tirsdag den 24. februar 2015

Filmen: "Fifty Shades of Grey"

Lørdag den 14. februar var jeg i biografen med mine to veninder for at fejre valentinsdag. Vi så "Fifty Shades of Grey", som havde premiere den 12. februar.


Jeg var rigtig spændt på at se filmatiseringen af denne, og jeg blev ikke skuffet. De har fulgt bogen rigtig godt, og har bare skåret de fleste seksuelle og intime scener fra, så det er langt fra det, som er fokuspunktet i filmen - hvilket jeg syntes ret godt om!

Fifty Shades of Grey har flotte skuespiller, og der er lagt et meget romantiseret filter over hele historien. Den fanger og er spændende, og selvom man ved hvad der sker, så er det stadig muligt at få kuldegysninger, og jeg tog mig selv i at holde vejret flere gange ubevidst. Musikken er så velvalgt, og det er planlagt så fantastisk, hvornår sangene lige skal være lidt højere og give en dramatiserende effekt på den måde. Jamie Dornan er en skøn skuespiller, som jeg tidligere har kendt fra tv-serien 'Once Upon a Time', så det var virkelig interessant at se ham spille andet end en birolle. 

Det er helt sikkert en film, som jeg skal se igen. Jeg har fået lyst til at genlæse serien, og få alle detaljerne med. Selvom de har gjort det ret godt med filmen, så savner jeg lidt nogle små øjeblikke fra bogen, som får en umiddelbar betydning senere hen, hvis de laver bog to til en film.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar