mandag den 27. oktober 2014

Ord i Odense #1 - Skræk, rædsel og angst

Inde i Odense centrum - på Nedergade 12 for at være præcis - der finder man det hyggeligste sted kaldet 'StudieStuen', som er en form for bogcafé, der blandt andet arrangerer en masse begivenheder. Man kan tage derhen i hverdagen for at læse, købe en kop kaffe eller bare for at komme lidt ud. Bøgerne på reolerne, som pryder de fleste vægge, er alle sammen til salg - og til en god pris! En af de begivenheder, som de arrangerer hedder 'Ord i Odense', som jeg var med til den 25. oktober.

"Ord i Odense" er en begivenhed, hvor man kan få lov til at dele sine ord og skriblerier med andre ordentusiaster. Hvad enten man er skribent, digter, forfatter eller drømmer, så er man velkommen til at deltage. Der er et tema for hver gang, det bliver afholdt og i anledning af Halloween, så var dette måneds tema "Skræk, rædsel og angst". Der var en liste med folk, som havde meldt sig til inden aftenens begyndelse, og derudover var der også open mic til sidst (hvor alle kunne stille op). Ikke nok med at der var hyggelige omgivelser, rare mennesker og en masse ord - så var der også gratis vin og snacks til folk, som dukkede op.

Den første til at sige et par ord var Kristoffer Overby, som blandt andet er en af dem, der står for "Ord i Odense". Han bød os alle hjerteligt velkommen med sine dramatiske, filosoferende ord, som blev udtrykt med glæde, spænding og forventning. Han introducerede herefter oplæserne inden de skulle på, og reflekterede over deres ord når de havde sat sig ned igen. Han var en herlig vært og var enormt entusiastisk, når det kom til oplæsningen.

Efter at være blev introduceret, så blev det Nikolaj Johansen til at læse op. Hans ord var meget stemningsfyldte, uhyggelige og handlede om frygt og familieliv. Der var simpelthen så stille, mens han læste op, og man kunne mærke uhyggen i hans ord så tydeligt. Det var en skummel oplevelse, omend nogle velvagte ord.

Den næste til at dele sine ord, efter en kort pause, var Mads René Jensen, som læste en forfatters digte op først, for at sætte tankerne lidt i gang. Derefter delte han ord om ensomhed og menneskets 'undergang'. Det var fængende og man kunne mærke ordene helt ind til knoglerne.

Så kom turen til Jake Baerentsen, som valgte at dele sine ord i form af rap. Det omhandlede angst, vold, død og hverdagslivet generelt. Det var meget inspirerende, at høre ordene med en anden form for oplæsning end man er vant til. Hans rap var melodisk og der var oplagte pauser og rim her og der.

Inden det blev tid til endnu en pause, så delte Rune Kjær Rasmussen sine ord med os. De var meget mystiske og handlede meget om naturen. Derudover var de meget kropslige og havde fokus på sansning. Han gav ord til eftertanke.

Efter endnu en kort pause blev det Lasse Simmelsgaard Børrensens tur til at dele ord. Til at begynde med, talte han kort om mareridt. Derefter delte han sine korte digte, hvor nogle af disse blandt andet var præget af sci-fi og græsk mytologi. 

Så blev det tid til den sidste på aftenens liste, som var Morten Riber. Han delte ord om hverdagsliv og lavede forskellige lyde mellem sine sætninger, som fik sat en helt anden form for stemning sammen med hans ord, end man normalt oplever.


Til sidst var der open mic, hvor der var mange andre talentfulde mennesker, der valgte at dele deres ord. Det var en herlig aften og jeg gik derfra med en berusende følelse af, at være fyldt op med ord. Det var skønt og jeg vil helt klart tage med igen, når jeg har mulighed for det. Måske endda læse nogle af mine egne skriblerier op en dag? Det blev jeg i hvert fald inspireret til. Det kan helt klart anbefales, hvis man bor i Odense eller omegn.

10 kommentarer:

  1. Hvor lyder det virkelig som et hyggelig og inspirerende arrangement :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også! :D

      Slet
  2. Ej, hvor får du bare mange forskellige kultur oplevelser lige i øjeblikket. Det lyder vildt spændende med sådan et "ord"-arrangement :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er selv helt tosset med det! Det gør mig glad :D haha.

      Slet
  3. Wow hvor er det en hyggelig bogcafé! og det ser ud til at være et spændende arrangement:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også super hyggelig! Arrangementet var herligt :D

      Slet
  4. Det er sådan noget jeg godt kunne tænkte mig i Herning. Sådan en bogcafe.

    Det ser så hyggeligt ud og sikke en fantastisk ide at have folk til at komme og læse op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg virkelig godt! Dem er der for få af! :)
      Ja præcis. Jeg blev virkelig også forundret da jeg opdagede det!

      Slet
  5. Ord i Odense er et fantastisk positivt foretagende! Og Studiestuen er de perfekte rammer om arrangementet.

    Jeg har selv deltaget både som oplæser og publikummer og hver gang (denne oplæsning må være nummer fire eller fem i rækken) har aftenerne været gyldne! Arrangørerne og ny-hedonisterne Kristoffer og Mads (omtalt i artiklen) er litteraturstuderende og OiO er deres vanartede barn. Det kan ikke være anderledes - og det er godt! Rigtig godt.



    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret - det er herligt! :)

      Slet