fredag den 23. februar 2018

"Simon vs. verdens forventninger" - Becky Albertalli

Original titel: Simons vs. the Homo Sapiens Agenda - Forfatter: Becky Albertalli - Forlag: Høst&Søn - Sidetal: 250
Gave fra Rosinante&co.

"Simon, 16 år, er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! Men så falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder, og han risikerer, at han ikke selv kan vælge, hvornår han skal springe ud. Samtidig er han forelsket i en, han ikke ved, hvem er."

Når jeg tænker tilbage på den her bog, så smiler jeg. For den er sød, og den har virkelig alt det, som en ungdomsroman bør indeholde i min optik. Der er gode oplevelser med både venner og familie, men der er også hverdagsagtige konflikter, der skal løses, og et kæmpe problem - at nogen ved, at Simon er homoseksuel, men at han ikke selv er sprunget ud endnu. Den viden (og magt) om andre mennesker bør ingen lege med...

Det var så interessant at følge Simons e-mail-samtaler med den mystiske "Blue", samtidig med at han lever et liv i den rigtige verden ved siden af. Jeg kunne alt for godt relatere til dét at forelske sig i en, man faktisk ikke helt aner hvem er, over internettet. Derudover er Simon en virkelig skøn karakter, og hans reaktioner i de forskellige situationer er bare lige i skabet.

"En lille sidebemærkning: Burde alle ikke skulle springe ud? Hvorfor er det lige hetero, der er standardindstillingen? Det burde være et krav at skulle erklære sig til den ene eller den anden side, og det burde være super pinligt at skulle fortælle, at man var straight, bøsse, biseksuel eller whatever. Siger det bare." - citat

Som tidligere nævnt manglede der ikke som sådan noget i romanen, men jeg var ikke blæst bagover. Det var en god historie, og jeg glæder mig enormt meget til at se filmatiseringen, men den rørte ikke mig ikke helt inde i hjertet. Dog er den absolut anbefalelsesværdig, og hvis du endnu ikke har fået den læst, så kan du snildt nå det i tide, inden filmatiseringen rammer biograferne! Læs, læs, læs!

onsdag den 21. februar 2018

Postkort fra Roatán (Honduras)


(14-11-2017)

Kære dig,
Jeg sender hermed et postkort fra Roatán, Honduras. Det var vores første dag fra krydstogtskibet, hvor vi kunne gå i land. Vejret var dog overhovedet ikke med os, så selvom det var lunt, så regnede det helt forfærdeligt... Det gav os lidt begrænsede muligheder, men vi valgte at tage med en taxa, som kunne køre rundt og vise os øen.

Undervejs på rundturen stoppede vi ved en lille dyrepark. Vi kunne komme ind til de forskellige dyr og enten have dem siddende på skulderen eller prøve at holde dem. Jeg havde en abe og en papegøje på skulderen, og så fik jeg lov til at holde Alex, som er deres dovendyr. Det er et af de sødeste dyr i virkeligheden - den er blød, føles lidt som en bamse, den kan lide at sove, og så ser den bare SÅ sød ud. Hvorfor har vi ikke dovendyr derhjemme?

Vi kørte forbi den største by på Roatán, der hedder Coxen Hole (angiveligt navngivet efter en pirat), som ligger på sydøstsiden af øen. Den havde ikke så fine strande, som vi havde forventet, men derimod lå der en del butikker langs stranden. Vi kørte igennem mange fattige områder på øen, men vi så også indimellem huse, der måtte ligge i den høje prisklasse.  Folkene på øen taler som udgangspunkt spansk, og vores taxachauffør fortalte, at de umiddelbart lever og klarer sig på grund af turismen.

Efter køreturen blev vi sat af tæt på færgen, hvor der lå en masse butikker, og eftersom vejret ikke var med os, så kiggede vi dem igennem. Min lillebror Tobias havde lyst til at prøve en vaskeægte kokosnød, og det fik han lov til - jeg tror ikke, at den var så god, som han havde drømt om. I butikkerne måtte Mads og jeg på jagt - vi køber nemlig altid en magnet fra hver by, vi besøger, så den skulle vi have fundet - og efter lang tids søgen lykkedes det.

Eftersom vejret lidt tog humøret fra os, valgte vi at gå ombord på krydstogtskibet igen for at spise frokost, og så krydsede vi fingre for, at vejret blev bedre til næste destination på rejsen...

Jeg håber at du har det godt, og jeg ville ønske at du kunne være her. Vi ses snart.

Kram fra Rikke
 

mandag den 19. februar 2018

"Stenløvens brøl" (Krøniken om Morika #3) - Sidsel Sander Mittet

Original titel: Stenløvens Brøl - Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Forlaget Facet - Sidetal:464
Gave fra Forlaget Facet.

Læs også anmeldelsen af Krøniken om Morika #1: "Sandsnogens bid" og Krøniken om Morika #2: "Solbiens brod"

"Sandsnogens by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinder, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid."

Jeg er, og bliver, en evig fan af Sidsel Sander Mittet. Hun gør det gang på gang – formår at skabe en enormt spændende, relevant og hjerteskærende fortælling. Vi har fuldt Itua og Aaton så længe nu, og i denne bog får vi sat en stor og meningsfuld sløjfe på til allersidst. Der er nogle virkelig vigtige budskaber, vendinger og pointer i historien, som vi kan lære meget af i vores verden, selvom fortællingen er fantasy.

Undervejs i romanen lærte jeg endda at holde af karakterer, som jeg aldrig troede, at jeg ville kunne lide – Byroon og Zita f.eks. – men også Friia, der egentlig er god nok, når man lærer hende lidt bedre at kende. Derudover er der min evigt voksende kærlighed til både Likuu og Elvon, men det er vist også bare mig. Mit hjerte blev dog også knust undervejs, hvilket gør lidt nas, men jeg har fuld respekt for, at historien tager den drejning, som den gør. Det er mere realistisk i forhold til historien, så det affinder jeg mig med.

””Du er ikke født til fred. Hvis min måde at gøre tingene på forsvinder, er der kun din måde tilbage. Du må hjælpe dit folk. Tag kæden.”” - citat.

Jeg håber sådan, at disse bøger bliver filmatiseret en dag. Ikke fordi at de ikke er gode nok som bøger, men fordi det ville være så storslået, og jeg vil gerne dele hele Morika-universet med alle! Der er så mange unikke beskrivelser, detaljer, sange/digte og sagn, der bare venter på at blive udforsket. Jeg har virkelig nydt, at historien om Morika fik lov til at udfolde sig endnu mere i denne krønnike. Det er simpelthen et af mine yndlingsuniverser.

lørdag den 17. februar 2018

Magiske Odense: "Bar Sushi"


"Magiske Odense" er en indlægsserie, der tager udgangspunkt i mit liv og min færden i det eventyrlige Odense. Det vil indeholde anbefalinger af finurlige og bemærkelsesværdige steder, der er værd at besøge og eventuelle tips, der medfølger med sådan en henvisning. Det kan være alt lige fra sanseoplevelser, til smagsoplevelser eller bare steder, du bliver nødt til at vide eksisterer i den skønne by.

En af mine livretter er sushi, og da jeg flyttede til Odense i sin tid, så måtte jeg straks gå på jagt... Man bliver jo nødt til at orientere sig om, hvor de gode sushisteder ligger henne, og jeg har smagt meget forskelligt sushi fra flere forskellige steder. Bar Sushi er et af de steder, som har stjålet mit sushi-elskende hjerte.


Jeg har både bestilt menuer derfra og lignende, men sidste år fik de et nyt koncept, der hedder "Spis til pindene knækker". Så spiser man alt det sushi, man kan holde til for 269kr. Det gælder dog kun i restauranten (så altså ikke som takeaway), man har bordet i maks to timer, og så er det kokkene, der bestemmer, hvad der bliver serveret.


Første gang vi prøvede konceptet var på min fødselsdag sidste år, og vi har også prøvet det siden da - for det er simpelthen SÅ godt. Betjeningen er god og nærværende, det er lækker mad, og så fik vi prøvet mange forskellige slags ruller - også nogle vi måske ikke ville have bestilt af os selv! Den seneste gang vi besøgte stedet var på valentinsdag, hvor vi havde en skøn aften, og maden og servicen var præcis så fantastisk, som vi huskede den.


Det gode ved konceptet er, at du kan spise alt det sushi, du har lyst til, uden at skulle give mere for det. Derudover får du altså også prøvet andre ruller end de normale, og de gør samtidig noget ud af anretningen og det forskellige slags tilbehør i rullerne. Det er en fornøjelse at spise der hver gang, og jeg kan varmt anbefale det til andre sushi-elskere.

Bar Sushi ligger på Læssøegade 1, 5230 Odense M.
Læs mere om deres menu, åbningstider og lignende på deres hjemmeside lige her.