mandag den 20. oktober 2014

"Crossed: Rejsen Gennem Kløften" (Matched #2) - Ally Condie

Crossed rejsen gennem kløften af Ally Condie
Crossed rejsen gennem kløften af Ally Condie
Original titel: Crossed - Forfatter: Ally Condie - Forlag: Cicero - Sidetal: 321
Anmeldereksemplar fra Rosinante&co.

Læs også anmeldelsen af Matched #1: "Matched: Cassias Valg"

"Samfundet bestemmer. Hvilke bøger du skal læse. Hvilken musik du skal høre. Hvem du skal elske. Cassia er dog ikke længere villig til at følge Samfundets regler. Ky er blevet sendt til fronten, og hun er parat til at ofre alt for at redde ham. Så da Cassia opdager, at Ky er flygtet ud i det vilde landskab, hvor Sanfundet ikke længere kan nå ham, øjner hun håb og rejser efter ham. Men på den anden side af Samfundet lurer nye farer, og det kan være svært at afgøre, hvem der er ven, og hvem der er fjende."

Jeg havde sådan glædet mig til at læse videre i denne trilogi, da jeg virkelig forguder Ally Condies skrivestil. Jeg synes hun skriver så fantastisk, og jeg kommer i en meget poetisk stemning, når jeg har vendt sidste side i hendes bøger. Endnu en gang formår hun, at tage mig med ud på en sproglig rejse af tolkninger og lyrik. Jeg vil have flere af hendes ord.

På trods af skrivestilen, så var jeg ikke så oppe at køre over selve handlingen. Den er god, spændende og man er nysgerrig igennem bogen, men den er fanget i spillet som "den anden bog i en trilogi". Man får ikke så meget afsluttet og det er egentlig bare en mellemrejse, hvilket egentlig er fint nok. Jeg savnede bare lidt mere. Mere hvad, kan jeg ikke helt uddybe, men der manglede bare en lidt anderledes handling måske?

"Alt det her - en afsides provins, arbejdslejr, beskidte hænder, træt krop, plagede tanker - skyldes, at Ky er væk, og at jeg vil finde ham. Og det er mærkeligt, at fravær kan føles som nærvær. Et savn så altomfattende, at hvis det forsvandt, ville jeg vende mig om og til min forbløffelse opdage, at værelset alligevel er tomt, selv om jeg lige før i det mindste havde et eller andet, om end ikke ham." - citat side 14.

Jeg synes dog stadig, at bogen er god. Serien går i en rigtig retning - i mine øjne - og jeg er SÅ spændt på at læse, hvad der sker i den sidste bog. Det er sjældent, at jeg ikke tager parti og beslutter, hvilken 'fyr' hovedpersonen skal vælge, men jeg er så splittet mellem Ky og Xander. Jeg vil jo have dem begge. Hvem vælger hun mon til sidst?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar