give slip (for det er jo helt klart sundest, hvis venskabet ikke er gensidigt) eller hvis modparten definitivt 'slutter' venskabet.

Jeg føler mig ensom. Ofte. Nogle gange er det fint nok, og jeg kan acceptere 'bare' at være mig. Det har forbedret sig en del i de seneste år. Der var en overgang, hvor jeg slet ikke kunne holde ud, at være i selskab med mig selv. Jeg blev nærmest panisk, og ville ikke være alene. Nu kan jeg i det mindste godt håndtere det, men nogle dage er det bare slemt, og så bryder jeg sammen.

Det er ikke fordi at jeg ikke snakker med folk - som nævnt tidligere, så er jeg bare typen, der kan snakke med 'alle' (forstå mig ret). Men jeg savner menneskekontakt, og jeg savner at opleve noget sammen med andre. Det sker også en gang imellem, det er ikke fordi jeg aldrig er sammen med nogen, men jeg har brug for mere. 

Selv sådan nogle halv-åndssvage ungdomsting som 'ikke at have noget sted at være til nytår', dét fik mig til at bryde sammen her sidst. Jeg tror muligvis godt, at jeg kunne finde et sted at være, hvis jeg spurgte eller trængte mig på - men jeg ville sådan ønske, at jeg havde fået en invitation eller selv kunne fejre det med nogen. Dét ramte mig lidt, og satte sig lidt fast, selvom det er en dum og 'plat' ting, så påvirkede det mig faktisk ret meget. Jeg kan sagtens være sammen med min familie - enten i Horsens eller Sønderborg, og det er jeg så evigt taknemmelig for, men for mig er det bare ikke helt det samme.

Det blev egentlig en lang smøre om mig selv, når det egentlig bare skulle have været strøtanker. Hvis du sidder derude, og føler på samme måde, eller også bare er ensom, så er du velkommen til at skrive til mig - enten på Facebook (Rikke S. F. Simonsen) eller på min mail (rikkestavski@gmail.com). Jeg vil med glæde snakke, og jeg vil så gerne. Det er nok dét, der er et af mine problemer. Jeg prøver simpelthen for meget. Men nu er katten ude af sækken, så selvom det måske på overfladen virker til, at jeg har det rigtig godt, og er det her udadvendte og meget sociale menneske, så føler jeg mig ofte ret ensom, og jeg ville sådan ønske, at jeg havde flere venner generelt - også her i Odense.

Jeg prøver. Jeg synes virkelig, at jeg prøver. Men det er som om, at det bliver sværere og sværere, jo ældre man bliver. Men jeg giver ikke op. Ikke endnu i hvert fald. Nogle gange ville det have været så meget lettere, hvis jeg havde nok i mig selv eller ikke orkede social kontakt, men jeg er (desværre/forhåbentlig?) som jeg er, og det kan jeg ikke ændre på et splitsekund. Jeg er blevet bedre til at være alene, men det tager tid. Jeg vil gerne kunne være alene, uden at føle mig ensom - for de ting hænger ikke nødvendigvis sammen, men det gør de bare for mig lige nu.

Det betyder ikke nødvendigvis at man ikke er god nok, bare fordi man er ensom eller føler sig ensom. Man kan sagtens være god nok, men bare ikke har fundet de rigtige folk til at se det endnu. Altid vær dig selv, for det er den bedste person, du kan være.

62 kommentarer:

  1. Smukt indlæg og stærkt at melde det ud! Du er ikke den eneste der har det sådan, jeg kan nikke genkendende til flere af de ting du nævner. Jeg tror det er vigtigt at holde for øje hvad det er der gør dig glad og ikke mindst hvem - er den veninde der aldrig skriver først og næsten aldrig svarer, virkelig værd at gemme på - også selvom I har været veninder længe? Hvis du havde spurgt mig for 1-2 år siden havde jeg sagt ja, nu er jeg ikke så sikker. Men at tage beslutningen er svær. Jeg var meget ensom som barn og som ung havde jeg få, men tætte venner, og var aldrig rigtig en del af de "rigtige" grupper, men nu betyder det egentlig ikke så meget. For nu forsøger jeg at holde fast i dem der gør mig glade og som giver mit liv noget ekstra - så dem holder jeg fast i ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      Jeg tror du har helt ret - jeg ville også have sagt ja til dit spørgsmål før i tiden, men jeg er nemlig heller ikke så sikker mere, for det sundeste burde vel så vidt som muligt, at have gensidige venskaber, tænker jeg.
      Jeg tror også det er en vigtig pointe, du har fat i til sidst - at man skal holde fast i dem, der giver lidt ekstra til ens liv og gør en glad! <3

