torsdag den 9. oktober 2014

"Labyrinten" (The Maze Runner #1) - James Dashner

Labyrinten af James Dashner
Labyrinten af James Dashner
Labyrinten af James Dashner
Original titel: The Maze Runner - Forfatter: James Dashner - Forlag: Høst&Søn - Sidetal: 381
Anmeldereksemplar fra Rosinante&co.

"Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever - og den hurtigste undslipper. Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede - drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra. På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den. Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude..."

Det var med meget blandede forventninger at jeg læste denne bog. Jeg nød at se filmen, men har samtidig også læst nogle blandede anmeldelser af bogen. Så da jeg endelig kom i gang var det lidt ærgerligt, at bogen ikke holdte mig helt fanget fra starten af. Hovedpersonen Thomas irriterede mig gevaldigt den første tredjedel af bogen, da han giver udtryk for at være meget forvirret, men han er heller ikke stædig nok til at prøve at få svar. Så jeg havde set mig lidt sort på ham og det tog mig lang tid at komme igennem den første halvdel af bogen.

Derimod blev jeg så positivt overrasket og fanget i anden halvdel. Thomas irriterede mig ikke længere - han opførte sig faktisk passende - og jeg var vild med den måde, som James Dashner beskriver drengenes opførsel. De er SÅ drengede, at jeg vitterligt godt kunne tro på, at det kunne finde sted i virkeligheden. Det faktum, at der ikke er nogen kvinder involveret i deres liv, afsætter lidt spor, som James Dashner bruger herligt. Jeg fløj igennem den sidste halvdel og derfor er det også meget svært for mig at bedømme bogen som helhed.

"Han havde lyst til at græde, men gjorde det ikke. Han havde lyst til at finde Alby og slå ham, uden nogen god grund, men gjorde det ikke. Han havde lyst til at skrige og sparke og spytte og åbne Boksen og hoppe ned i mørket. Men han gjorde det ikke. Han lukkede øjnene og tvang tankerne og de mørke billeder væk, og på et tidspunkt faldt han i søvn." - citat side 80.

'Labyrinten' var en blandet affære for mig. Jeg vægter mellem at kunne lide første halvdel bedst på film, men sidste halvdel bedst som bog. Det splitter mig, da jeg virkelig gerne ville have nydt bogen mere. Men spændingen i den sidste bog gør, at jeg nok alligevel vil anbefale bogen til andre. Den har potentiale og jeg er spændt på, hvordan James Dashner (forhåbentlig) udnytter det i resten af serien.

2 kommentarer:

  1. Det var da ærgerligt at du så dig sur på Thomas. Jeg kunne virkelig godt relatere til hans karakter, og den måde han reagerede på, så jeg var bare hooked fra første side. Men god anmeldelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja meget! Senere blev han dog okay igen :)
      Mange tak!

      Slet