onsdag den 23. september 2015

"Græshoppejunglen" - Andrew Smith

Græshoppejunglen af Andrew Smith
Græshoppejunglen af Andrew Smith
Græshoppejunglen af Andrew Smith
 
Original titel: Grasshoper Jungle - Forfatter: Andrew Smith - Forlag: Høst&Søn - Sidetal: 424
 Anmeldereksemplar fra Rosinante&co.

"I den lille by Ealing i Iowa er Austin og hans bedste ven, Robby, indirekte årsag til, at en ustoppelig horde slipper løs. Et glas med et hengemt videnskabeligt forsøg kommer i kontakt med blod. Og en hær af to meter høje knælere bliver født. Og de har kun to ting i hovedet ..."  

Det her er uden tvivl, den mærkeligste bog, som jeg nogensinde har læst. Derudover var det også en af de udgivelser, som jeg havde glædet mig mest til i år... og jeg må ærligt indrømme, at jeg blev ret så skuffet. Bogen har helt klart potentiale i sig selv - om end den er ret så underlig - men den var simpelthen bare slet ikke noget for mig. Overhovedet. Den handler alt for meget om liderlige drenge, deres kønsorganer, sperm og forvirring over egen seksualitet. Det med seksualiteten er et fint emne at tage op, men hvorfor er det så vigtigt at kunne sætte sig selv i bås? 

Skrivestilen er meget atypisk, hvilket kan være en god ting, men for mig var det bare forvirrende. Jeg kunne derudover ikke identificere mig med nogen af personer i bogen, og derfor var jeg egentlig forholdsvis indifferent i forhold til, hvad der ville ske med dem. Jeg kæmpede mig nærmest igennem bogen, for hvad nu hvis der var et kæmpe plottwist og den blev bedre? Jeg ville virkelig så gerne elske den her bog, men det kan jeg simpelthen ikke. Desværre.  

"Men teenageren var ikke interesseret i, at hans sperm skulle være den eneste oprindelse til en ny menneskerace på Eden Fem, fordi han ikke havde lyst til at være ansvarlig for alle de lorteting, som mennesker rent genetisk er programmeret til at gøre: krig, korsfæstelse, folkedrab, religion, fjernsyn. Han kendte historien godt nok til at vide, at Adam skulle have brugt kondom." - citat side 115.

Selvom bogen ikke var noget for mig, så skal den have lidt kredit for dens atypiskhed. Jeg har ikke læst nogen bog, som på nogen måde minder om den, og det er alligevel fascinerende, at den rummer den slags originalitet. Hvis du er interesseret i verdens undergang og kæmpe liderlige græshopper, så er det her nok en bog for dig. Jeg håber virkelig, at du vil kunne lide den. Den var slet ikke noget for mig, selvom jeg havde ventet så spændt på den.

4 kommentarer:

  1. Jeg læste den i weekenden og jeg prøver stadig virkelig indædt at finde ud af hvad jeg mener. Den mærkeligste bog i år? Nej, den mærkeligste bog i hele mit liv. Men jeg læste den alligevel. Og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg bør tænke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville så gerne elske den... Men den var simpelthen for sær til mig. :(

      Slet
  2. Jeg er selv ret vild med bogen, men det er helt klart en af de bøger som ikke er for alle. For det er virkelig en mærkelig og syret historie. Det der dog træk den ned for mig, var helt klart den måde de kvindelige karakterer blev behandlet - Det blev sgu lidt for små chauvinistisk til min smag. Jeg læste dog primært bogen, fordi jeg var interesseret i, hvordan den ville tackle det med at være forvirret over sin seksualitet - men det er nok også mest fordi det er noget jeg selv kan relatere til.
    Men ja, en mærkelig bog er det i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i!
      Og ja, det kan jeg godt følge dig i. Jeg synes også, at det var fair nok, at han var forvirret... Men der må også være grænser for overdrivelsen d:

      Slet