mandag den 6. april 2015

"Forbrydelse og Straf" - Fjodor Dostojevskij

Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij
Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij
Forbrydelse og straf af Fjodor Dostojevskij
Original titel: Преступление и наказание - Forfatter: Fjodor Dostovjevskij - Forlag: Rosinante - Sidetal: 684

"Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne.I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel."

Det var en meget blandet fornøjelse at læse denne intimiderende klassiker. Jeg synes at bogen var utroligt spændende, men dens begrænsede mængde af handling, gjorde det alligevel svært for mig at holde fokus. Det tog mig derfor en del tid før jeg endelig fik læst bogen færdig, men det er jeg glad for at jeg gjorde.

Bogen er virkelig psykologisk, og slet ikke som noget jeg før har læst. Den er filosoferende, og der er spænding i de få handlingsprægede scener, så man sidder ude på kanten af sofaen for at finde ud af, hvad der sker med Raskolnikov. Man lærer karaktererne rigtig godt at kende, og de får virkelig en dybde der gør at man forstår deres tanker og meninger. Sprogmæssigt er bogen rent ud sagt genial, og jeg forstår godt, hvorfor den som klassiker er så anerkendt.

”Raskolnikov havde knap nok nået at åbne øjnene, og nu lukkede han dem igen. Han blev liggende på ryggen uden at røre sig. ”Er det drømmen der fortsætter, eller er det ikke?” tænkte han og åbnede igen øjnene en lille bitte smule for at se efter: Den fremmede stod stadig det samme sted og kiggede stadig ind på ham.” – citat side 336.

Hvis man går ind til bogen med forventninger om en storslået handlingspræget roman, så bliver man nok en smule skuffet. Men hvis man derimod gerne vil kaste sig ud i det psykologiske og komme tæt på de mørke og dystre dele af bevidstheden, så er den helt klart værd at læse. Selvom dens størrelse kan virke lidt intimiderende, så er den altså virkelig godt skrevet, og jeg er blevet mere nysgerrig omkring russisk litteratur efter at have læst den.

2 kommentarer:

  1. Åh, du kom igennem den, hvor er du sej! :D
    Jeg har den stående på reolen, jeg kan slet ikke overskue det antal af sider. Men jeg håber stadig på en dag at få den læst. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Endelig, haha jaa, tak! :D
      Det tror jeg nok at du gør! På et eller andet tidspunkt! :)

      Slet