      Slet
  2. Åh hvor er det et "hårdt" indlæg at læse - måske især fordi man selv er ensom. Så stærkt skrevet!
    Er selv en introvert person, men derfor kan man godt være ensom, ligesom du som ekstrovert kan være det - og det stinker!

    Knus herfra og håber du nu får en milliard nytårs invitationer! Kendte jeg dig, så fik du i hvert fald en herfra! Glædelig jul til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      Du har helt ret - uanset om man er introvert eller ekstrovert, så kan man sagtens opleve ensomhed, og det er bestemt aldrig en rar følelse.

      Mange tak og stort kram tilbage! Jeg har faktisk fået nogle tilbud nu, så jeg stresser lidt mindre over det, hvilket faktisk hjalp en hel del :)

      Glædelig jul til dig også søde.

      Slet
  3. Det er virkelig et hårdt indlæg at læse. Får næsten helt tårer i øjnene. Men det er så stærkt og modigt! Det synes jeg virkelig! Godt gået Rikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked! Det betyder rigtig meget for mig <3

      Slet
  4. Så fint et indlæg. Jeg kan godt genkende nogle af tankerne. Efter at være flyttet til Odense så er man bare kommet lidt længere væk fra de "gamle" venner.

    Men her vi to bor jo begge i Odense og jeg vil rigtig gerne lave noget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Åh søde Anne, jeg vil meget gerne ses med dig og lave noget, hvis du har lyst! :')

      Slet
    2. Det vil jeg rigtig gerne! :D

      Slet
    3. Det er jeg glad for at høre! Lad os finde ud af noget <3

      Slet
  5. Som en meget introvert person, så kan jeg sagtens nikke genkendende til de ting du skriver. Og som min egen søster også skriver, så kan man godt være ensom selvom man behøver mere alene-tid end andre. Men hold da op hvor blev jeg ramt af at læse dette indlæg. Var slet ikke klar over du havde det sådan - netop fordi du virker så udadvendt. Men det er utroligt stort og stærkt af dig at skrive det ned og vælge at dele ud af det.

    Jeg er faktisk en af dem der lader op når jeg er alene og bruger energi når jeg er sammen med andre mennesker, men det kommer faktisk an på hvilke mennesker jeg er sammen med. Er det mennesker jeg nyder selskabet af, så er det ikke så drænende men går faktisk hen og giver lidt ekstra energi, og sådan har jeg følt det i de timer jeg havde sammen med dig til bloggertræffet. Det er ikke tit jeg møder mennesker jeg får den følelse med, men i den korte periode jeg havde kontakt til dig, så var det faktisk sådan jeg havde det. Vil gerne skrive lidt med dig privat, da jeg har nogle forslag til dig. :) Så håber du er frisk.

    Kram.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Og mange tak for din besked privat, det betyder rigtig meget for mig! Jeg glæder mig til, at vi finder en dag at ses, for du virker simpelthen så sød og herlig <3 Stort kram.

      Slet
  6. Du er så pisse sej søde Rikke! Det er så modigt skrevet, og du er slet ikke alene! Åh jeg sender dig alle de kram jeg kan!!! Du er en skat er du!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked! Stort kram tilbage i din retning <3

      Slet
  7. Stærkt indlæg. Har sendt dig en facebook besked. Måske er den røget i andet. Jeg har haft det præcis på samme måde. Jeg ved lige hvordan det er og har det da sådan en gang i mellem endnu ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Og endnu en gang tak for din besked privat - det er ufatteligt, hvor meget vi minder om hinanden på det punkt. Tak fordi du delte dine tanker med mig. Stort kram <3

      Slet
  8. Hvor er du bare mega sej, Rikke! Det er et indlæg der kræver en hulens masse mod at skrive - og at udgive! Hatten af for dig. Du fortæller om noget, som mange kan nikke genkendende til, men, som du selv skriver, er det et tabu, og man taler derfor ikke om det.

    Jeg er selv introvert, og bruger utrolig meget energi på at være sammen med andre mennesker. Bare sådan en ting som at tage i skole, bruger rigtig meget af min energi, og jeg er helt bombet når jeg kommer hjem.

    Du er virkelig sej. Du har beskrevet dine følelser og tanker omkring det at være ensom - og på et eller andet punkt også mine. Jeg håber det hjælper dig lidt at se, at der er så mange omkring dig, der har det på samme måde.

    Ligesom at du har givet folk muligheden for at skrive til dig, giver jeg også dig muligheden for at skrive til mig. Det er ikke sikkert du har lyst, eller brug for det, men min dør er åben.

    Kæmpe krammer til dig!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Det var virkelig også hårdt at udgive, men det har været det hele værd med alle de tilbagemeldinger, som jeg har fået. Så mange tak <3

      Selvom jeg selvfølgelig er trist over at høre, at du kan nikke genkendende til mange af tingene, så er det også lidt rart at vide, at man ikke er alene, og at vi sammen faktisk bør gøre noget ved det her, al den ensomhed.

      Stort kram tilbage, tak!

      Slet
  9. Jeg kan nikke genkendende til det du skriver. Jeg har ikke vildt behov for at være social, men jeg kan da godt lide at være det nogle gange. Jeg er også altid hende alle kan lide at snakke med, men ingen rigtig gider at kende. Hende der aldrig har en invitation til en nytårsfest, og som altid opdager på facebook at folk har været nede og hygge på en cafe uden mig.

    Jeg var virkelig ked af det mange år, men efterhånden er det gået op for mig, at det ikke er mig der er noget galt med. Hvis de ikke vil lære mig at kende, så vil jeg slet ikke have at de skal lære mig at kende, for hvad er de så værd? Jeg er stadig ikke den der får en masse invitationer, men det gør ikke rigtig ondt mere. Nu spekulerer jeg bare ind imellem over, hvordan det er at være en del af en vennegruppe hvor man føler man hører til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Det bliver også bare hårdt til tider, at være den alle kan snakke med når de 'har brug for det', men så stå tilbage helt selv, når man faktisk selv har behov for at have nogen at snakke med...

      Det er så stærk en tanke at holde fast i, og hvor er det flot at du er nået så langt! Jeg håber selv på at nå til den erkendelse en dag, men det er noget, som jeg selv skal arbejde med, og det ved jeg godt. Jeg er god nok. Det skal jeg huske.

      Det kender jeg alt for godt. Men noget siger mig, at det måske ikke er så 'lykkeligt', som det ser ud til at være..

      Slet
  10. Kære søde Rikke.
    Jeg har kun mødt dig en gang i virkeligheden, til årets bogforum, og det var en fornøjelse! Du var så smilende og glad, og det smittede så meget ad på dem rundt omkring dig, bl.a. mig. Vi kender hinanden gennem Instagram, og selvom det er gennem ord, så kan man mærke din varme og skønne personlighed for hvert ord du skriver.
    Du er så sej, mega sød og venlig, og en person jeg virkelig gerne vil lære mere om og bedre at kende.
    Jeg kender selv til noget af det du skriver om, og der skal lyde en stor tak til dig, for at bringe dette op. Det er nemlig noget, der ikke rigtig bliver talt om.
    Store-bog-elskende-juleglæde-december-hygge-KNUS til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Sødeste Louise. Du er så skønt et menneske, og jeg vil SÅ gerne ses med dig igen. Mange mange tak for dine søde og rørende ord, det betyder helt vildt meget for mig, og jeg er så glad for at have lært dig at kende. Derudover mange tak for din besked privat, den hjalp rigtig meget på humøret.

      Stort kram, du er herlig! <3

      Slet
  11. Hold nu op hvor er du sej Rikke! Det her indlæg kom bag på mig, for som du selv skriver, så virker du så åben og social. Jeg har selv/er stadig ramt af ensomheden, og det kan være utroligt hårdt, og jeg kan godt nikke genkende til det du skriver om nytsårs afterne, (Og jeg ved faktisk heller ikke hvad jeg skal i år) og de venskaber, hvor man hele tiden følger at der tager initivet til at lave noget.

