onsdag den 17. juni 2015

Tankemylder #4 - Bogblogger: "Får du penge for det...?"


I forbindelse med bloggen, så støder jeg ofte på følgende spørgsmål:
"Får du løn for at anmelde bøger?"
"Får du penge for at blogge?"
"Bruger du SÅ meget tid på bloggen uden at få noget igen?"

.. Og hver gang rynker jeg på næsen af spørgsmålene. Svaret er nej, nej og nej. Jeg får noget igen af at blogge, men det vil jeg fortælle om løbende.

For det første, så er bloggen mit fristed. Der er her, hvor jeg snakker løs om bøger, deler mine billeder og mine tanker. Selvfølgelig er det fantastisk, at der rent faktisk er nogle, der gider at læse det, som jeg skriver - men det er i princippet for min egen skyld. Jeg kan holde styr på mine læseoplevelser, og så meget andet, som er skønt at kigge tilbage på.

For det andet, så er jeg så dybt beæret og rørt over, at der er forlag, forfattere osv. der har lyst til at sende mig anmeldereksemplarer af bøger, for at høre min mening om disse. Der er rent faktisk folk, som sætter pris på det, som jeg skriver, og bare dét er en løn i sig selv - i hvert fald for mig. Desuden så får jeg lov til at beholde bøgerne derefter, og de er også skatte i sig selv.

For det tredje, så har bloggen været skyld i mange nye og skønne bekendtskaber, og en del herlige arrangementer. Dette ville måske ikke være sket, hvis ikke jeg havde blogget om bøger. Jeg har blandt andet været til Bogbloggertræf i Aalborg, hvor jeg mødte mange af de andre danske bogbloggere, hvilket var helt fantastisk! Derudover har jeg været en af de første i hele verden til at se filmen "The Maze Runner" til en helt speciel fanvisning, og for nyligt var jeg til en workshop ved Rosinante&co. Hvis ikke det havde været fordi jeg fik tilsendt bogen "Endgame", så ville jeg ikke have nået at være med i den internationale video, og få mine 2 sekunders berømmelse! Hvis ikke det havde været for min anmeldelse af "Som Stjerner På Himlen", så havde jeg måske ikke fået et forfatterinterview med Jennifer Niven, eller fået mine ord på print for at sælge bogen i Arnold Busck i Espergærde. Det er oplevelser, som jeg skatter utrolig højt, og jeg bliver altid så ekstatisk og taknemmelig af at tænke på det.

Jeg er så glad for at blogge, de oplevelser der følger med, samt alle de skønne bekendtskaber, som jeg får og har fået med mine kære læsere. Jeg nyder at læse kommentarer, hvad enten det er spørgsmål, ris og ros, eller bare en tilføjelse til mine indlæg. Jeg sætter stor pris på alle jer der følger med, og I gør det helt sikkert meget sjovere for mig at blogge. Så selvom bloggen eksisterer for mig, så ville den altså ikke være det samme uden jer.

Jeg prøver egentlig bare at ytre min taknemmelighed over for jer alle sammen. Så tak mine kære læsere, medbogbloggere, herlige forfattere, og skønne forlag. Jeg er så beæret over, at I sætter pris på mine ord, og støtter op omkring min bogblog.

12 kommentarer:

  1. Godt eksempel på , hvordan man som blogger kan blive "belønnet" for sit arbejde :-)
    Det lyder som om du har opnået rigtig meget med din blog, og det er jo bare fedt - tak fordi du delt :-)

    Vi får en række spørgsmål på Unitate.dk omkring hvor meget man kan tjene, og ofte er det "goder" som disse, vi forsøger at fortælle folk, de rigtig skal se frem til :-)

    /Malene Vinter - Unitate.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt.
      Jeg tænkte, at det kunne være relevant for andre, der måske sidder med de samme spørgsmål omkring det hele :)

      Slet
  2. Hvor lyder det bare godt det du skriver! Kunne ikke være mere enig! :D Hvis det var profitten vi gik efter havde vi sgu også gået efter en anden mere indebringende niche, fx et ægte job. - dontcha think?? ;)
    Knus <33

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde Anna!
      Og det har du helt ret i - så er det i hvert fald det forkerte sted man søger xD
      Kram.

      Slet
  3. Super fint indlæg du har lavet her.
    Det er godt at slå den slags ting fast nogle gange (åbenbart), og det er også bare dejligt at høre hvor glad du er for hele bloggeprojektet, ligesom os andre :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :D
      Det er jo det - bare så alle ved, hvordan og hvorledes! ;)

      Slet
  4. Rigtig fint indlæg! Jeg kan nikke genkendende til alt hvad du skriver. Sejt gået! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, det er jeg glad for! :D

      Slet
  5. Det er altid lidt sjovt at se at mange ikke-bloggere, tror at man bliver millionær, bare man opretter en blog og laver en lyserød baggrund og skriver "hej" hver dag. Haha. Det er jo fuldstændig ude af trit med virkeligheden, det er praktisk talt umuligt at leve af at blogge i Danmark. Og de der gør, lever som oftest af det de laver i forbindelse med bloggen, og altså ikke bare selve bloggeriet. Typisk reklameindtægter, freelancejob etc. Men uanset hvad er det jo ikke noget der kommer flyvende fra dag ét til alt og alle. :P

    Man skal huske at værdsætte de små ting og glæder. Og bare selve processen og arbejdet i sig selv. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo det - men tror også bare det er svært at sætte sig ind i bloggerverdenen, hvis man slet intet begreb har om den (som f.eks. forældre, bedsteforældre, kollegaer osv.) :)

      Det er jo det, og jeg nyder virkelig bloggen, og alt det den fører med sig - både af skrivestunder og oplevelser.

      Slet
  6. Åh, ja. Mange tror virkelig, at man blot skal oprette en blog, og så kommer pengene/bøgerne/goderne trillende ind af døren. I virkeligheden er det, for det meste, en voldsom underskudsforretning, hvor man både investerer i kamera, udstyr og programmer for at få det udtryk, man drømmer om. Men man elsker det jo.

    For åh, hvor er det fantastisk. Fantastisk at tage det helt rigtige billede til det helt rigtige indlæg. Fantastisk rent faktisk at producere noget, som andre kan læse – og endda finde glæde i. Fantastisk at skrive dagligt om det, der interesserer en. Fantastisk at møde andre mennesker med samme interesse og fantastisk at forenes med ligesindede, der deler ens interesse og passion.

    <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret! Det er simpelthen så skønt at dele sin glæde, sine oplevelser og læsestunder med andre mennesker, som finder det ligeså interessant som en selv <3

      Slet