søndag den 27. maj 2018

"Sommerhus" - Amalie Laulund Trudsø

 Original titel: Sommerhus - Forfatter: Amalie Laulund Trudsø - Forlag: Rosinante&Co - Sidetal: 225

"Et sommerhus i Sejerøbugten danner rammen for familieliv i tre generationer i 1990´erne.Varme sommerdage og et ros af børn skildres gennem en pige på vej ind i teenageårene. Der sker forskydninger i familien, i forholdet til de andre børn og til det liv, der venter forude, mens årstiderne skifter, og sommerhuset giver øjeblikke af lykke, eufori og bristede illusioner."

Det er længe siden, at jeg har læst en så relaterbar og realistisk bog. Jeg kunne nærmest mærke strandsandet under mine fødder, vinden i håret, og solens legende stråler på min hud. Bogen består af små brudstykker af sommerhusfortællinger fra år til år, hvor man følger hovedpersonen, der befinder sig et sted mellem at være barn og voksen. Skrivestilen er også ulig noget andet jeg har læst, og det tager lige lidt tid at vænne sig til.

Der er nogle skønne beskrivelser af dansk landskab, og der er også brudstykker af faktuelle informationer om de steder, handlingen finder sted. Det er så dansk, at mange vil kunne nikke genkendende til det, og jeg fik en umanerlig lyst til at tage i sommerhus. Bare sådan. For det er et helt andet liv fra hverdagen, og hovedpersonen genforenes med sine sommerhus-venner, der er intet anende om det virkelige liv derhjemme.

"Find en sten, der lyser, begynder min farmor at synge, når vi går her, det er et vers, hun har lært mig ved sit klaver derhjemme, og nu føles det som vores sang, stensamlersangen, som vi synger næsten rituelt, selv hvis vi må brøle mod vind og bølger." - citat.

Bogen er en oplagt sommerbog, der giver de helt rigtige sommervibes. Personligt er jeg dog allermest til historier med en sammenflettet handling, men brudstykkerne fungerer stadig fint i bogen. Hvis du mangler en god sommerbog, så har den her mine varmeste anbefalinger. Den efterlader en med en form for sommerglæde drysset med lidt nostalgi i form af barndommens minder på godt og ondt.

fredag den 25. maj 2018

Warner Bros Studio Tour "The Making of Harry Potter"


Lige siden de åbnede Harry Potter Studio Tour for 5 år siden, så har jeg dagdrømt, og længdes efter at besøge stedet. I april i år gik den drøm endelig i opfyldelse. Der var egentlig udsolgt på den officielle hjemmeside, men ved at gå andre veje og betale i dyre domme, så fik Mads og jeg alligevel anskaffet os billetter. For se det, det skulle vi!

... Og hvor var det dog bare en fantastisk oplevelse! Hele dagen var så gennemført magisk, og jeg føler lidt, at jeg har drømt det. Har jeg virkelig været der? Men det har jeg, og min indre fangirl var helt oppe at køre - og ER stadig helt oppe at køre over det - og selvfølgelig var jeg iført Hufflepuff-uniform. Stedet er helt magisk, og alle der besøger det, bliver en del af magien. Selv hvis man ikke er kæmpe fan, så kan det hjerteligt anbefales alligevel - spørg selv Mads, der nød at se min begejstring undervejs. Lige nu har de ekstra fokus på filmen "The Goblet of Fire" indtil september, hvor man kan se ekstra mange rekvisitter og kostumer fra lige netop den film. Jeg har ikke ord for, hvor meget den her oplevelse betyder for mig.

Der er så mange ting at se derinde, og jeg viser kun billeder af en brøkdel af det, jeg har set og oplevet. Nogle af tingene er desuden listet herunder:

- Jeg har set så mange kostumer og rekvisitter fra alle filmene.
- Jeg har stået i Storsalen, der var forbløffende, og jeg fik set pointmålerne, der kun kort bliver vist i filmene.
- Jeg har set ind i drømmespejlet med Mads ved min side.
- Jeg har set Gryffindors sovesal og opholdsrum, der virkede mindre end i filmene.
- Jeg har stået ved Tom Riddles gravsted og rystet af skræk. 
- Jeg har set eliksirlokalet, der blandt andet indeholdte Halvblodsprinsens bog og eliksiren Felix Felicis (flydende held).
- Jeg har set opgangen til Albus Dumbledores kontor, og jeg har endda også set selve kontoret.
- Jeg har set Hagrids hytte og besøgt både Aragog og Stormvind i Den Forbudte Skov.
- Jeg har set Vindelhuset, hvor familien Weasley bor, og jeg var enormt begejstret for Mollys vægur.
- Jeg har set lidt af Ministeriet for Magi fra de sidste par film i serien.
- Jeg har set Dolores Umbridges kontor, og det var ligeså lyserødt, som jeg havde forestillet mig.
- Jeg har set Platform 9 3/4, og Hogwartsekspressen, og jeg har også været inde i den og se vognene fra de forskellige film.
- Jeg har smagt vaskeægte Butterbeer, og det var faktisk ikke så slemt, som jeg havde regnet med.
- Jeg har stået i Natbussen.
- Jeg har været i Privet Drive nr. 4, hvor Harry har boet med familien Dursley.
- Jeg har set huset, hvor Lily og James Potter boede, inden de blev slået ihjel.
- Jeg har set Hogwarts broen, som rummer mange mindeværdige scener fra filmene.
- Jeg har set Diagonalstrædet, som var helt igennem vidunderligt. Gid det var et sted, man kunne komme i virkeligheden.
- Jeg har set en 'kæmpe' miniature model af Hogwarts, som var enormt betagende.
- Jeg har shoppet i en stor souvenir-shop, som nærmest har alt, hvad ens nørdede hjerte kan begære.


 VÆR OPMÆRKSOM!

onsdag den 23. maj 2018

Forårsfest hos Forlaget Carlsen

Reklame - Invitation til eventet

Fredag den 18. maj tog jeg til København for at deltage i den store forårsfest hos Forlaget Carlsen. Jeg mødte Kathrine ved indgangen, og sammen fulgtes vi op i de festlige lokaler, hvor vi blev budt på iskolde velkomstdrinks. Herefter tog vi et kig på de seneste udgivelser, der er blevet udgivet hos forlaget siden efteråret, og diskuterede de mulige kandidater til at vinde Carlsenprisen 2018...


.. og da Carlsenprisen skulle uddeles, så endte det faktisk med at blive en af de kandidater, som jeg selv havde haft i tankerne. Forlagschefen Christian Bach holdte først og fremmest en tale, der ligesom bekendtgjorde, hvorfor det er så vigtigt med en pris, der hylder børne- og ungdomslitteraturen. Prisen blev stiftet sidste år, hvor den gik til forfatteren Sarah Engell, men prisen kan også sagtens gå til andre folk end forfattere, så længe de har en betydning indenfor genren: oversætter, illustrator, redaktør m.fl. Prisen, der udover en fin statuette og et beløb på 50.000kr, bliver uddelt en gang om året til et menneske, der med sit virke bidrager til børne- og ungdomslitteraturen i Danmark.

I år blev det Sebastian Klein, som vandt prisen, og han har enormt ydmyg og rørt over det. Forlagschefen udtalte følgende begrundelse til, hvorfor det lige netop var ham, der fik uddelt prisen: "Det er svært ikke at blive smittet af begejstring, når Sebastian fortæller om dyr. Både i bogform og live. Man kan mærke, at manden brænder for sit område. Sebastian har bidraget til store læseoplevelser for masser af børn. Også de dér drenge, som det normalt er svært at få til at læse. De hiver oven i købet selv bøgerne ned fra hylderne. Imponerende. (...) Med serien om de vildeste, farligste, fantastiske og mærkeligste dyr, har Sebastian hævet barren for, hvordan man kan undeholde - samtidig med, at man oplyser. Hvordan man kan servere kompliceret stof i anerkendende børnehøjde."


Bagefter var det tid til middag og fest. Jeg havde den fornøjelse at sidde med de rareste og skønneste borddamer, som i øvrigt alle sammen er forfattere: Sandra Schwartz, Ditte Wiese og Puk Krogsøe. Vi spiste lækker tapas, og der blev tanket godt op på vin og champagne. Da det blev tid til quiz, så kaldte vi os selv for team "Oller Cava" (lidt boblende er man vel?), og selvom vi ikke løb afsted med sejren, så endte vi alligevel heller ikke på sidstepladsen, men et godt sted midt i mellem.

Det var en herlig aften i godt selskab, og jeg fik talt med mange andre inspirerende folk i forlagsbranchen - lige fra illustratorer, til redaktionsassistenter og SoMe-managers. Generelt indeholder den branche enormt mange interessante mennesker, og jeg nyder at dykke ned i deres univers fra tid til anden. Tak for endnu et skønt event!

mandag den 21. maj 2018

Er der overhovedet nogen, der stadig læser blogs?


