mandag den 19. oktober 2015

"Lad ulvene komme" - Carol Rifka Brunt

Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt
Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt
Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt
Original titel: Tell the Wolves I'm Home - Forfatter: Carol Rifka Brunt - Forlag: Lindhardt&Ringhof - Sidetal: 430
Anmeldereksemplar fra Lindhardt&Ringhof.

"New York, 1987. Der er kun én person i verden, der rigtigt forstår fjortenårige June. Det er hendes onkel, kunstmaleren Finn. Han er hendes fortrolige og bedste ven, og sammen med ham kan hun være sig selv - noget, hun har svært ved i selskab med andre. Og så dør Finn, alt for tidligt og af en sygdom, som hendes mor knapt nok kan tale om. Med ét bryder Junes verden sammen, men den bringer samtidig et nyt bekendtskab med i hendes liv: en person, der kan hjælpe hende med at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Langsomt finder June ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn, og at denne uventede ven meget vel kan være hendes redning midt i sorgen."

Denne bog er simpelthen så fin og tankevækkende. Ikke nok med at bogen er fuld af de skrøbeligste citater, så er det også sådan en bog, som forbliver i ens tanker selv efter endt læsning. Jeg holdt rigtig meget af June, og kunne på mange områder identificere mig med hende, og det var så interessant at se hendes måde at tackle sorgen på. Finn og Toby er derudover også fantastiske karakterer, og det er virkelig sådanne mennesker, man på den ene eller anden måde burde have i sit liv.

Jeg var derimod overhovedet ikke begejstret for Junes søster Greta. Hun er virkelig ikke populær hos mig, og det er endda på trods af, at vi egentlig får grundlag for, hvorfor hun er, som hun er. Jeg kunne simpelthen ikke døje hende, og jeg synes virkelig ikke at hun behandlede June særlig pænt eller modent. Deres mor er heller ikke noget at råbe hurra for, men hun bliver dog alligevel portrætteret lidt mere realistisk end Greta, synes jeg. Men jeg elskede måden Greta og June kommunikerer på ved hjælp af portrættet - det er alligevel ret rørende.

"Min mor sagde tit den slags ting om Finn. At han aldrig var blevet voksen. Hun fik det til at lyde som noget dårligt, men jeg syntes, det var noget af det bedste ved ham." - citat side 67.

Det er virkelig en god bog, og jeg er så glad for at jeg har læst den. Jeg har måtte læse den i små bidder, da den virkelig satte tanker i gang på den gode måde. Derudover er stemningen i bogen perfekt til efteråret, og det er helt underligt at sige farvel til Junes verden. Bogen kan i hvert fald varmt anbefales - og man skal ikke lade sig slå ud af, at den omhandler 'aids', hvilket jeg var skeptisk for i starten, men det berører emnet på en virkelig interessant måde.

6 kommentarer:

  1. Jeg er virkelig heller ikke fan af Greta - hun er simpelthen så strid!
    Men ellers er det jo virkelig en god bog! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. HELT VILDT! Sikke en kost - pardon my French d:

      Jeg er helt enig <3

      Slet
  2. Det lyder som en bog, der skal på To-read listen. Jeg stod med den i hånden ved boghandleren den anden dag.. øv at jeg ikke købte den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan varmt anbefales i hvert fald - så må du købe den næste gang! :D

      Slet
  3. Den skal helt sikkert læses på et tidspunkt, den lyder virkelig interessant og rørende :) Forsiden er også virkelig fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den virkelig også!
      Og ja, forsiden er så yndig :D

      Slet