tirsdag den 18. august 2015

"Undergang" - Inge Pernille (m. fl.)

Undergang
Undergang
Original titel: Undergang - Forfatter: Inge Pernille m.fl. - Forlag: Valeta - Sidetal: 338
Anmeldereksemplar fra Valeta.

"Slutningen. En dag går jorden under. Historien slutter. Tæppefald. Men hvordan? Går vi under sammen med den, eller går den under sammen med os? Hvordan klarer de få overlevere sig i en ny verden, hvor menneskeheden er et afsluttet kapitel? Her er der ikke nogen, der i sidste øjeblik redder dagen. Her rammer kometen, mens ingen kan standse pandemien, et sted hvor solstorme raser, og atommissiler hviner over himlen."

Denne novellesamling indeholder 15 noveller om mulige former for undergange, apokalypser og som alle sammen tager fokus i dommedag. Det er en blandet samling og det er både erfarne forfattere og debutanter, som har bidraget til den. Jeg har altid været meget fascineret af dystopi og flere mulige måder for vores verden til at gå under på, så jeg var virkelig spændt på at læse den! Den indeholder vidt forskellige historier - nogle var til tider dystre, mens andre var virkelig tankevækkende og søde. Der var dog også nogle historier, som bare ikke helt appellerede til mig, men som jeg er sikker på, at andre personer ville foretrække.

En af de historier, som jeg nød allermest var "Ord har hærget" af Gudrun Østergaard. Den var så god, og jeg ville virkelig ønske, at den var skrevet som en hel bog i stedet for en novelle. Den efterlod mig hungrende efter mere, og det var desværre ikke alle historier som formåede at gøre det samme som den. Men alt i alt er det en spændende, interessant og god novellesamling, som jeg varmt kan anbefale, hvis man også godt kan lide historier om verdens undergang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar