tirsdag den 10. november 2015

"Fantastiske skabninger og hvor de findes" - J. K. Rowling

Fantastiske skabninger og hvor de findes af J. K. Rowling
Fantastiske skabninger og hvor de findes af J. K. Rowling
Fantastiske skabninger og hvor de findes af J. K. Rowling
Original titel: Fantastic Beasts and Where To Find Them - Forfatter: J. K. Rowling (Newt Scamander) - Forlag: Gyldendal - Sidetal: 117
Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

"Der er et eksemplar af Fantastiske skabninger og hvor de findes i næsten hvert eneste troldmandshjem i landet. Nu har Mugglere også mulighed for at lære om, hvor Quintapeden bor, hvad Pufskien spiser, og hvorfor man ikke skal forsøge at give en Narl mad."

Dette er sådan en fin og hyggelig bog! Den indeholder en alfabetiseret liste over alle de magiske dyr og væsener i verden, samt en beskrivelse af, hvilke af disse, der hører ind under samme kategori. Derudover er de blevet mærket med, hvor farlige de kan være, og om man kan omgås dem som normal heks eller troldmand - eller om man skal have eksperter med.

Derudover er der de sjoveste noter fra Harry, Ron og Hermione skriblet ned i bogen, som fik mig til at grine gentagende gange. Så selvom bogen skal virke som en non-fiktion bog, så rummer den alligevel de fiktive detaljer i form af kommentarerne (og skabningerne naturligvis...). Der var mange af dyrene, som jeg virkelig nød at læse om, men samtidig var der også en del dyr, som ikke sagde mig ret meget.

"Hippogriffen stammer oprindelig fra Europa, men findes nu over hele verden. Den har hoved som en kongeørn og krop som en hest. Den kan tæmmes, men dette bør kun gøres af eksperter. (har Hagrid læst det her?)" - citat side 40.

Så hvis man er vild med magiske væsner, skabninger og andre dyr, så kan den varmt anbefales. Man kan med fordel vælge at læse de afsnit, som interesserer én mest, da bogen sagtens kan fungere som et slags opslagsværk over alle dyrene. Så hvis du mangler noget information om enhjørninger eller lignende, så har du denne magiske bog lige ved hånden til at hjælpe dig på rette vej.

6 kommentarer:

  1. Den enleske udgave af bogen har den også di noter Harry og hans vender skriver?

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog nogle fine billeder, søde Rikke! Du er en lille skovalf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Hvor er du sød <3 Det vil jeg gerne være :D

      Slet
  3. Åh, så fine og søde billeder, altså!

    SvarSlet