søndag den 2. november 2014

"Endgame: Kaldet" (Endgame #1) - James Frey

Endgame Kaldet af James Frey
Endgame Kaldet af James Frey
Original titel: Endgame: The Calling - Forfatter: James Frey og Nils Johnson-Shelton - Forlag: Høst&Søn - Sidetal: 464
Anmeldereksemplar fra Rosinante&co.

"Siden tidernes morgen har Spillerne altid været klar. De er unge, kamptrænede og fuldkommen skruppelløse - og hver især repræsenterer de en ældgammel slægt. For dem har Endgame altid været en mulighed, men aldrig en realitet... ikke før nu. Da tolv meteorer med få timers mellemrum rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at Endgame er i gang. Hver meteor indeholder en kodet besked til de unge udvalgte; en besked, som fører dem til Qin Lin bjergene i Kina. Her bliver de mødt af en repræsentant fra Himmelfolket, som sætter dem ind i det globale spil om Jordens undergang: Verden vil rammes af naturkatastrofer, ødelæggelser og krige. Kun den Spiller, som først knækker koden og finder frem til de tre nøgler, sikrer sig selv og sin slægt overlevelse. Alle andre vil dø. Reglerne er enkle: der er ingen regler. Hver spiller efterlades med et spor og ordene "Endgame er begyndt". Det bliver startet på en brutal kamp for overlevelse, men også en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig; nogle regner den ud, andre spionerer, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.."

Denne bog er noget for sig selv. Det er tænkt som en multimedie-oplevelse og bogen indeholder gåder og spor, som man kan løse og vinde penge i den virkelige verden. Nogle af gåderne, er forholdvis ligetil at regne ud - mens andre umiddelbart ikke virker til at have nogen logisk mening (for mig, i hvert fald). Dette er den første bog i en trilogi, hvor princippet med gåderne vil gå igen. Jeg synes det var interessant, at læse en bog, som rummer meget mere end den umiddelbare læseoplevelse, selvom jeg ikke forstod de fleste af sporene.

Jeg var meget splittet omkring, hvordan jeg skulle sætte ord på bogen. Den er så fyldt med spænding, vold, blod og død, hvilket gør, at man som læser næsten holder vejret gennem det meste af bogen. På den anden side, så er alt det der vold og ødelæggelse bare ikke lige min kop te. Men jeg synes bogen er god, og jeg vil da også læse resten af trilogien. Man ender jo alligevel med at holde med nogle af spillerne, og en af dem skulle jo gerne gå hen og vinde til sidst.

"Alle Spillerne ved, at mennesker blot er en adspredelse for Himmelfolket. Selv med moderne DNA-sekventering og atomreaktorer og geoteknik og rumstationer er mennesker bare en primitiv kilde til underholdning, som myrer, der tænder brand overalt, dræber hinanden uden grund og stirrer i spejle alt for længe. Men myrer, som guderne af en eller anden grund nærer interesse for." - citat side 109.

Jeg er glad for, at karaktererne i bogen er så forskellige. Det ville være lidt kedeligt, at følge 12 personer, som alle sammen er blevet trænet på den samme måde. Så den skiftende synsvinkel gjorde mig egentlig ikke så meget. Det gjorde blandt andet, at jeg følte mig lidt tæt på alle spillerne, hvilket nok også er hensigten. Men uanset min holdning til blod, død og vold, så vil jeg med glæde anbefale 'Endgame: Kaldet' til folk, som er tossede med dystopi krydset med action. Det, der vil ske, vil ske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar