mandag den 28. september 2015

Bogbloggertræf i Aalborg - Efterår 2015

Jeg havde glædet mig så længe! Allerede siden træffet sidste år har jeg bare ventet spændt på, at jeg endnu en gang kunne tage mod Aalborg - denne gang sammen med Malene - og være sammen med alle de herlige bogbloggere igen! Der var dog næsten dobbelt så mange tilmeldte denne gang i forhold til sidste år, så jeg var rigtig spændt på at få sat ansigt på endnu flere af de bogelskende bloggere og videobloggere fra Danmark.


Da vi ankom blev vi ført ind i lokalet, hvor vi skulle være, og dér kunne vi finde fine navneskiltet med vores eget navn og vores blogs navn (eller youtube-kanal). Derudover var der grønlige bogpakker på de pyntede borde, og allerede ved ankomsten stod der en lille 'bookiebag' på vores stol med bøger og en plakat. Efter en kort introduktion af, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vores blog (eller youtube-kanal) hedder, så gik vi i gang med at spise. Imens vi spiste, der fik vi besøg af en 'hemmelig gæst', som viste sig at være forfatteren Nadia Plesner, der har skrevet bogen 'Simple Living'. Hun fortalte en interessant, rørende og barsk historie om sin bog - og denne bog var vi så heldige at få i bogpakkerne på bordet, så hun signerede dem selvfølgelig bagefter.


Udover den hemmelige gæst, og et par løbende konkurrencer, så kom Rikki fra Dreamlitt forbi, og gav en masse input fra forlaget - og boglige gaver selvfølgelig! Han var med i vores debatter, og fortalte om sit syn på bogbloggere fra forlagets side, og hvordan han synes det fungerer med bogbloggere. Derefter blev der byttet rundt på bordplanen, og vi fik rykket pladser lige i rette tid til kaffe og årets bogbloggerkage - nogle var mere trængende efter kaffe end selve kagen, tror jeg (Muligvis søde Anna og Anne Nikoline?).


Derudover var forfatteren Carina Evytt, også med til træffet. Blandt mange bøger har hun blandt andet skrevet 'Den Fredløse' (som jeg har anmeldt her). Hun fortalte om hele sit forfatterskab - meget indenfor genren 'horror' og 'fantasy'. Det var med godt humør og interessante fremtidsplaner, at hun fortalte og gennemgik sine bøgers historier. I den 'bookiebag', som vi fik da vi ankom, lå to af hendes bøger, og dem kunne vi selvfølgelig få signeret derefter.


En af de ting, som jeg havde set rigtig meget frem til, var små debatter, der skulle fungere som sparring imellem os bloggere. Vi kom ind på alt lige fra anmeldereksemplarer, til etisk korrekte anmeldelser, forholdet mellem bogblogger og forlag, og mange andre interessante ting, som både har afklaret nogle ting for mig personligt, men som også har sat flere tanker i gang. Det fungerede rigtigt godt, at Rikki var der, og andre bogbloggere, som arbejder på diverse forlag, og derfor kunne give input på den måde derfra. Til sidst fik vi besøg af en tidligere bogblogger - nemlig Gitte fra 'Boghylden', og i denne forbindelse var hun forbi for at snakke om litteraturfestivalen 'Vild med ORD', og én af os kunne være den heldige vinder af et par billetter dertil.


Vi efterlod lokalet til sidst med endnu flere 'bookiebags' med en masse bøger og bookswag, samt en dejlig oplevelse rigere. Der har simpelthen været så stor opbakning til arrangementet af forskellige forlag, forfattere osv. og det har være SÅ skønt, at de har været med til at gøre hele dagen endnu mere magisk! Jeg havde en virkelig skøn dag, og det var så dejligt at gense folk fra sidste år, men også at møde nye mennesker. Jeg glæder mig allerede til næste år. Tak for en fantastisk dag til alle der var med og tak til de søde arrangører Simone, Irene, Rikke og Karin for at gøre denne dag mulig. Hvis man vil se flere billeder fra dagen, så kan man søge på hashtagget #bogbloggertræf2015 på de sociale medier.


Derudover skal en stor tak også lyde til de flittige sponsorer, forfattere og forlag: 

33 kommentarer:

  1. Det var i sandhed en virkelig dejlig dag. Det er så ærgerligt at man ikke kan snakke med alle, og jeg ville vildt gerne lige have hilst på dig. Oh well.... bogforum måske? :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig - og JA vi må altså lige snakkes til bogforum! :D

      Slet
  2. Det var en rigtig hyggelig dag - og det var så fedt, at møde dig (og de andre også)!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig! Jeg er virkelig også glad for endelig at have mødt dig! :D

      Slet
  3. åh, det var en fantastisk dag! Jeg var så glad for vores lille snak. Jeg inviterer snart på te!

    <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig! Også jeg - og det vil jeg glæde mig til! <3

      Slet
  4. Åhhh det var godt med kaffe! Tak for en skøn dag! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha det tror jeg bestemt! ;)
      Selv tak <3

      Slet
    2. Nikoline, du var så sød da du endelig kunne få den kop <3

      Slet
  5. Så fedt. Det virker til at have været et rigtig skøn dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! Den var alt for hurtigt slut :o

      Slet
  6. En fantastisk dag! Så dejligt at være sammen med alle ildsjæle igen! Dejligt indlæg - det summer af eufori! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så skøn en dag, og SÅ dejligt at se folk igen! Mange tak :D

      Slet
  7. Jeg er så ked af, at jeg ikke fik hilst på dig - men tiden fløj jo afsted, så det var svært at nå alle dem, man gerne ville møde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde - måske ses vi på bogforum? :D

      Slet
    2. Det kunne i hvert fald være hyggeligt! Jeg er der om lørdagen :-)

      Slet
    3. Jeg er der hele weekenden, så det er super! ;)

      Slet
  8. Sikke fine billeder du fik taget! Og sikke en super dag!:D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det var nemlig en dejlig dag ;D

      Slet
  9. Det var sådan en hyggelig dag :) men ærgerligt jeg ikke nåede at hilse ordentlig på dig, må blive næste gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig! Og JA - vi ses helt klart igen! :)

      Slet
  10. Tak for en skøn dag, eller ja - hele weekenden! <3

    SvarSlet
  11. Åh, hvor lyder det hyggeligt! Jeg håber, at der en dag bliver holdt noget lignende i KBH.
    Jeg er spændt på at høre, hvad du synes om 'Red Rising' - har selv lige læst den ;-)
    Jeg har forresten nomineret dig til The Sunshine Blogger Award - som du kan læse mere om her: http://bookwormscloset.com/the-sunshine-blogger-award/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være hyggeligt i hvert fald!
      Uhhh, jeg er spændt på at læse den :D

      Åhh, hvor er du sød! Mange tak <3

      Slet
  12. Ej Rikke, du brød din egen regel med ingen billeder når man spiser! ;)
    De billeder hvor vi sidder og spiser kage og hører hvad Carina har at sige! :)

    Men ellers var det jo en rigtig hyggelig dag, og så dejligt at se mange kendte ansigter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja, det blev 'desværre' det bedste billede af dem jeg tog! ;D

      Det var det helt bestemt!

      Slet
  13. Tak for denne gang putte, det må snart gentages! <33

    SvarSlet
  14. Tak for en skøn dag. Det var hyggeligt at se dig igen :) Kommer du også til bloggertræffet den 31 okt?

    SvarSlet
  15. Det var så hyggeligt! Og sikke mange bøger, reolen er efterhånden godt fyldt op....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig! Og ja, hold da op :D

      Slet