mandag den 20. april 2015

"Lolita" - Vladimir Nabokov

Lolita af Vladimir Nabokov
Lolita af Vladimir Nabokov
Lolita af Vladimir Nabokov
Original titel: Lolita - Forfatter: Vladimir Nabokov - Forlag: Gyldendal - Sidetal: 441

""Lolita mit livs lys, mine lænders lue. Min synd, min sjæl." Sådan begynder den 40-årige Humbert Humbert, der har en stærk lidenskab for småpiger på 12-14 år, sin fortælling. For at være i nærheden af Lolita gifter han sig med hendes mor, der til hans store lettelse bliver dræbt i en bilulykke. Derefter drager han rundt i USA med sin elskede steddatter, indtil hun ser sit snit til at flygte fra ham. Da han møder hende igen nogle år senere, er hun blevet en voksen, gravid 17-årig kvinde."

Denne bog er så ufattelig svær at sætte ord på. På den ene side, så er sproget virkelig poetisk, fint og man får de flotteste billeder malet af Vladimir Nabokov. På den anden side omhandler bogen blandt andet pædofili, og på så næsten en dragende måde, at læseren kan være tilbøjelig til at være på Humbert Humberts side, da han jo trods alt elsker sin Lolita mere end noget andet i hele verden.

Det er vidunderligt, men samtidig skræmmende, at litteratur kan få en til at rykke på sine holdninger og meninger om ting. Der er jo altid gråzoner, men denne bog er bare et eksempel på, hvor komplekse sådanne sager kan være. Man kan tale for og imod, hvad der er forkert og hvad der er rigtigt. Overordnet er vi alle sammen forhåbentlig enige om, at pædofili ikke skal tolereres. Men alligevel, så tager man sig selv som læser i, at have medlidenhed og nærmest forstå 'stakkels' Humbert Humbert, selvom det vel er Lolita, som man skal have mest ondt af.

"Skulle han mon selv prøve en af de ametystblå kapsler for at jage søvnløshedens uhyre på flugt? Der var i alt fyrre af dem - fyrre nætter med en skrøbelig lille sovende pige ved min dunkende side; kunne jeg berøve mig selv bare én af den slags nætter for at sove nu? Under ingen omstændigheder - hver eneste lillebitte blomme, hvert eneste mikroskopiske planetarium med dets levende stjernestøv var alt for dyrebart. Åh, lad mig dog være sentimental denne ene gang! Jeg er så træt af at være kynisk." - citat side 159.

Det er en skøn, og virkelig smuk bog at læse, selvom den er så dyster, skræmmende og uhyggelig på samme tid. Jeg er virkelig glad for at have læst den, og jeg har allerede anbefalet den til folk jeg kender. Den er noget andet. Den er en smuk sommerdag med strejf af torden i horisonten. Det kan godt være skønt og varmt, men tordne og lyne alligevel.

4 kommentarer:

  1. Lolita er en af de bøger, der både har skræmt og imponeret mig mest gennem de senere år. Den er ufattelig velskrevet, hvilket samtidig også gør den utrolig skræmmende på samme tid. Den var også langt bedre, end jeg havde forventet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig! Jeg havde slet ikke forventet at blive så opslugt af den, som jeg endte med at blive! :)

      Slet
  2. Det er virkelig sådan en snu bog. Den snyder og manipulerer og vender alting på hovedet. Man sidder og nikker 'ja', når man burde skrige 'nej'. Åh, hvor er det godt og sejt gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig! Det kom virkelig bag på mig, at man selv kunne sidde og 'forsvare' hans gerninger...

      Slet