mandag den 4. maj 2015

Filmen: "The DUFF"

Tirsdag den 28. april var jeg i biografen med to veninder. Vi skulle se "The DUFF", som havde premiere den 9. april.


Jeg har næsten lige læst bogen, som var hylende morsom, så på trods af at jeg havde hørt, at filmen var meget anderledes end bogen - så var jeg alligevel virkelig spændt på at se den! Selvom de har ændret en smule på selve plottet, og egentlig bare bruger karaktererne og laver historien om, så var sad jeg stadig og grinede og rystede på hovedet i biografsalen.

Filmen er ikke just noget visuelt mesterværk, men de formår stadig at fange "High School"-fornemmelsen. Der er gruppeopdelinger, der er skolens bal, der er mobning osv. De har derudover fundet en rigtig god skuespiller til at være Bianca (The DUFF), Mae Whitman klarer det urolig godt og matcher ret meget med de tanker jeg havde om Bianca, da jeg læste bogen. Resten af skuespillerne var veludvalgte, og formåede at leve op til deres roller.

Jeg synes at filmen var rigtig god, men jeg kunne sagtens have forestillet mig, at den ville fungere virkelig godt som en serie istedet for. Den er meget fokuseret på High School, og filmen kan måske virke lidt ligegyldig i sin helhed, men den er virkelig underholdende og komisk. Jeg nød i hvert fald at se den, og jeg glæder mig til at købe den på DVD, når den engang udkommer.

2 kommentarer:

  1. Havde slet ikke hørt om den her før, hverken som bog eller film! Traileren ser super indbydende ud, men tror lige jeg skal have læst bogen allerførst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen er i hvert fald også virkelig god! Der kommer en anmeldelse af den på bloggen om ikke så længe :D

      Slet