lørdag den 7. marts 2015

"Skyggernes Bog" (Dæmonherskerens Arving #1) - H. W. Klaris

Skyggernes bog af H. W. Klaris
Skyggernes bog af H. W. Klaris
Skyggernes bog af H. W. Klaris
Original titel: Skyggernes Bog - Forfatter: H. W. Klaris - Forlag: Tellerup - Sidetal: 288
Anmeldereksemplar fra Tellerup.

"17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde."

Denne bog sendte mig ud på et natligt eventyr, som gav mig kuldegysninger, og jeg havde en konstant lyst til at læse videre, og finde ud af, hvad det hele var for noget. Jeg slugte bogen i løbet af et par timer, og var overvældet over, hvor meget en pageturner den var! Jeg udsatte endda aftensmaden for at læse den færdig. Den har et herligt tempo, og man keder sig aldrig som læser - hvilket var fantastisk. Hvert kapitel formåede at have en lille cliffhanger, så man simpelthen blev nødt til at læse videre. Det er længe siden at jeg har haft det sådan med en bog, så det var et frisk og tiltrængt pust!

Sproget er letlæseligt og ligetil, og er derfor velegnet til en ungdomsbog. Den havde et lille snert af 'Nattens Hus'-serien over sig - men på den positive måde! Den formåede dog stadig at skille sig ud med handlingen, og jeg sidder bare tilbage og vil have mere! Jeg var så glad for hovedpersonen Ally, da hun ikke bare var en lille genert mus, men faktisk turde bide fra sig og til tider være ret flabet. Det var fantastisk, at en hovedperson ikke bare bukkede nakken og lod tingene gå sin gang. Jeg havde en del blandede følelser omkring Jay og Tom, og tror egentlig jeg hælder mest til bedst at kunne lide Tom... Måske fordi han er så mystisk?

"Vi fortsatte tilbage til Larchwood uden at tale mere om kirkegården. Men tankerne kværnede fortsat rundt, og jeg vidste at jeg snart var nødt til at komme tilbage dertil ... alene." - citat side 107.

Bogen sluttede alt for hurtigt og jeg hungrer efter mere, men det er jo kun en god ting. Den er hurtig læst, og selvom nogle af karaktererne kunne have fået mere fylde, så synes jeg at Haidi Wigger Klaris har formået at skrive en skøn ungdomsbog, der får en til at bladre siderne, som sad man i et blæsevejr. Jeg vil i hvert fald gerne vide mere om 'Dæmonherskerens Arving' og denne bog kan varmt anbefales, hvis man har brug for lidt hekset og mystisk underholdning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar