søndag den 22. november 2015

"Dengang Josephines sutteklud forsvandt" - Josefine Passer

Dengang Josephines sutteklud forsvand af Josefine Passer
Dengang Josephines sutteklud forsvand af Josefine Passer
Original titel: Dengang Josephines sutteklud forsvandt - Forfatter: Josefine Passer - Forlag: Mellemgaard - Sidetal: 46
Anmeldereksemplar fra Mellemgaard.

"Josephine er på ferie med sine forældre i Italien, hvor hun, på underlig vis, mister sin allerbedste ven, sin sutteklud. 
Nu går jagten ind på at finde den igen, inden den lille pige fuldkommen opløses i tårer og sorg, og snart står byen på den anden ende for at hjælpe med at lede."

Dette var en sød lille børnebog! Den handler om Josephine, der elsker sin sutteklud højere end noget andet - og på tragisk vis bliver den væk, mens hende og familien er i Italien. Der er rigtig mange madbeskrivelser, der passer på Italiens stemning, og der er også små informationsbeskrivelser indimellem omkring Italiens flag, mad og lignende - hvilket gjorde historien ret virkelighedstro.

Udover den fine historie, der egner sig rigtig godt til højtlæsning, så er bogen illustreret af Lisbeth Winther. Det var ret spøjse og finurlige tegninger, som passede virkelig godt til den lidt skæve historie om Josephine og hendes familie. Jeg er sikker på, at det yngre publikum vil nyde at studere alle de små detaljer i de farverige tegninger.

"Josephine var en sød lille pige med fine kjoler, frikadellefletninger på ørerne og blomster i håret, og hun var født laaaaang tid, før der var noget, som hed computere, mobiltelefoner, iPads og Disneysjov om fredagen." - citat side 4.

Der er dog en del ord, som jeg ikke tror børn helt ville kunne forstå, da de egner sig mest til voksne. Men det kan måske være med til, at voksne også vil nyde at læse bogen højt for deres børn. Hvis barnet er nysgerrigt, så må man jo forklare, hvad de forskellige ting betyder. Man bliver ret sulten af at læse bogen, og der er også to opskrifter deri, som passer til historiens indhold, hvilket er en rigtig fin detalje.

2 kommentarer:

  1. Nu tror jeg jeg hved hvad jeg skal læse højt for min lillebror (-;

    SvarSlet