fredag den 17. juli 2015

"Blå Nætter" - Cecilie Sund Kristensen

Blå nætter af Cecilie Sund Kristensen
Blå nætter af Cecilie Sund Kristensen
Original titel: Blå Nætter - Forfatter: Cecilie Sund Kristensen - Forlag: Copenhagen Storytellers - Sidetal: 77
Anmeldereksemplar fra forfatteren.


"Blå Nætter er en digtsamling om de mennesker, du ikke skal finde, og de mennesker du ikke skal blive. Det er en historie om forelskelse, besættelse, stædighed og følelsen af ikke at komme nogle vegne, men stadig ikke at ville give op. Det er hende den svage og ham med de hårde kys. Ungdom der næsten når at forsvinde og nætter så blå, at de gør ondt at befinde sig i. Det er digte om en ung kvindes vej ind i en mands lukkede hjerte og et underbevidst ønske om at komme ud igen."

Denne digtsamling var simpelthen spot on! Jeg elskede hvert et ord, og jeg kunne identificere mig alt for godt med alle de situationer, tanker og følelser, som digtene skaber og viser. Jeg er en trofast følger af Cecilie Sund Kristensens Instagram-profil, hvor der ofte er brudstykker af lyrik, som jeg altid finder yderst rammende. Derfor havde jeg også ret høje forventninger til denne digtsamling, men de blev indfriet alle sammen - hver og en.

Jeg nød at alle digtene rummer noget af det samme, og de hænger sammen, selvom de ikke bare er efterligninger af hinanden. De er simple, tvetydige og nogle gange helt frustrerende mystiske, men det gjorde bare digtene mere interessante. Jeg læste bogen lidt ad gangen for at nyde de hverdagsagtige formuleringer og den nøgne sandhed. Digtene er til tider rå, men kan også være fløjlsbløde og skrøbelige, hvilket gav en god dynamik fra side til side.

"Hvorfor så du ikke hvor ødelagt, jeg blev?
Hvorfor skulle du være fuld
for at fortælle, jeg betød noget
Hvorfor vidste jeg ikke om du mente det
om jeg kunne tro på dig
Hvorfor skulle du trække det så længe?
Hvorfor så jeg det ikke og forsvandt?

Hvorfor fandt jeg elendigheden tiltrækkende?
Jeg er jo ikke andet end støv nu" - citat side 12.

Det er en anelse skræmmende, så meget jeg kunne se mig selv i denne digtsamling, men jeg anbefaler den varmt til alle, der har prøvet at kæmpe uden rigtigt at komme nogen vegne, men stadig nægter at give op. Dem, der tror på det bedste i selv de værste mennesker, og som ikke lader sig slå ud af et par blå mærker, men fortsætter deres søgen efter noget godt og noget ægte. Hvad end det er venskab eller kærlighed. Læs den, hvis du også har følt dig magtesløs og skrøbelig.

2 kommentarer:

  1. Fantastisk at du er vild med den! Den ligger og venter på mig, så det er skønt at høre de rosende ord :)

    SvarSlet