onsdag den 29. oktober 2014

Filmen: "Dracula Untold"

Torsdag den 16. oktober blev jeg inviteret i biografen af en ven, som havde fået et par gratis billetter. Vi bestemte os for at se "Dracula Untold", som havde premiere den 9. oktober.


Dracula Untold har det hele. Den er fyldt med action, drama og kærlighed. Der er diverse trusler imod Vlad Tepes rige og hans familie - og det bryder han sig ikke om. Blandt andet forlanges der, at børnene skal trænes som drengesoldater, hvilket så vil inkludere Vlads egen søn. Det hele ender ud i krig og der skal noget drastisk til, hvis Vlad skal vinde og samtidig sørge for, at hans familie overlever.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men jeg blev positivt overrasket. Luke Evans spiller simpelthen fantastisk i rollen som Vlad Tepes og det er virkelig beundringsværdigt. Normalt er jeg ikke den store fan af 'krigsfilm' med død, vold og ødelæggelse, men netop fordi det går lidt over i fantasy med 'vampyrer' osv, så var den faktisk helt okay.

Det er helt klart en film, jeg ville se igen og jeg synes det var fedt, at få et nyt syn på 'Dracula'-historien. Det er tit, at historier kan vendes og drejes, og denne udgave er særdeles vellykket efter min mening.

2 kommentarer:

  1. Spændende, jeg har i noget tid overvejet om jeg skulle tage ind og se den, og nu tror jeg snart jeg bliver nødt til det. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg næsten at du skal! Jeg blev underholdt i hvert fald! :D

      Slet