mandag den 1. september 2014

Litterære indrømmelser #1 'Biblioteket'


Jeg har aldrig rigtigt været en af de typer, som lånte bøger på biblioteket. Hvis der var bøger, som jeg ville læse, så skrev jeg dem på min ønskeliste til jul og fødselsdag. Således voksede min bogstak en smule år per år, men det havde aldrig faldet mig ind bare at 'låne' bogen og aflevere den igen. Med tiden har biblioteket afskrækket mig lidt. Jeg synes muligheden for at låne bøger er fantastisk og der er så mange muligheder - og det er gratis! Det har bare aldrig været mig. Jeg har altid haft en besidderisk trang, der gør at jeg simpelthen bliver nødt til at eje bøgerne. De skal være mine og jeg vil ikke aflevere dem tilbage igen.

Jeg har dog lånt et par bøger i tidernes løb på biblioteket. Skolebiblioteket især, dengang jeg gik i folkeskole. Der blev indført omkring 10 minutters læsning hver morgen i skolen og det var jo en oplagt mulighed for at få læst et par bøger, som jeg ikke allerede havde stående derhjemme. Så det er ikke fordi jeg aldrig har prøvet det - det er bare ikke sket særlig ofte. Når folk fortæller mig "Du kan jo bare låne den på biblioteket" så kan jeg ikke lade være med at stirre lidt vantro på dem. Det er som sagt bare ikke mig, da jeg gerne vil have bøgerne for mig selv.

Nu er jeg så startet på universitetet og vi har fået at vide at biblioteket vil være en stor hjælp. Så jeg må gemme mit afskrækkede blik af vejen og tage mig sammen. Nu skal jeg blive bedre til at gå på biblioteket... For studiets skyld om ikke andet. Jeg må indse, at jeg ikke bare KAN eje alle bøger, selvom jeg så gerne ville.

6 kommentarer:

  1. Dejlig indsigt, super indrømmelse! :-)

    SvarSlet
  2. Gud hvor sjovt, jeg har det på PRÆCIS samme måde. Jeg låner aldrig bøger, hverken på biblioteket eller af venenr/familie. Hvis jeg læser en god bog, så VIL jeg også eje den, og så skal jeg alligevel ud at købe den, selvom jeg lige har læst den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rart at høre at jeg ikke er den eneste! Yay :D

      Slet
  3. Jeg er fuldstændig modsat! :)

    Jeg elskede at gå på biblioteket som barn og det gør jeg stadig i stor grad. Jeg ønskede mig tit cd'er og film som barn og det er ikke mange bøger, som jeg har stående fra min opvækst (bortset fra de klassiske børnebøger fra Disney og lidt andre billedbøger). Det er nok derfor at jeg i dag husker både hvordan bøgerne stod på 2 folkeskolebiblioteker og ikke mindst folkebiblioteket.

    Jeg har altid vidst at jeg ville være bibliotekar når jeg blev stor og det har været naturligt for mig at være der en masse. De sidste par år har jeg dog forsøgt at købe børnebogsklassikere selv og de bøger, som var del af min ungdom, da det alligevel bringer lidt nostalgi at have dem stående.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder nu også rart! Jeg kan godt lide idéen om biblioteker, jeg har bare aldrig rigtigt været en del af det! :D

      Det forstår jeg godt - jeg ønsker også selv at have bøgerne stående, netop fordi der ligger selve læseoplevelsen bag bøgerne også :)

      Slet