    Nu kan jeg ikke huske hvor gammel du er men, hvis det er, så er det jo det der hedder Ventilen, hvor unge (15-25) ensomme kan komme og hygge sig med andre ensomme. Jeg har selv gået der og været utrolig glad for det. Jeg ved at de også holder til i Odense.

    Jeg ved godt vi ikke lige bor ved siden af hinanden, men du er altid velkommen til at skrive <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg har godt fulgt lidt med i det, når du har talt om det, og jeg synes også at det er SÅ flot og modigt af dig at dele det med så mange andre mennesker! Stor respekt for det <3

      Jeg er 22 år, men troede faktisk jeg var uden for deres alder - men det vil jeg da helt sikkert undersøge nærmere! Mange tak.

      Det er jeg glad for, tusind tak! Kram.

      Slet
  12. Kære Rikke,

    Som alle de andre siger; hold kæft hvor er du sej.
    Ensomhed er så ømt et emne, og der er så mange, der ikke tør tale om det, og sådan burde det slet ikke være. Vi burde italesætte det! For det er helt okay, at føle sig ensom!

    Jeg er en meget introvert person, og som du skriver, så har jeg tit brug for at "lade op" ved at være alene, men det betyder ikke, at jeg ikke kan være ensom - ensomhed er en firnurlig størrelse, som jeg tror alle har oplevet på den ene eller anden måde. For mig opstår den ofte, når jeg føler mit liv er afsporet fra de mennesker, jeg omgiver mig med. Følelsen af at de mennesker jeg kender, ikke virkelig kender mig, men bare er der overfladisk.

    Jeg er sikker på, at hvis du bliver ved med at kæmpe så bravt, som du gør, så skal det nok lykkes for dig at nå ud af ensomheden. Jeg håber bare, at du samtidig husker dig selv i det hele, og ved hvor meget DU er værd, så du ikke lader andre mennesker, som ikke fortjener det, udnytte, at du gerne vil være i deres selskab. Du fortjener venner, som kæmper ligeså meget for jeres venskab, som du gør!

    Selvom vi ikke kender hinanden så godt, så er du altid velkommen til at skrive, det skal du vide.
    Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg er helt enig. Vi burde virkelig tale mere om det. Bare ved at have udgivet det her indlæg, så har jeg fået skrevet med så mange søde og herlige mennesker, og der har faktisk slet ikke været én eneste hadsk kommentar, hvilket jeg virkelig er overrasket over. Så gør det jo faktisk ikke 'så ondt' igen at tale om det.

      Du har helt sikkert ret - mange kan nok nikke genkendende til følelsen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Den følelse kender jeg også godt, og den er bestemt heller ikke rar. Jeg håber ikke, at du får den alt for tit <3

      Jeg bliver bedre og bedre til at se det. Jeg skal huske på at jeg er god nok, og det er en langvarig proces, men som du selv skriver, så håber jeg også på at nå frem til målstregen en dag. For vi fortjener alle sammen oprigtige venner.

      Det er jeg rigtig glad for Ida, mange tak!

      Slet
  13. Jeg har det fuldkommen på samme måde. :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg virkelig ked af at høre. Har du nogen at snakke med om det? Ellers er du meget velkommen til at skrive en besked til mig - jeg vil hjertens gerne snakke <3

