tirsdag den 17. marts 2015

Litterære indrømmelser #3 - 'Læseprøver'


Jeg er helt tosset med idéen omkring læseprøver. Du kan læse et uddrag af bogen, og beslutte om den er noget for dig - du kan nå at blive nysgerrig på historien, og se om skrivestilen er noget for dig. Det er interessant, og især for folk, der måske ikke helt ved, hvad de kan lide, og hvor de skal begive sig hen efter et endt læseeventyr...

Men det virker bare ikke for mig. Jeg er en samler, og jeg skal eje bogen. Jeg vil ikke begynde på en historie, uden at have muligheden for at læse den færdig. Det fungerer simpelthen ikke for mig. Men jeg synes læseprøver er så søde, og jeg er også begyndt at samle lidt på dem. De er altså ret fine - små minibøger. Selvom det er lidt mærkeligt at samle på noget, man ikke vil læse som sådan. 

Jeg ejer selv seks små læseprøver, hvor jeg har læst selve bogen til fire af dem. Jeg har læst 'Half Bad', 'Elverskud', 'Divergent' og 'Insurgent'. De to andre er ikke bøger jeg har i sinde at læse, men alligevel gemmer jeg læseprøven. Fordi... Det gør jeg bare. Jeg synes idéen omkring læseprøver er god, og jeg kan sagtens se de mennesker for mig, som faktisk ville læse disse fine prøver. Jeg er bare ikke en af dem, desværre.

6 kommentarer:

  1. Det anvender jeg i hvert fald tit på Amazon, med deres Look-Inside på nogle af bøgerne, så jeg lige kan se hvad bogen egentligt handler om.. Men okay, det er ikke så nemt at samle på dem så.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så findes der altså folk, som benytter sig af det! :D
      Det er rigtigt.. De er lidt svære at samle på ;)

      Slet
  2. Godt indlæg! Jeg har det på samme måde. Jeg får ganske enkelt ikke benyttet mig af læseprøver, selvom idéen jo er god nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :)
      Det er lidt ærgerligt, men jeg håber da inderligt, at der er andre, der benytter sig af dem. De er fine jo.

      Slet
  3. Jeg synes virkelig også, at læseprøver er en god idé, men det er også yderst sjældent, at jeg rent faktisk benytter mig af det. Jeg bruger det mest, hvis jeg er lidt i tvivl om, hvordan stilen af en bog er - men hvis det er en bog, jeg allerede ved, jeg gerne vil læse, så bliver jeg mest bare alt for nysgerrig på bogen :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha jeg er helt enig! Så får man jo bare lyst til at læse resten med det samme! :D

      Slet