fredag den 27. juni 2014

"Matched: Cassias Valg" (Matched #1) - Ally Condie

Matched Cassias valg af Ally Condie
Matched Cassias valg af Ally Condie
Matched Cassias valg af Ally Condie
Original titel: Matched - Forfatter: Ally Condie - Forlag: Cicero - Sidetal: 320
Anmeldereksemplar fra Rosinante&co.

"Samfundet bestemmer. Hvem du skal elske. Hvor du skal arbejde. Hvornår du skal dø. Cassia har altid stolet på, at Samfundet vidste, hvad der var det rette for hende.   Så da hun på sin store aften får at vide, at det er hendes gamle barndomsven Xander, hun skal matches med, er hun lykkelig. Et kort øjeblik.   Da hun kommer hjem og sætter sit mikrokort i portalen, toner en anden dreng nemlig frem på skærmen: Afvigeren Ky, som hun altid har været lidt tiltrukket af.   Kan Samfundet begå en fejl? Og hvad sker der, hvis man udfordrer Samfundet og begynder at træffe sine egne valg?"

Jeg har længe glædet mig til at læse denne bog og jeg blev bestemt ikke skuffet. Ally Condie har den fineste skrivestil og hun formår virkelig at sætte perspektiv på tingene i bogen. Man får stof til eftertanke og samtidig lærer man persongalleriet at kende fra forskellige sider - hvilket er herligt! Hun formåede at bygge et anderledes samfund op, men stadig beskrive det så godt, at man sagtens kan sætte sig ind i, hvordan det er at være Cassie. Beskrivelserne var til tider helt fantastiske og jeg måtte flere gange stoppe op og genlæse den sidste sætning, da de tit kunne tolkes på mere end én måde, hvilket var vidunderligt gennemført.

Bogen fik mig til at tænke en smule på 'Fahrenheit 451' og 'Divergent', men den formår stadig at skille sig ud og være helt speciel. Ikke nok med at vi følger hele samfundssituationen, så er 'Matched' jo også fokuseret på en fremtid kæreste/mand. Det var rigtig interessant at se Cassies følelser og tanker i forhold til dette og jeg lærte både at holde af Xander og Ky - på samme måde som hun gør.

"Jeg giver slip på det hele som et barn, der slipper en håndfuld balloner på sin første skoledag. De svæver væk fra mig, i klare farver og dansende i brisen, men jeg ser ikke op, og jeg prøver ikke at fange dem igen. Kun når jeg har givet slip på alle tanker, kan jeg være den bedste, kun da kan jeg være, som de forventer, jeg skal være." - citat side 135.

Alt i alt var 'Matched: Cassias Valg' en herlig læseoplevelse med en blanding af dystopi, samfundssyn, familieliv og kærlighed. Jeg kan klart anbefale den - især hvis man har nydt andre dystopiske fortællinger som f.eks. 'Divergent'.

3 kommentarer:

  1. Den lyder virkelig god,
    Og er lige blevet færdig med divergent så vil helt sikker læse den her bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det lyder som en god idé! Den kan anbefales i hvert fald, hvis man er glad for Divergent :D

      Slet
    2. Jeg er ikke glad for divergent
      Jeg ELSKER divergent!!!!

      Slet