fredag den 22. september 2017

Fantasyfestival 2017


Den 16. og 17. september begav jeg mig til Esbjerg, hvor Fantasyfestivalen skulle foregå. Det var mit allerførste besøg til bogmessen, og allerede ved indgangen blev jeg imponeret. Biblioteket emmede af magi og eventyrstøv, og selvom det regnede enormt meget den første dag, så skinnede solen heldigvis på den anden. Festivalen sætter fokus på fantasy og dens undergenrer, og det er ikke kun bøger, det hele drejer sig om...


Inden man når ind på biblioteket, hvor alle standene er, så er der et stort udendørsområde med en masse forskellige boder. Der var en madbod med tilhørende ildsted, så man kunne få wraps, suppe, pandekager - eller lave sit helt eget snobrød. Der var også en æblebod, som også solgte brændte mandler samt et telt med fokus på karamel. Børn kunne lave deres egne tryllestave på et værksted, slås med rollespilsvåben mod hinanden - eller få lov til at holde og røre en levende ugle! Både indenfor og udenfor kunne man opleve det danske band Virelai, der spillede middelaldermusik - som passerede perfekt til det hele.


Biblioteket var fyldt med diverse stande, der alle sammen var unikke og varierede. Der var stande for rollespil og rollespilsudstyr, der var stande udelukkende for bøger i fantasy-genren, der var forskellige spil og samleobjekter, samt vaskeægte malerier og tegninger - simpelthen alt, hvad ens nørdede hjerte kunne begære. Stemningen var også noget helt særligt. Man kunne virkelig fornemme, at folk brændte for genren, og at magien flød rundt i luften blandt os. Derudover er Esbjerg Bibliotek virkelig flot i sig selv - og det var ret magisk at være der.


Udover snak med skønne forlagsfolk og andre søde bogbloggere, så fik jeg også snakket med nogle herlige forfattere. Først og fremmest mødte jeg Forlaget Facet for første gang, og det var en fornøjelse endelig at hilse på Sebastian efter at have kommunikeret sammen i så mange år. Ved standen fik jeg også hilst på forfatteren Charlotte Fischer, der netop har debuteret med første bog i sin serie Sjælevandrer. Derudover fik jeg også langt om længe mødt forfatter Sidsel Sander Mittet, som har skrevet Morika og Krøniken om Morika - og jeg hørte sådan et sejt foredrag med hende! Jeg kunne derudover heller ikke få nok af forfatteren Nanna Foss, der har skrevet Spektrum-serien, og forfatteren Boris Hansen, der har skrevet Panteon-sagaen - selvom det blot var et par uger siden, jeg så dem sidst. De signerede selvfølgelig alle sammen mine bøger.


Hovedårsagen til at jeg skulle til Fantasyfestialen i år, var for at interviewe forfatteren Lene Kaaberbøl. Hun har skrevet ret mange bøger, men hun er nok mest kendt for Skammer-serien og Vildheks. Jeg er vokset op med førstnævnte, og hun er et af mine store barndomsidoler - så dét at få lov til at interviewe hende var nervepirrende, men også helt igennem fantastisk. Hun er virkelig en skøn kvinde! Og nå ja, så gik interviewet vist også rigtig godt (har jeg hørt..).

Jeg fik også hørt skønne Malene interviewe forfatteren Katja Berger, der netop har udgivet første bog i sin serie Fortællinger fra Døden. Det gik simpelthen så godt, og de havde nogle rigtig interessante samtaleemner omkring bogen, men også om livet, døden og religion.

Vi deltog desuden i en fantasy quiz (som var lavet af Boris Hansen) - hvor Malene, Regitze og jeg teamede op (Mads var også lidt med), og vi endte på en uofficiel 2. plads. Det var ret sjovt, selvom der var en del svære spørgsmål. Vi må tage revanche næste år!

