Original titel: Second Star - Forfatter: Alyssa B. Sheinmel - Forlag: Alvilda - Sidetal: 277
Anmeldereksemplar fra Alvilda.
"Syttenårige Wendy
Darlings yngre brødre er forsvundet i en surferulykke. Men Wendy tror
ikke på, at de er døde. Derfor starter hun sin egen eftersøgning på de
solbeskinnede californiske strande. Den fører hende til en mystisk
skjult bugt, beboet af en flok unge bortløbne surfere. Wendy
bliver straks tiltrukket af den karismatiske leder, Pete, men hun drages
også af hans modsætning, narkohandleren Jas, som er gådefuld, farlig og
smuk."
Jeg havde glædet mig til at læse denne bog, siden jeg havde færdiglæst 'Tiger Lily'. Tanken om at blive ved med at omgås Peter Pan, og lignende karakterer fra universet, var nok til at lokke mig til at læse bogen. Selvom der ikke er de store magiske sammentrækninger mellem denne historie og den vi kender om Peter Pan, så er det alligevel med til at man føler, at man kender karaktererne bedre end hvis de var fremmede. Personligt synes jeg at Jas var den skønneste karakter, og jeg ville med glæde læse endnu en bog, hvor han indgår.
Selvom jeg ikke helt fik det Peter Pan-sus som jeg havde regnet med, så overraskede bogen mig på mange andre punkter. Den var gennemtænkt, og plottet hang ligesom sammen i en synlig rød tråd igennem bogen. Jeg havde dog ikke helt set slutningen komme, hvilket gjorde et positivt indtryk på mig, og som har gjort, at den har sat sig fast i mine tanker. Derudover var der de mest idylliske beskrivelser, og jeg ønskede næsten selv at lære at surfe på de magiske bølger.
""Er du okay?" Fiona lægger armen om mig, og jeg bekæmper min trang til at ryste den af mig. Hun prøver jo bare at være sød og sige det rigtige. Alle prøver at sige det rigtige. Som om der fandtes ord, der kunne hjælpe." - citat side 7.
Det var den skønneste bog at læse her til sommer, da den indeholder surfing, godt vejr og strand - så bliver det ikke meget bedre, gør det? Lad dig surfe afsted på den højeste bølge, så det føles som om at du kan flyve. Du skal bare huske at tænke glade tanker. Jeg nød i hvert fald at læse bogen, og den kan varmt anbefales, især hvis du også er lidt vild med karaktererne fra Peter Pan, og gerne vil opleve et nyt syn på dem.
Ih, jeg må altså have fat i den og Tiger Lily snart!
SvarSletCitatet gav mig forresten kuldegysninger - så er bunden lagt for en virkelig fin bog. <3
JA du må så! GO GO GO <3
SletDu har ret - det lyder som den helt perfekte bog at drømme sig væk i under solens varme stråler! :)
SvarSletJeg nød den i hvert fald! :D
Slet