      Slet
  14. Jeg er selv introvert og kan nikke genkendende til flere af tingene. Jeg føler mig også tit ensom, selvom jeg faktisk ofte hellere vil undgå at omgås mennesker - så paradoksalt som det lyder. Jeg har heller aldrig haft mange venner, og har altid tilhørt den "forkerte" gruppe, dvs. de upopulære og "udstødte". Der går længe inde jeg kommer tæt på folk, netop fordi jeg ikke er meget for at lukke folk ind.
    Jeg havde et brud, som kom snigende over længere tid, med min bedste veninde for 2-3 år siden efterhånden. Vi var som to personer, som i virkeligheden var en. Men pludselig holdt vi op med at snakke sammen, og den dag i dag ved jeg stadig ikke hvorfor. Og hold nu kæft hvor gjorde det ondt - og gør det stadig ind i mellem. Når det så er sagt, så er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv at afbryde kontakten med min bedste ven, da han er typen, som kun kommer til en, når han har behov for noget - i hvert fald overfor mig. Og han har ikke på de 4,5 år der er gået siden vi forlod folkeskolen, været i stand til at finde en dag og ses. Det drænede mig simpelthen for meget, så ja ....
    Du er ikke alene Rikke <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      Jeg kan sagtens sætte mig ind i det, du skriver. Jeg har også altid været upopulær og 'anderledes', og endte så også til sidst med rent faktisk at skille mig ud i udseende og attitude (ved at blive 'alternativ', som det jo hedder nu om dage) i rent oprør over, at jeg ikke passede ind. Så VILLE jeg heller ikke passe ind.

      Jeg forstår virkelig godt, hvorfor det brud må have taget rigtig hårdt på dig. Det lyder bestemt ikke rart, og især ikke når man ingen anelse har om, hvorfor eller hvordan det gik galt :/

      Stærkt at du siger fra Mathilde, det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning, når vi bliver i stand til at se, hvilke bekendtskaber, der rent faktisk er usunde for os, og som ikke gavner os.

      Du er herlig, og jeg sender dig et stort kram. <3 Hvis du en dag får lyst til selskab, så er du mere end velkommen til at skrive i hvert fald.

      Slet
  15. I situationer som denne er det sværeste nærmest at acceptere situationen. Det er virkelig hårdt at kæmpe mod noget, som bare ER, og i virkeligheden kan man ikke gøre noget ved det, før det er ændret.
    Den med nytår kan jeg fuldstændig relatere til. Det er et forfærdeligt pres hvert år at finde et sted at være. Hvordan kan det være at alle mine venner har en million andre fester, de hellere vil til? *Suk*
    Jeg synes det er ret sejt, at du kører den her blog, og at du tør stå frem og snakke om det. Det er klart, at hvis man er alles ven kan der være den dér tendens til, at man ikke er nogens bedste ven. og det kan være svært, når BFFs bliver fejret verden over som det vigtigste forhold. I virkeligheden er forhold dynamiske og ændrer sig konstant. Intet er, som det ser ud til, og flere folk end man regner med er ensomme.

    Vi skulle bare alle sammen gå sammen og lave en kæmpe "aner ikke hvad jeg skal til nytår" nytårsfest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Du har så evigt ret. I alt du skriver. Det var som at gengive mine tanker, og så bare spot on. Mange tak <3

      Hahaha du er så sød, og den sidste bemærkning fik mig til at trække på smilebåndet, selvom jeg var helt opløst. Det er da en genial idé. Det burde man indføre!

      Slet
  16. Stærkt indlæg, godt at du har modet til at skrive og udgive det. Knus og kram :)

    SvarSlet
  17. Åh, Rikke - jeg får sådan en lyst til at give dig et kram her og nu! Det må så blive et virtuelt *kraammm* :-)
    Jeg er sikker på, at du er en helt fantastisk person at være sammen med, og de af dine venner, der ikke sætter pris på dig, burde have et los i xxxen! Du er meget mere værd end den behandling, du beskriver.

    Kh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      STORT kram tilbage til dig, hvor er du sød. Din besked hjalp lidt på humøret <3

      Slet
  18. Det er så sejt og modigt af dig at skrive om det her! Og selvom det er forfærdeligt at der er så mange, som har det sådan, så er det rart at vide, at man ikke er alene om de tanker.

    Jeg er selv meget introvert, og kan ofte føle, at det er forkert at jeg ikke har lyst til at være social hele tiden, og på den måde føler jeg mig også indimellem ensom, selvom jeg i de fleste tilfælde egentlig selv har 'fravalgt' det sociale.

    Som mange af de andre også er inde på, er jeg sikker på at det hele nok skal løse sig, for du virker som en sød og varm person, og det må være dem som ikke vil lære dig at kende, som går glip af noget!

    Stort julekram til dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg er helt enig med dig! Det gør så ondt, at så mange har det sådan, men netop når vi finder ud af, at vi ikke er alene om at have det sådan, så kan vi sammen gøre noget for at forbedre det hele.

      Det kan man også sagtens, og det virker også til, at der er mange der føler den slags ensomhed, som du også beskriver. Så det er nok meget 'normalt', selvom det selvfølgelig ikke gør følelsen bedre :/

      Du er sød, mange tak <3 stort julekram tilbage!

      Slet
  19. Et stærkt indlæg. Og modigt, for som mange andre her siger, så ER ensomhed tabubelagt, og jeg har svært ved at forstå hvorfor. Hvorfor skal det være så hulens svært at tale om?
    Jeg er så den meget introverte type og har nok sparket flere folk væk, end jeg har trukket hen, så jeg vil ikke vove at påstå at jeg føler det samme som dig, men ensomhed sucks! Det kan vi hurtigt blive enige om.

    Kæmpe trøstekrammer!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg forstår det heller ikke. Jeg tror faktisk, at jeg får lidt nemmere ved at snakke om det nu, netop fordi katten er lukket ud af sækken, hvis man kan sige det sådan. Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg skal nå så langt ned, før jeg ytrer mig om det en anden gang.

      Mange tak, kram!

      Slet
  20. Intro- eller ekstrovert..alle føler ensomhed fra tid til anden. Du er stærk nok til at vise din sårbarhed og jeg er sikker på du nok skal finde gode venner, der ikke forsvinder ved en flytning.
    Jeg har selv flyttet rundt og det er altid hårdt i starten, men på et tidspunkt finder man guldklumperne, der holder ved.
    Kæmpe knuser fra din gamle barnepige ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Du har så evigt ret, kloge barnepige <3 jeg savner dig.

      Stort kram!

      Slet
  21. Super godt indlæg!

    Nok det bedste som jeg har læst denne uge.

    Jeg har stor respekt for at du står frem om det, for det er jo et problem for mange unge i dag og der er nok mange, som ikke vil stå frem som du gør.

    Jeg istemmer med nogle af de andre, at du altid kan skrive til mig på enten Twitter eller Facebook - i mange år var jeg selv den introverte type og jeg blev faktisk kun sendt på efterskole i 10.klasse, da mine undervisere ikke mente, at jeg var helt klar til gymnasiet fordi at jeg var en enspænder.

    Efterhånden er jeg blevet mere ekstrovert, men det med mennesker er sgu altid svært og nogle bliver i ens liv, medens andre desværre forsvinder. Sådan er det desværre.

    Stort kram herfra og endnu en gang - stærkt indlæg. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Og tak for de fine ord. Det vil jeg huske på - tusind tak.

      Stort kram <3

      Slet
  22. Også bare lige en tommeltot op herfra - rigtig modigt! <3

    SvarSlet
  23. Sikke dog et fantastisk indlæg - og så langt fra den måde, jeg så dig på. Du virker altid så glad og omgivet af mennesker. I mit hoved er du en af de der piger, der vælter sig i venner fordi du er så positiv og smilende - en af de der piger, jeg aldrig har været helt god nok til at være i nærheden af. Det er helt underligt for mig at se den her side af dig - men samtidig også noget af en øjenåbner! Tak fordi du deler noget så privat og så vigtigt. En skam, du bor så langt væk. Jeg håber det snart bliver bedre for dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Hvor er du sød. Du er mere end god nok, og jeg ville sådan ønske at jeg kunne være mere i dit selskab <3

      Jeg har allerede nu fået lavet et par aftaler, så alt begynder at se lidt lysere ud i hvert fald.
      Stort kram!

      Slet
  24. Hvor er det et trist indlæg at læse, men thumbs up for at du skriver om det. Det er noget jeg aldrig selv har gjort, selvom jeg altid har følt mig lidt udenfor og anderledes i forhold til alle andre. Særligt når det handler om fest og alkohol er det en udfordring. For jeg gider det ikke. Og så kommer man på en eller anden måde automatisk til at stå udenfor. Jeg var enormt heldig at komme på en årgang på universitetet med flere andre der havde det lidt på samme måde. Og dengang jeg gik i gymnasiet var jeg faktisk til hypnose for at hjælpe mit selvværd og det gjorde det nemmere at acceptere at jeg var god nok.