Krøniken om Morika-banneret er bloggen (og jeg) citeret. Det er jeg ret stolt af, og jeg glæder mig virkelig til at læse den sidste bog i serien - selvom jeg også frygter det lidt. Den store afslutning...


Vi havde nogle rigtig skønne dage, og det er helt klart for stemningens og oplevelsens skyld, at man skal tage afsted. Selvfølgelig er det også fedt, at man kan købe både danske og udenlandske bøger, men atmosfæren er noget særligt, og virkelig dér, hvor denne bogmesse adskiller sig fra alle de andre. Jeg nød i hvert fald at deltage, og håber på at tage med igen næste år. Mads og jeg afsluttede derudover festivalen med at holde de føromtalte ugler - Mads holdte Pop og jeg holdte Bundi, der begge er ugler fra Ugleriget. Dem vil jeg altså også røre igen næste år.. og måske ta' en med hjem?

mandag den 18. september 2017

Når man ikke er inviteret med til festen... (DBBA 2017)


Sidste år blev Danish Book Blog Award uddelt for første gang. Jeg var nomineret, og jeg var så stolt. Min blog var blevet set, og nu blev den også anerkendt på en anden måde i det litterære univers. I første omgang skulle man stemme på sin favorit blandt de 16 nominerede, som senere ville blive skåret ned til de 5, som folk havde stemt mest på. Folk var så støttende, og det gik op for mig, hvor mange der virkelig nød at følge med, og som heppede på mig fra sidelinjen - Jeg endte nemlig med at blive én af de 5 finalister. Derefter skulle finalisterne vurderes af en kompetent jury, og prisuddelingen ville ske til Bogforum. Der deltog jeg også i receptionen for vinderen - og det var fuldt ud fortjent.

Men i år er jeg så ikke blevet inviteret med til festen. Jeg kan se, at en del af de nominerede fra sidste år er med igen, og selvom en sød læser havde nævnt mig i kommentarfeltet, da der skulle findes nominerede, så er jeg ikke en del af konkurrencen i år. Det er med blandede følelser - en del skuffelse for at være ærlig - men også med en vis skepsis. De fleste nominerede er helt klart valgt på fineste vis - men jeg undrer mig dog stadig over ikke at være på listen. Men jeg tror faktisk godt, at jeg selv har fattet svaret. Jeg er ikke "kun" en bogblogger længere, og min blog er ikke "kun" en bogblog. 

Betyder det så at man ikke er en god bogblogger? Må der kun optræde litteratur på ens blog, før man kan være med i dét fællesskab og dén kategori? Er det virkelig blevet så snævertsynet? Hvis svaret er ja, så er det fint. Så vil jeg faktisk heller ikke være med i legen. Men tillykke til de nominerede! Jeg skal nok stemme på min favorit.

De fleste folk kender sikkert godt til følelsen. Det er måske ikke selve festen, man egentlig vil med til, men man ville bare gerne have haft en invitation...

søndag den 17. september 2017

Anbefaling: Uret "H.C. Andersen" fra ChrisCopenhagen

Uret er sponsoreret af ChrisCopenhagen.

For noget tid siden snakkede jeg lidt om tid og mangel på samme, og i forbindelse med alle de ting, jeg skal nå, og alt det jeg skal holde styr på, så har jeg modtaget det fineste ur! ChrisCopenhagen har mange klassiske ure, hvor farverne sort, brun og blå går meget igen - og de er i et neutralt design, så de passer til nærmest alt. Jeg var selv i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have et med sort eller brun rem, men jeg endte dog med sidstnævnte - hvilket jeg er blevet rigtig glad for. Derudover er jeg vild med urenes navne, der alle hedder noget særligt.


