torsdag den 27. august 2015

"Vildhunden & Panteren" (Morika #2) - Sidsel Sander Mittet

Vildhunden & Panteren af Sidsel Sander Mittet
Vildhunden & Panteren af Sidsel Sander Mittet
Vildhunden & Panteren af Sidsel Sander Mittet
Original titel: Vildhunden & Panteren - Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Forlaget Facet - Sidetal: 335
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.

"Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er ikke alt, som de havde drømt om. Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet. Snart må Eshri og Korau træffe et valg. Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for dét, de tror på?"

Hold nu fast! SÅ meget spænding samlet i én bog. Jeg kunne slet ikke slippe den igen, da jeg først var startet, og igennem den sidste halvdel af bogen, der holdt jeg vejret. Efter hvert kapitel sluttede, sad jeg og mumlede "Jeg kan ikke, jeg kan ikke.." og måtte straks læse videre. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet sådan i spænding og læst en bog. Jeg blev virkelig helt fjollet, og selvom der er så meget spænding, så indeholder bogen altså mange sjove elementer og jeg grinte ofte højlydt.

Jeg elsker karakterudviklingen fra den første bog og så til denne. Det er vidunderligt at se, hvor meget alle karaktererne ændrer sig hver især - både på de gode punkter, men også de dårlige. Jeg elsker stadig Korau og Zaak uendelig højt, men Eshri er faktisk også begyndt at vinde point hos mig - hvilket altid gør mig glad, når sådanne ting vender. Der kommer derudover tydeligere grænser for, hvilke karakter, som jeg ikke kan lide længere, og hvilke nye, der finder vej til mit hjerte.

"Moe smilede stort. "Tak, Eshri." Han gav mig et varmt knus, som jeg gengældte - først tøvende, så helhjertet. Moe havde været min ven i årevis, selvfølgelig skulle jeg hjælpe ham." - citat side 31.

Jeg kan slet ikke bære at slippe universet og karaktererne, og det faktum, at der kun er én bog tilbage i serien, får mig til at holde vejret. Jeg er SÅ spændt, og serien har nærmest fået "Skammerens Datter"-status i mit læseliv, hvilket er et ret højt niveau. Normalt forholder jeg mig ofte skeptisk til nummer to i en bogserie, da det tit ender som sådan en mellemting, men denne bog var - om end det er muligt - ENDNU bedre end sin forgænger. Jeg har armene helt oppe over hovedet. Sidsel Sander Mittet formår virkelig at skabe et helt gennemført univers, og jeg elsker alle detaljerne i det. Jeg vil have mere og det kan ikke gå hurtigt nok!

2 kommentarer:

  1. JEG KAN HELLER IKKE KLARE AT DER KUN ER EN BOG TILBAGE!!! AAAAAHHHH!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan det ikke blive lavet til en større serie???? :'D haha.

      Slet