    Nu har jeg det for det meste okay, men hvis er utrolig glad for min kæreste. Han er ligesom det faste holdepunkt der altid er der. Somme tider dukker ensomheden op, men det er særligt når der sker noget nyt. Som da jeg stoppede på universitetet og skulle finde et arbejde. Der gik lige lidt tid før jeg rigtigt følte mig tryg blandt mine kollegaer.

    Jeg håber at alting løser sig for dig. Det fortjener du, for de få gange jeg har mødt dig har du været skøn at være sammen med.

    Du er (og må jeg sige desværre?) ikke alene. Men nøj hvor er du sej at du kan udgive dette indlæg. Det er i hvert fald et stort skridt på vejen imod at gøre noget ved det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg kan sagtens følge dig, og jeg kender også selv mange, som ikke bryder sig om fest/alkohol osv. men for det meste plejer folk at være forholdsvis forstående overfor det i vores alder.

      Mange tak, hvor er du sød!

      Jeg har allerede nu fået et par aftaler på plads, så alt ser lidt lysere ud nu. <3

      Slet
  25. Jeg kender god følelsen som jeg har kæmpede meget med som barn og ung. Men det værste er at min datter også kæmper med det.

    Og du er god nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Hvor er jeg ked af, at din datter også har den samme følelse. Jeg håber virkelig at hun finder nogle dejlige venner.

      Tak <3

      Slet
  26. Puha, dit indlæg går lige i hjertet. Det er så modigt, at du står frem og fortæller din historie af ensomheden. Jeg kender selv rigtig godt til den følelse, og sad flere gange under dit indlæg med tårer i øjnene, fordi der er så mange ting, som jeg kan nikke kende til. Ensomhed er virkelig en af de værste følelser man kan føle. Den nedbryder en lige så stille og man begynder selv at tro på at man ikke er god nok. Det er så forfærdeligt.
    Det sårer mig dybt, at læse om din historie - fordi ingen fortjener at føle sig ensom. Jeg håber at du er okay, at det bliver bedre og at alt løser sig. Jeg tror og håber på, at vi bare skal vente længe nok på de rigtig venner, for de må da være derude et sted.
    Du får i hvert fald et stort virtuel kram fra mig med på vejen<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!

      Jeg er ked af at du også oplever de samme følelser, det er virkelig ikke rart.
      Alt ser lidt lysere ud nu, så det tegner godt. Jeg tror du har helt ret, og at du snart finder de rigtige venner, for det fortjener du <3

      Mange tak, og kæmpe stort kram tilbage!

      Slet
  27. Hvor er det dog et flot og modigt indlæg! Ensomhed er en forfærdelig følelse. Jeg ønsker dig alt det bedste!

    Kæmpe knus fra Gitte.

    SvarSlet
  28. Det er da trist at høre at du har det sådan, men det er også modigt af dig at skrive så ærligt om det. Det er bare ærgerligt at det er nødvendigt at skrive om det i første omgang. Det er jo super trist at man går og er ensom, jeg har da også selv prøvet det.
    Jeg håber at det hele ordner sig for dig i sidste ende og at du ikke kommer til at gå rundt med ensomheden alt for længe af gange. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      Ja, det er ærgerligt at man skal 'råbe' så højt om det, men det var åbenbart det der skulle til.
      Mange tak <3

      Slet
  29. Stærkt indlæg! Rikke, du er en skøn person, og du er lige præcis som du skal være. Hvis folk ikke vil lære dig bedre at kende, så har du ikke mødt de rigtige, og det er vel det der er det svære. At møde dem man bare falder i hak med! Men de er der helt sikkert et sted. Jeg er ked af at høre, at du har det sådan og håber at det bliver meget bedre. Og det er jeg fatisk sikker på at det gør. At du tør skrive dette indlæg og dele det med alle os, det må helt sikkert åbne folks øjne, som bor i dit område, og måske du så finder dem, som du har ledt efter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din besked!
      Hvor er du dejlig Sidsel. Jeg håber på, at de er derude et sted, og måske også leder efter mig <3
      Stort kram.

      Slet