mandag den 23. marts 2015

Tankemylder #2 - Definerer bøger os?


For ikke så længe siden mødte jeg en person, som ikke mente at han kunne 'defineres' ud fra de bøger han læste. Altså, mente han ikke at vores læsning definerer, hvem vi er. Jeg kiggede forbavset på ham, og følte mig dybt uenig. Alligevel havde jeg svært ved at sætte ord på det der, hvor jeg samtidig skulle forsvare, at fiktive personer kunne være ligeså spændende (og hvis ikke mere) end virkelige personer. Men hans ord sidder fast i mine tanker. Kan det passe at man kan læse noget, uden at det definerer, hvem man er?

Når jeg tænker på, hvilke bøger jeg selv læser, så er der som regel et mønster. Selvom jeg bevæger mig ud på nye 'eventyr', så vender jeg altid tilbage til det velkendte, som i min verden er ungdomsbøger og fantasy, og jeg vil vove at påstå, at det definerer mig en smule. Jeg kan godt lide at forsvinde i et lettere 'urealistisk' univers, hvor jeg kan sidde på ryggen af en hippogriff, drikke te med en tosset kanin, og nedkæmpe farlige drager. Jeg elsker at stikke af fra den virkelige verden, og blive væk i et magisk univers. Derudover synes jeg mange ungdomsproblemer er relevante at tale om, tænke på, og jeg synes det er spændende at læse om udviklingen i unge menneskers liv. Åbenbaringer, for eksempel. Disse to eksempler føler jeg definerer mig - eller i hvert fald en lille del af mig. Så kan man slå det helt hen og sige, at det slet ikke definerer en overhovedet?

Denne person, som jeg havde samtalen med, læste udelukkende selvbiografier og krimier. En ven spurgte ind til om han så læste noveller, men han mente ikke "at det var noget for ham", hvor jeg blev lidt målløs. Noveller er ret bredt, især fordi du jo yderligere kan vælge genre indenfor det, og hvis man som 'læser' ikke er så glad for lange romaner, så er det vel et udmærket alternativ? Men det mente han vist ikke.

Men jeg kan godt følge ham lidt i, at de bøger vi læser, selvfølgelig ikke definerer os 100%. Men de historier der påvirker os, bliver vel en del af os, sidder i os, og vil følge os og vores handlinger uanset hvad. Det er i hvert fald sådan jeg ser på det. Så selvom man måske ikke kan aflæse, hvilken person jeg er, ved at kigge på min bogreol, så synes jeg stadig at bøgerne kan sige noget om mig. De definerer en del af mit tidligere jeg, mit nutidige jeg og mit fremtidige jeg. Bøger, som jeg har læst, bøger, som jeg er i gang med at læse, og bøger som jeg vil læse engang.

10 kommentarer:

  1. Interessant.
    Jeg har det utrolig svært med den der "kig i bogreolen og du vil vide, hvem det er." Min bogreol består vitterligt af alt mulig blandet, og jeg er ikke engang helt sikker på, at der er mere ungdomslitteratur end der er voksenlitteratur. Så ud fra dét perspektiv vil jeg være en, der ikke har fundet sig selv endnu (givet vis rigtigt :P) eller er forvirret. Det bryder jeg mig ikke helt om..
    Jeg vil meget hellere defineres ud fra, hvad jeg læser og har læst. Det havde jeg ikke rigtig tænkt over før det her indlæg, så tak for det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha det kan jeg godt følge dig i, man vil måske ikke altid gå helt med til, hvem man så kan 'kategoriseres' som ;)
      Det forstår jeg godt - og de bøger, der har betydet meget for en, siger måske også mere om, hvem man er som person end hele ens bogreol!
      Jeg er glad for, at kunne sætte tanker igang hos andre også! :D

      Slet
  2. Jeg tror helt sikkert vi defineres af hvad vi har til at stå i reolen, men jeg tror ikke man finder ud af hvem en er bare ved at kigge på en reol. Jeg tror vi køber bøgerne af forskellige årsager og jeg tror ikke de er så nemme at tolke for andre, men jeg kan sagtens selv spejle mig i mine bogreoler. Det er som om jeg instinktivt ved at de bøger er mig, og jeg tror også jeg ved hvorfor, men når jeg skal forklar det så taber jeg ordene på gulvet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også, du har ret i. Som jeg også lige nævnte i en tidligere kommentar, så tror jeg at de bøger, der har betydet meget for en, måske kan sige mere om, hvem man er, end de bøger der står på ens bogreoler! :D

      Slet
  3. Spændende indlæg ... og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal mene om det ... :-) Defineres vi af de bøger vi læser? Det hælder jeg nok nærmere til end de bøger man har stående, for min reol er også et sammensurium af alt muligt.
    Det gør vi måske nok, fordi jeg har nogle fordomsfulde stereotyper i mit hoved omkring folk der kun læser "Virkelighedens Verdens-bøger", selvbiografier, krimier eller science fiction.
    Men når jeg så ser på mig selv, kan jeg så bestemt ikke se splinten i mit øje, for jeg læser da bredt. Fra Stephen King og Chris Carter til Harry Potter og Isfolket i den anden ende af skalaen. Der må findes nogle type-tests på nettet, så man kan se hvad det siger om én. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :D
      Jeg må nok også indrømme, at jeg også til tider har lidt forudindtagede meninger om folk, der kun læser biografier og/eller krimier.. Men det kan måske skyldes, at jeg ikke selv bevæger mig indenfor de genrer.. :D
      Det lyder forholdsvis bredt ja, så siger det måske lidt mere om en, hvad man så foretrækker af disse! :)

      Slet
  4. Ja, til dels. Jeg synes, det siger noget om en person, hvad han/hun foretrækker at læse. Ikke at man så kan overføre det direkte til vedkommendes personlighed ("Nå, du læser horror? Så må du være en tough punktøs!" eller "Aha, du er vild med chick-lit? Så elsker du vel også pink ting og Burberry-tørklæder?"), men jo - jeg mener, det siger mange interessante ting om person, hvad han/hun læser. Så er spørgsmålet blot, hvordan man fortolker det... for det kan let overfortolkes :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du bestemt have ret i! Jeg tror også det er vigtigt, ikke at være for hurtig til at sætte folk i bås - for som du siger, så 'afgør' de bestemte genrer ikke helt, hvem man er som sådan - men det har vel en slags indflydelse, som du også er inde på. :D

      Slet
  5. Jeg har læst og genlæst det her indlæg så mange gange, og jeg ved stadig ikke 100 %, hvad jeg skal mene; det er så svært et emne. Men jeg tror egentlig jeg er enig med din konklusion: At bøger ikke helt afgjort kan sige, hvem vi er i forhold til personlighed, men at de påvirker os og derved tildels definerer os. Dog er jeg ikke helt enig i at en ulæst bog definerer os. — Ikke på samme måde som en læst i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også, at du har ret i. En læst bog, siger bare noget andet om en, end en ulæst gør. Især hvis den læste bog opnår en særlig betydning for os, i hvert fald!

      Slet