tirsdag den 20. januar 2015

"My True Love Gave to Me: Twelve Holiday Stories" - Stephanie Perkins (m. fl.)

My true love gave to me af Stephanie Perkins
My true love gave to me af Stephanie Perkins
Original titel: My True Love Gave to Me: Twelve Holiday Stories - Forfatter: Stephanie Perkins m.fl. - Forlag: Macmillan Children's Books - Sidetal: 355

"On the first day of Christmas, my true love gave to me ...This beautiful collection features twelve gorgeously romantic stories set during the festive period, by some of the most talented and exciting YA authors writing today. The stories are filled with the magic of first love and the magic of the holidays."

Denne bog var en af de bøger, som jeg havde set allermest frem til at læse i 2014. Jeg nød den virkelig, og netop fordi det er små noveller, så tror jeg det er vigtigt, at man ikke har for store forventninger til historierne og plottet. Der var en del historier, som fik mit hjerte til at smelte og som jeg smiler fjollet af, når jeg tænker på dem. Men der var også historier, som irriterede mig en smule, men som jeg i sidste ende alligevel har accepteret. Jeg havde ret høje forventninger til Holly Black, David Levithan, Rainbow Rowell og Jenny Han - men det var ikke alle der levede helt op til dem.

Jeg elskede Rainbow Rowells "Midnights", Stephanie Perkins "It's a Yuletide Miracle, Charlie Brown", og specielt Kiersten Whites "Welcome to Christmas, CA" fik en særlig plads i mit hjerte. Sidstnævnte fik både fremkaldt fjollede smil, latter og en tåre eller to. Jeg skal helt klart have udforsket Kiersten Whites forfatterskab nærmere!

Derimod var jeg en smule skuffet over Holly Blacks "Krampuslauf". Den var god, men den var ikke WAUW, som jeg ellers efterhånden forventer af den skønne dame. David Levithans "Your Temporary Santa" var bare heller ikke helt, hvad jeg havde håbet på. Myra McEntires "Beer Buckets and Baby Jesus" var lidt langtrukket, og Laini Taylors "The Girl Who Woke the Dreamer" var simpelthen for underlig med så få detaljer, og ville nok have fungeret bedre som en bog for sig selv. Men samlet set var der noget ved alle historierne, som jeg synes om og jeg nød derfor denne hjertevarmende bog med de herligste vinterromancer. Den kan varmt anbefales, med en kop varm kakao og en stor blød dyne.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som om, vi havde ret meget den samme oplevelse af historierne og bogen som helhed. Der var nogle helt fantastiske, men så var der samtidig også nogle, som jeg ikke helt synes fungerede så godt. Dog var jeg på ingen måder begejstret for Laini Taylors historie, og jeg endte faktisk med ikke at læse den færdig, fordi den simpelthen kedede mig så meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også!
      Jeg kæmpede mig også igennem den i starten, men så var den ok til sidst d:

      Slet
  2. Jeg kan overhovedet ikke læse første sætning fra bogens omtale, uden at sidde og nynne sangmelodien. Haha. :D

    Jeg fik ikke læst bogen denne jul, der var så meget andet, men den står stadig på min to-read liste i håb om måske en dag at nå ned til den, og forhåbentlig nyde den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha samme her! :D

      Det håber jeg da, at du kommer til så!

      Slet