"Will Grayson, Will Grayson" - John Green og David Levithan

Original titel: Will Grayson, Will Grayson - Forfatter: John Green og David Levithan - Forlag: Politikens Forlag - Sidetal: 390

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

"På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før. Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson'er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og dem selv."

Jeg har SÅ mange ord, og de ved ikke, hvor de skal gøre af sig selv, så de vælter rundt. Jeg havde ikke så høje forventninger til denne bog, men jeg holder af John Greens bøger, og David Levithan er en af mine yndlingsforfattere, så det er egentlig lidt spøjst, at jeg ikke havde forventet det vilde. Men jeg blev blæst omkuld. Jeg blev så overrasket og så rørt af denne fantastiske bog, og jeg synes slet ikke, at den har fået den hype, som jeg mener den fortjener! Hold nu fast, hvor er det bare en vidunderlig bog. Den skildrer livet på så mange måder, med så mange forskellige karakterer, der hver især ser livet på en bestemt måde. Selvom vi følger to forskellige Will Grayson'er, så kender de hver især en masse interessante mennesker.

Denne bog rørte mig så dybt, og jeg græd flere steder. Ikke fordi den er sørgelig, men fordi den er så sand. Den rammer på de helt rigtige ting, og sad flere gange og tog mig selv i at tænke "ja.. det er jo rigtigt nok", til de refleksioner som begge Will Grayson'er gør sig om livet. Jeg kunne sætte mig så meget ind i tankegangen hos dem begge. Hvis man har været helt nede at røre bunden, så er der altså langt til stjernerne indimellem. Det er en bog, der virkelig har sat sig fast i mit hjerte og jeg kan allerede nu kalde den en af mine yndlingsbøger. Den sidder stadig i mig, og har rykket på et eller andet. Karaktererne var skønne, og skrivestilen var vekslende mellem Green om 'Will Grayson', der var interessant og Levithan om 'will grayson', der var fascinerende!

"når ting bliver slået i stykker, er det ikke selve bruddet, der forhindrer dem i at blive hele igen. det er, at små stykker bliver væk - selv hvis de gerne ville, kunne de to tilbageværende ender ikke passe sammen. selve formen er ændret." - citat side 221

Jeg lider nu af massive bogtømmermænd, for jeg vil da virkelig bare fortsætte med at være sammen med Will Grayson'erne. Jeg elsker når bøger tager en med storm - især når man ikke har lagt forventningerne op til det. Jeg blev revet med, og jeg knuger stadig bogen ind til mig. Jeg vil bare ikke give slip... Det er også derfor jeg ved, at det bliver en genlæsnings-bog. For selvom den egentlig 'bare' skildrer hverdagslivet, og egentlig ikke handler om de vildeste ting, så handler den om livet, og synet på livet. Venskaber, kærlighed, tilfældighed, forskelligheder og tilgivelse. Det er bare så vigtigt. Jeg har lyst til at tale om den her bog for evigt. Læs den, virkelig!