onsdag den 4. november 2015

Bloggertræf i Odense - Efterår 2015

Denne begivenhed havde jeg set frem til! Anne-Mette og Jeanette havde arrangeret et bloggertræf i Odense, hvor der ville være mulighed for at møde en masse andre bloggere, som blogger om alt mellem himmel og jord. Vi var i alt 18 bloggere, og det endte med at være en rigtig skøn dag! Vi startede med at spise frokost på Jensen's Bøfhus, derefter gik vi rundt og shoppede en smule, og sluttede så af med noget koldt at drikke på Eydes. Det var så hyggeligt at møde alle de søde piger, der alle har det at blogge tilfælles.


Udover en rigtig hyggelig dag i selskab med så mange bloggere, så havde arrangørerne også sørget for at lave en lille 'Goodiebag' til os! Dette havde ikke været muligt uden de 14 venlige sponsorer, der hver især har tilføjet lækre ting til os - der var alt lige fra læsning og snacks til skønhedsprodukter og kropspleje. I dette indlæg vil jeg fremvise billeder af alt indholdet af min 'Goodiebag', og fortælle lidt om, hvem der har sponsoreret tingene.


Dette er alt indholdet i min Goodiebag.


Der var vatrondeller og vatpinde af mærket Uniq fra Beauty Supply. Jeg har før brugt disse vatrondeller, og var egentlig ved at løbe tør - så det var jo skønt lige at få fyldt lageret op. Jeg har ikke prøvet deres vatpinde før, men de ser ret behagelige ud.


Der var bogen 'Lola og naboens søn' fra Lovebooks (Lindhardt&Ringhof). Denne bog er den anden bog i en serie, der starter ud med 'Anna og det franske kys' og slutter med 'Isla og jagten på lykke'. Stephanie Perkins skriver simpelthen så fint, og bogen er hjertevarm og hyggelig! Man kan sagtens læse den uden at have læst den første bog. Du kan læse min anmeldelse af bogen lige her


Der var shampoo, balsam og mist-spray af mærket TRESemmé fra LuxPlus. Jeg har kun prøvet mærket én enkelt gang før, og det er meget længe siden, så jeg er ret spændt på, hvorvidt det har en positiv virkning på mit lange og tykke hår.


Der var et fint deltager-pas i en nøglesnor, som er fra Babadut. Man følte sig næsten helt V.I.P. ved at gå rundt med sådan én om halsen, mens man kommer gående ned ad Odenses gågade samt ind og ud i de forskellige butikker. Selve deltager-passet har Anne-Mette lavet.


Der var en rabatkode på 20% til deres hjemmeside og en sød mulepose fra Hygge Candles. Jeg har i noget tid holdt øje med deres interessante duftlys, der er inspireret af dansk bagværk - så rabat er jo altid dejligt! Derudover er muleposen rigtig flot.


Der var to skønne efterårslakker og neglelakfjerner fra BY-K. Jeg glæder mig virkelig til at bruge disse to lakker, da de passer perfekt til årstiden - og derudover skal man jo aldrig på ned på neglelakfjerner!


Der var en masse blandede ting fra Tiger. Postkort, klistermærker, fløjlsbånd, slik, batterier, pastiller, briller, pålægschokolade, tape, kagelys, til-og frakort, en mulepose og et yndigt lille krus. Jeg går altid shop-amok i butikken, da man aldrig kan få nok tilbehør til diverse ting, så det var rigtig fint med en pose, der indeholdte lidt blandede ting. Krusset er jeg især glad for.


Der var et par interessante sokker fra Toesocks. Jeg fik nogle tåsokker med dutter på, som fungerer godt til yoga eller pilates. Nu er det godt nok 2 år siden, at jeg sidst dyrkede yoga, men nu har jeg da i hvert fald et par sokker dertil, hvis jeg begynder igen!


Der var en neglelak fra Depend Cosmetics. Det er en af deres O2-lakker, som vist medfører at neglene får mere ilt, selvom man har neglelak på. Den er så fin! Jeg er normalt en rigtig stor fan af Depend, og dette er skam ingen undtagelse.


Der var en pose med urtefodbad fra Fischer Pure Nature. Jeg er meget spændt på at få afprøvet dets indhold - det dufter i hvert fald godt. Det tror jeg også at mine fødder har godt af - for selvom det snart er vinter, så skal man huske at pleje sine fødder.


Der var marcipan fra Odense Marcipan. Det er jo skønt - så kan jeg komme i gang med at lave rigtig lækker konfekt her til december. Jeg tænker lidt noget marcipan og nougat? Mums.


Der var et gavekort med en værdi af 300kr til deres hjemmeside fra Wallstickerland. De har simpelthen så mange at vælge imellem! Jeg har kigget lidt på den med 'If you can dream it, you can do it', så det bliver muligvis den, som jeg bestiller derfra. Den er så sød, og så er det jo selvfølgelig et skønt citat fra Walt Disney.


Der var en sød pose, som indeholdte en mascara, en neglefil, en øjenvippebukker og en pincet fra MaxFactor. Jeg ejer faktisk kun én enkelt neglefil og en halvgammel pincet - så det er jeg ekstremt glad for. Derudover har jeg aldrig ejet en øjenvippebukker, så det var da vist også på tide med sådan én. Jeg plejer normalt at holde mig til en eller to bestemte mascara, så jeg er ret spændt på at prøve den her.


Der var håndcreme og et par cremeprøver fra Medex. Jeg er så dårlig til at huske at smøre mine hænder - især her når det bliver koldt og ens hud bliver så hurtigt tør. Så det er virkelig lækkert med en håndcreme, der passer lige til tasken, så man kan have den med sig overalt.


Der var en 'Tao / Tai Chi Foaming Shower Gel' af mærket Rituals fra Magasin i Odense. Den er jeg også spændt på at bruge. Normalt bruger jeg bare flydende sæbe i badet, så en skummende gel lyder ret interessant.

Det var alt, hvad der var i min Goodiebag. Jeg er så glad for alle tingene, så tak til alle sponsorerne, tak til arrangørerne for at få det hele stablet på benene og tak til alle bloggerne for en rigtig dejlig dag. Jeg glæder mig til forhåbentlig at se jer en anden gang!

6 kommentarer:

  1. Skønt indlæg søde, dejligt at se det hele samlet.<3

    Super hyggeligt at møde dig og håber bestemt jeg får muligheden igen en anden dag.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde! Ja, jeg blogger jo ikke helt så ofte som jer andre, så tænkte at det var nemmere for mig at samle det hele i et <3

      Det var virkelig også hyggeligt at møde dig! Det må helt sikkert ske igen en dag :D

      Kram!

      Slet
  2. Ellers overtager jeg dine sokker :)

    SvarSlet
  3. Det lyder som et fantastisk hyggeligt arrangement :D Hvor er det vildt, at der er så mange bloggere her i Odense. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var også et par stykker fra Sjælland og Jylland, som også var med til træffet - men ja. Der er så mange bloggere :D

      Slet