Allerførst svarer jeg lige selv på spørgsmålet: Ja. Ja selvfølgelig er der det! Når det så er sagt, så havde jeg en interessant samtale her sidst, hvor vi diskuterede, hvorvidt blogmediet er på vej ud. Blogmediet er på sin vis stadig stort, og der er som sagt folk, der stadig læser med... men min vurdering er, at læsertallene langsomt daler. Mange bloggere, som jeg følger, er gået over til udelukkende at 'blogge' på Instagram: billeder og kort caption. Endda flere af de bogbloggere, jeg kender, leger med tanken om at droppe deres blog helt til fordel for Instagram - for hvem gider at klikke ind derfra og så til en blog for at læse?

Er blogmediet yt?
Jeg læser selv mange blogs, og jeg er kæmpe fan af blogmediet generelt, men jeg mærker frygten lidt. For hvor længe kan det være 'in' at følge med i blogs? Er der stadig folk, der vil have lange beskrivelser, forklaringer og debatter i et indlæg, eller er det simpelthen nok at lave en post på Instagram? Jeg skal være ærlig og sige, at jeg selv har overvejet det. Det ville være den 'nemme' løsning - udelukkende at bruge Instagram. Desværre er jeg bare så glad for at kunne skrible en masse og vise flere billeder på en gang (jeg bryder mig ikke om Instagrams 'flere billeder'-funktion), og det kan jeg her på bloggen.

Manglende inspiration..
Når inspirationen svinger gevaldigt, så får de ovenstående tanker mig til at overveje at stoppe bloggen helt. Jeg blogger selvfølgelig også for min egen skyld, men hvis der ingen læsere er tilbage, hvor sjovt er det så i sidste ende? Jeg bruger enormt meget tid på bloggen, når den er aktiv, og selvom det svinger i perioder, så tager et indlæg som regel et par timer at producere - ikke kun tekstproduktion, men også billeder, redigering osv. Så hvis der alligevel ikke er nogen til at se resultatet, kører jeg så ikke bare i tomgang?

.. Og alligevel prøver jeg at vende den rundt og tænke, at så længe man har noget interessant at fortælle, så skal der nok være nogen, der lytter og følger med (forhåbentlig). Jeg kan bare godt se på mine egne besøgstal, at jeg vist har peaket i min blogkarriere, og nok ikke skal forvente at komme så højt op igen - sådan lige umiddelbart. Jeg ved heller ikke, hvad der skulle til - udover den kontinuerlige aktivitet, som sagtens kunne blive bedre. For jeg deler allerede meget af mig selv herinde, og så snart jeg har noget relevant indhold, så rammer det bloggen. Jeg blogger ikke 'bare' for at skrive noget - som regel skal der være en mening med at dele.

Mit blogunivers
Jeg synes i hvert fald selv, at jeg blogger ret bredt for at vise mit univers. På bloggen kan man læse alle mine boganmeldelser (og der er også et par teateranmeldelser), men jeg skriver også om bogmesser, forfatterarrangementer og andre litterære oplevelser, som jeg deltager i. Derudover skriver jeg generelt om events og blogevents, da jeg er helt tosset med dem, og så viser jeg lidt af mit magiske Odense, når lejligheden byder sig. Til tider er der også personlige tankemylder og anbefalinger. Hver måned er der selvfølgelig link-kærlighed, en månedlig opsummering, og når jeg har leget turist eller været ude at rejse, så sender jeg et virtuelt postkort. I den nærmeste fremtid vil jeg implementere noget helt nyt, som jeg også glæder mig til at dele med jer...

Hvordan skal bloggen overleve?
Så hvad er der egentlig at gøre, hvis man gerne vil holde bloggen i live? Du må meget gerne dele nogle tips eller tanker, og lad mig endelig vide, hvad du synes, jeg gør godt, hvad der kunne være bedre, og eventuelt hvad du gerne vil se mere/mindre af på bloggen i fremtiden. Hvis du ikke har lyst til at smide en offentlig kommentar, så er du også mere end velkommen til at sende mig en mail på Rikkestavski@gmail.com - og jeg ved godt, at det kræver lidt indsats fra din side, men hvis du bare har en lille smule interesse i mit univers, så vil jeg hjertens gerne høre dine tanker. Du er også velkommen til at skrive en besked til mig på Instagram, hvis det er nemmere. På forhånd tak!