lørdag den 11. april 2015

Filmen: "Skammerens Datter"

Torsdag den 2. april var jeg i biografen med to veninder. Vi skulle se "Skammerens Datter", som havde premiere den 26. marts.


Det var meget svært at håndtere mine forventninger til denne film. Jeg svingede mellem skyhøje forventninger, men samtidig også delvist realistiske forventninger omkring "det er jo en dansk film, det er begrænset hvilke midler de har... osv." Men jeg blev faktisk positivt overrasket de fleste steder, og jeg synes egentlig at de har klaret filmatiseringen forholdsvis godt.

Jeg er vildt imponeret over, hvor flot filmen er lavet visuelt! Der er de smukkeste naturscener, og de fineste detaljer, som jeg virkelig ikke havde turde håbe på ville nå frem på det store lærred. Derudover var en af mine største forventninger nok, at de havde fundet en ordentligt skuespiller til at spille Nicodemus (da han er min første boglige barndomsforelskelse), og Jakob Oftebro skuffede mig ikke - heldigvis! De andre skuespillere klarer det forholdsvis fint, og selvom man kan mærke at Dina og Rosa er unge skuespillere, så synes jeg ikke det ødelægger noget i historien.

Selvom de har lavet en smule om i manuskriptet fra bog til film, så synes jeg at det er en god filmatisering. Jeg er normalt ikke så glad for danske film, men jeg synes virkelig at de har klaret det skønt med denne, og det kunne da være meget spændende at se, om de laver de resterende bøger til filmatiseringer også.

8 kommentarer:

  1. Jeg gætter på, at de også filmatiserer de andre bøger. Dels fordi filmen - mig bekendt - har været en billetsucces, dels fordi den har en noget flad slutning (især hvis man ikke har læst bøgerne).

    Jeg havde ikke så høje forventninger - andet end den sandsynligvis ville være smuk, og det var den skam også. Jeg syntes dog, at en række af de vigtige budskaber fra bøgerne (venskab, næstekærlighed og troskab) slet ikke kom ordentligt til udtryk i filmen. Her var de to musicals, der også er lavet over bøgerne, langt bedre til bl.a. at portrættere venskabet mellem Dina og Rosa samt hele Nikos baggrundshistorie (som var alt for vag i filmen). Skammerscenerne var dog næsten det, der skuffede mig mest - jeg fik mest indtryk af, at det var en lille pige, der sad og hviskede - ikke at der var særlige kræfter på spil, og at det var folks inderste (og mest pinlige) tanker, der blev berørt). Her var de to musicals igen klart bedre til at visualisere de særlige skammerkræfter.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du har ret! Det kunne være meget spændende. Men de skal finde en rigtig Sezuan, ellers bliver jeg nok lidt gal. ;)

      Her kan jeg sagtens følge dig. Jeg synes også bedre om musical-versionen end selve filmen, især hvordan skammerblikket netop blev lavet dér i forhold til filmen. (Og så alle de skønne sange, dem kunne de da godt lige have haft med i filmen ;) )

      Slet
  2. Jeg glæder mig til at se den, og det er ikke mindre efter at have læst dette :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at du vil nyde den, ligesom jeg! :D

      Slet
  3. Jeg syntes de har klaret det rigtig godt, alt taget i betragtning som du siger det er en dansk fantasy film.
    Jeg er lige gået i gang med at genlæse bog 3, og sidder allerede og forestiller mig de forskellige skuespillere i rollerne. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh, netop hvis de laver 3'eren så har jeg aaaaalt for mange forventninger til Sezuan. De skal lede længe for at finde en perfekt en, synes jeg. (Jeg bliver altså lidt gal hvis de bare tager Mads Mikkelsen eller sådan noget.) Men hvem tænker du kunne spille ham? :o

      Slet
  4. Åh, spændende at læse din anmeldelse. Jeg ved stadig ikke om jeg tør!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt! "Se mig i øjnene, så jeg ved at jeg tør!"

      Slet