fredag den 31. oktober 2014

Min historie om "Twilight"

Twilight af Stephanie Meyer

Min historie om Twilight starter helt tilbage i 2009, hvor jeg var en lille håbløs romantiker (det er jeg stadig, men var dog en smule mere naiv og blind dengang end jeg er nu). Jeg var i biografen med min søde veninde Line og se filmatiseringen. Jeg havde hverken hørt om filmen før, så jeg havde ikke mange forventninger. Da jeg trådte ud af biografsalen så jeg måbende på min veninde og udbrød noget lignende:

ÅH hvor var den god! Men den kan da ikke bare slutte sådan der?

Hvorefter min veninde pænt påpegede overfor mig, at der rent faktisk fandtes 4 bøger i serien. 4!!! Jeg blev jo selvfølgelig nysgerrig og ville gerne kende resten af historien. Så der gik ikke længe før jeg fik bøgerne bestilt hjem fra nettet - med det i mente at de var på engelsk. Den sidste bog i serien kunne åbenbart ikke fås som paperback (ligesom de andre) så den måtte jeg jo købe i hardback.

Twilight af Stephanie Meyer

Der gik cirka et halvt år før jeg fik færdiglæst alle bøgerne... og jeg ELSKEDE dem. Jeg slugte dem råt og elskede alt det kærlighedspladder, som var tilstede i bøgerne. Selve vampyr-temaet bed jeg ikke så meget mærke i, da det var kærligheden deri, som jeg knugede mig til. Den håbløse, hjertevarmende - og ikke mindst hjerteknusende læsning satte sig fast i mig. Jeg var selvfølgelig på 'Team Jacob' og jeg var så vild med ham. Jeg husker at jeg havde et postkort med et billede af ham hængende over min seng på efterskolen - jeg var VIRKELIG ramt. Jeg elskede bøgerne og jeg var vild med filmene.

De seneste par år - efter alle Twililigt-debatterne - er jeg alligevel begyndt at tænke lidt nærmere over historien og dens plot. Den er begyndt at miste sin glans for mig. Jeg er blevet skeptisk og jeg tror, at hvis jeg læste bøgerne nu, så ville jeg ikke finde den samme forelskelse i bøgerne, som jeg gjorde dengang. Jeg er nemlig et andet sted i livet og er måske blevet lidt mere realistisk. Når jeg ser filmene nu, så sidder jeg næsten og væmmes over de scener, som jeg engang sukkede så dybt over. Det bliver næsten kvalmende og HVORFOR glimter Edward egentlig i solen? Jeg er begyndt at stille alle de mange skeptiker-spørgsmål - selvom jeg jo slugte det hele da jeg læste serien. Nu ved jeg ikke længere hvad jeg skal sige om bøgerne, hvis folk spørger mig. Jeg elskede dem dengang, men nu er de bare et kært minde i mit hoved og jeg ved virkelig ikke, om jeg tør genlæse dem og knuse den skrøbelige erindring om, at de rent faktisk var gode.

Bogen om "Bree Tanners korte liv efter døden" købte jeg for et par måneder siden til 20 kr. Jeg vidste ikke den eksisterede før der - og det er vist en kort novelle der ligger imellem 'Eclipse' og 'Breaking Dawn'. Den skal jeg vist have læst på et tidspunkt... Men lige nu har jeg intet behov for det.

Twilight af Stephanie Meyer

10 kommentarer:

  1. Jeg læste dem som 24-årig håbløs realist med ikke meget til overs for overdrevent kærlighedspladder;-) Men selvom jeg syntes dele af bøgerne var lige kvalmende nok, syntes jeg dog stadig ok om dem. Jeg syntes alligevel, der er andre ting at holde af ved dem:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg give dig ret i. Der er mange andre gode ting i den også! :D

      Slet
  2. Twilight er min guilty pleasure number one. Jeg har planlagt, at et af mine læsemål for 2015 skal være at genlæse den serie. Jeg tror ikke, at de vil skuffe mig. Jeg er fuldstændig indstillet på, at Twilight er Twilight, og ikke noget litterært vidunder ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja okay.. Det bliver spændende at se, om de stadig er ligeså gode for dig så! :D

      Slet
  3. Jeg elsker virkelig stadig Twilight serien. Man kan altid stille kritiske spørgsmål til bøger, selv Harry Potter bøgerne går ikke fri for at have nogle småproblemer, men når man holder så meget af bøger så kan man bedre leve med de der spørgsmål -det synes jeg i hvert fald.

    SvarSlet
  4. Jeg er stadig vild med dem. Jeg læste i sin tid alt det negative om dem online og var forberedt på at hade dem. Så lånte jeg filmen, så den - og genså den straks igen, for hvad var nu det? Næste gang jeg var i England for at besøge kæresten, købte jeg alle 4 bøger og slugte dem rådt. Jeg har hele tiden igennem været skeptisk overfor mange ting, mange scener, meget plot og så videre - men jeg gider ikke tænke for meget over dem, mens jeg læser, jeg vil bare nyde en ganske god historie. Det er nogle bøger, der er enormt nemme at pille fra hinanden og gøre grin men, men summasummarum er jo bare at jeg syntes de er gode at læse.
    I øvrigt, novellen er rigtig fin. Bree's historie er god, og jeg syntes den afspejler Meyer som en lidt mere erfaren forfatter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det lyder jo lovende! Jeg glæder mig til at læse den så! :)

      Slet
  5. Det interessante ved Twilight serien er, at der egentlig er en del gode idéer, men som så er eksekveret ret dårligt. Jeg hørte engang én sige, at hun holdt mest af bikaraktererne, fordi de stadig var så vage, at man kunne give dem dybde. Såsom Jasper og Rosalie og Lea (Lea er den absolut bedste karakter i serien efter min mening.)
    Jeg havde det som dig men er klart gået over i den anden grøft. Jeg hænger hovedet i skam når jeg tænker på, at jeg kunne lide de bøger, og hvor meget jeg idoliserede dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du egentlig have ret i.. Sådan har jeg slet ikke tænkt på det! :)

      Slet