Jeg valgte det ur, der hedder "H.C.Andersen", og det passer jo helt perfekt til min eventyrlyst, og det at jeg bor i Odense - den magiske eventyrby. Det er et gyldent ur med en hvid urskive, rosenguld urkasse og brun læderrem. Dette ur giver et varmere udtryk end f.eks. uret, der hedder "Det Kongelige Bibliotek", som jeg også havde overvejet at få. Det har også en hvid urskive, men en sølv urkasse i stedet for og så en sort læderrem - det er derfor mere køligt i udseendet, men sort passer til gengæld til alt. Jeg har dog allerede erfaret, at brun faktisk også passer til det meste, og det er en kæmpe hjælp i min hverdag, at jeg ikke er afhængig af at skulle kigge på mobilen hele tiden for at se, hvad klokken er.


Jeg er blevet rigtig glad for mit nye ur, og kan varmt anbefale det rent kvalitetsmæssigt! Det bliver brugt hver dag og i alle sammenhænge - på studiet, på arbejdet og til diverse arrangementer. Derudover er der 3 års garanti på alle deres ure, hvis der skulle være et eller andet, hvilket er meget betryggende.

Hvis man søger andre officielle ure, så kan jeg også anbefale at man kigger forbi Uniwatches, der har et stort udvalg af ure til enhver smag fra mange forskellige mærker.

fredag den 15. september 2017

Efterårsreception hos Lindhardt&Ringhof

Reklame - Invitation til eventet fra forlaget

Torsdag den 14. september var jeg inviteret til efterårsreception hos Lindhardt&Ringhof, og da alt udenfor var gråt og regnfuldt, begav jeg mig afsted i en meget farverig gul kjole. Arrangementet foregik på restaurant SULT, der ligger på den modsatte side af gaden, hvor forlaget ligger. Der var drikkevarer for enhver smag - forskellige slags vin, øl, sodavand og vand - og derudover var der lidt lækkert at spise til at stille den lille sult.

Hele lokalet var fyldt med forlagsfolk, forfattere, illustratorer og andre venner af forlaget. Jeg fik snakket med en del kendte ansigter - heriblandt forfatterne Sarah Engell, Ditte Wiese og Malene Sølvsten - og en masse forlagsfolk, jeg før har stiftet bekendtskab med. Da alle var faldet godt i snak, havde fået lidt at drikke og spise, blev det tid til en velkomsttale fra forlagsdirektør Lars Boesgaard. Herefter skulle der uddeles den årlige pris "Otto B. Lindhardt prisen". Prisen bliver uddelt til en af forlagets forfattere eller illustratorer, som har sat sit blivende fingeraftryk på forlaget. I år blev den heldige vinder Mich Vraa, der har skrevet "Haabet" og "Peters Kærlighed", og derudover oversat over 1000 bøger.

Det var enormt hyggeligt at mingle med folk, der alle har at gøre med litteratur på den ene eller anden måde, og det er altid skønt at gense mennesker, man beundrer og kan lære noget mere af. Jeg fik også lokket Christian Bach, der er forlagschef hos Forlaget Carlsen, og Sarah Engell til at tage en lille selfie med mig. De er inspirerende mennesker begge to.


Efter receptionen begav vi os over på forlaget, hvor der ville blive serveret mad for os alle sammen - og menuen stod på chili con carne. Efter lidt genopfyldning af mad og vin, satte vi os til rette ved et bord, og efter et par samtaler blev det tid til at forlagsbandet spillede et par sange. Det var så hyggeligt, og de gjorde det så godt! Herefter var det fri leg, og jeg nød at snakke med de sødeste kvinder - Gitte, Rikke, Martine og Simone. Det var interessant at høre om deres daglige forlagsarbejde, og jeg håber, at jeg selv en dag får lov til at prøve lidt af det. Sandra Schwartz dukkede også pludselig op, og det var en fornøjelse endelig at møde hende efter at have fulgt hinanden så længe på de sociale medier.


Det var et skønt arrangement i godt selskab, og jeg forlod festen med en boblende glæde i kroppen. Det er altid noget helt særligt, at være omgivet af folk, der forstår ens glæde for bøger. Jeg er taknemmelig for, at jeg blev inviteret og fik lov til at være en del af det hele, og håber på at komme med en anden gang igen.