søndag den 1. november 2015

#3 Udfordringer hos 'Flyvehjørnet'

'Flyvehjørnet' er en lille udfordringsleg lavet af Simone og jeg. Hver måned vil vi trække en magisk seddel fra en lille krukke, hvor månedens udfordring vil stå skrevet. Alle er velkommen til at deltage og vi håber sådan at I vil lege med på dette lille initiativ. Al deling af billeder, indlæg, tweets osv. kan foregå på hashtagget #flyvehjoernet - og der vil efter hver måned også komme en opsummering på, hvordan det hele er gået.

Du kan læse om sidste måneds udfordring her. Jeg nåede selv at gennemføre udfordringen for oktober hele 3 gange! Jeg fik læst "Once Upon a Time: Red's Untold Tale", "Isla og jagten på lykke" og "Fantastiske skabninger og hvor de findes". Tusind tak til alle jer der deltog i oktober! Der var aktivitet på Instagram blandt andet fra brugerne Metteemhaette, Xeniasvensson, Pipalukbooks, Chrismeme, Joandjosefsen, Momse72, Glaerke, Anikaeibe, Mabrsa, Asta_lemvigh (og selvfølgelig Boghjoernet og mig selv) og der blev også skrevet blogindlæg om det fra andre bloggere - her hos Xenias bogblog, her hos Eibes bogblog, her hos Læsehesten, her hos Mit liv, min blog og her hos Pipalukbooks blog! (Du må endelig skrive, hvis jeg har overset dig!)


Simone har åbnet den finurlige papirlap, som udgør udfordringen for november:

"Læs den senest udkomne bog i en serie"

Så nu er det altså serierne, som vi skal have fat i! Jeg har to fine bøger at vælge imellem til denne måneds udforing - "Efter dig" som er efterfølgeren til "Mig før dig" af Jojo Moyes eller "Himmelnøglen" som er efterfølgeren til "Kaldet" af James Frey. De er begge to ret intimiderende af størrelse, så jeg tror muligvis kun at jeg når at læse én af dem. Men nu må vi se. Jeg håber at flere af jer har lyst til at deltage - på den ene eller anden måde.
Vi ses hos #flyvehjoernet.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det altså fedt, du også overvejer "Himmelnøglen". Det er jo en rigtig god anledning til at få den læst, selvom den virker ret intimiderende. "Efter dig" er dog også et rigtig godt bud - jeg undrer mig faktisk lidt over, at jeg ikke selv overvejede den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis - og da begge bøger næsten lige er udkommet, så har jeg bare endnu mere lyst til at få dem læst! :D

      Slet
  2. Ah, se! Nu kan jeg endelig være med! Jeg tænkte først, at jeg ikke har nogle serier, jeg mangler at færdiglæse (de fleste ufærdiglæste serier, har jeg bevidst valgt *ikke* at færdiglæse), men så gik det op for mig, at 'After You' vel også kan tælle med. Og den glæder jeg mig meget til at læse – den kommer vist med posten snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor dejligt! Jeg glæder mig til at se, hvad du synes om den - og se om jeg selv når at få den læst ;)

      Slet