torsdag den 23. februar 2017

Generalprøve i det nye kulturhus ODEON


"Der var engang en by, der ønskede at blive større. En rigtig storby faktisk. Den 1. marts 2017 åbner det første synlige bevis på det, ODEON. Men som i alle andre gode eventyr, så frygter ODEON, at det skal gå så frygteligt meget igennem, inden det hele ender lykkeligt. Som i et rigtigt eventyr."

Sådan lød starten på invitationen til generalprøve i det nye kulturhus her i Odense, ODEON. Arrangementet foregik den 21. februar og startede klokken 20. Denne aften var første gang, at der blev samlet 1.740 mennesker i Store Sal. Det var også generelt en aften med andre første gange. Første gang en kunstner stod på scenen, første gang toiletterne blev taget i brug af så mange mennesker, første gang barerne havde åbent - og i det hele taget blev det en kæmpe test af kulturhuset for at se, om det var helt klart til åbningen den 1. marts.


Jeg havde været til rundvisning på ODEON dagen før generalprøven, så jeg havde allerede smugkigget lidt. Det var dog et helt andet syn at se hele kulturhuset fyldt med mennesker, der alle sammen var klar til en god aften. Baren var klar, garderobefolkene arbejdede på højtryk, og det lykkedes at få alle ind i salen, og gjort klar til aftenens program.

Den allerførste til at tale på scenen var Torben Iversen, der talte lidt om Odense generelt, og om den kommende åbning af ODEON. Han gav derefter ordet videre til den tidligere borgmester Anker Boye, som har fulgt med i byggeriet så længe, og som selv var meget stolt af, at et nyt og eventyrligt frø er plantet midt i vores dejlige by.

Så blev det tid til den allerførste kunstner på scenen, som var den debuterende Hjalmer, der lige er kommet med singlen "Hjem Til En Anden", som på cirka to uger har fået 100.000+ afspilninger på Spotify. Hans lyd er en ung og moderne form for dansk pop - lidt i stil med Kim Larsen, Poul Krebs og Lars Lilholt. Efter han havde spillet et par numre, så blev det tid til en pause. Toiletterne skulle for alvor testes, og de forskellige barer blev sat på arbejde.

Jeg endte selv med et glas hvidvin i pausen, og stemningen i hele foyeren var høj og varmende. Da vi endnu engang skulle ind på vores pladser igen, så tog Torben Iversen atter ordet, og der blev derudover foretaget en lille måling af lyd i form af baggrundsstøj. Derefter blev det tid til aftenens sidste kunster, som var ingen anden end selveste Elvis (i cover-udgave altså). Han havde to sangerinder med og et helt band, der sluttede aftenen af på herlig og gammeldags vis.

Alt i alt var det en rigtig god aften, hvor det hele blev testet og afprøvet, og jeg kan virkelig sige, at jeg glæder mig til at se koncerter, teater og opleve andre kulturelle ting i ODEON, når det for alvor åbner op, og omfavner alle de kulturnysgerrige individer. Det bliver SÅ godt det her, kære Odense.

tirsdag den 21. februar 2017

"Sorg er et væsen med fjer" - Max Porter

Original titel: Grief is the Thing with Feathers - Forfatter: Max Porter - Forlag: Gyldendal - Sidetal: 126

"En lille, stækket familie: En mand har mistet sin hustru, to små drenge har mistet deres mor og kæmper med en ubærlig sorg. Faren, som er litteraturforsker, forestiller sig en fremtid bestående af velmenende medmennesker og tomhed. I dette fortvivlelsens øjeblik banker det på døren i familiens lejlighed i London. I døråbningen står Krage, en kæmpestor, sort, pjusket fugl. Krage løfter faren op i sine vinger og erklærer, at han flytter ind. Krage har mange talenter og bliver familiens babysitter, psykoterapeut, historiefortæller, stridsfugl og bodyguard. Og han truer med at blive, til de ikke længere har brug for ham."

Jeg havde kun en meget vag forestilling om, hvad denne poetiske fortælling ville indebære, men den var en anelse sværere at afkode, end jeg havde forventet. Vi følger skiftevis faren, de to drenge og kragens synsvinkel, hvilket giver meget forskellige billeder af, hvordan sorgen påvirker dem. Jeg kunne faktisk bedst lide, at læse om det fra drengenes synsvinkel, som på en eller anden måde stadig havde den der barnlige uskyld over sig.

Alle mennesker bearbejder sorg forskelligt, og jeg kunne egentlig meget godt lide idéen med, at Krage skal hjælpe dem alle sammen på vej på den ene eller anden måde, og sætte kløerne i, når det er nødvendigt. Det menneskeliggør sorgen på en anderledes måde, og jeg fandt det ret interessant, om end jeg nok ikke har forstået halvdelen af bogen på den helt korrekte måde. Sådan er det oftest med poesi, tænker jeg. Hvornår har man forstået alt, der ligger bag?

"At komme videre, som koncept, er for dumme mennesker, fordi ethvert begavet menneske ved at sorg er et langvarigt projekt. Jeg nægter at skynde mig. Den smerte der er påtvunget os bør intet menneske bremse eller fremskynde eller fikse." - citat side109.

Jeg havde dog håbet på, at det poetiske sprog var en anelse mere relaterbart, og ikke så indviklet og pjusket, som det viste sig at være. Bogen er dog meget stemningsfyldt, og der var også få steder, hvor jeg næsten fik tårer i øjnene og en stor klump i halsen. Den er smuk, og Max Porters leg med ordene (som er bevaret ganske godt i oversættelsen ifølge Ida) er en fornøjelse at læse. Bogen var desværre bare ikke helt det, jeg havde forventet.

søndag den 19. februar 2017

Bogklub #8 - "The Wrath & the Dawn" af Renée Ahdieh


Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Det er med de sødeste piger - Anne, Mai, Rikke og Nikoline, der også alle sammen er bloggere. Denne gang mødtes vi hjemme hos mig den 5. februar, hvor jeg havde lavet lidt lækkert tapas til os, og søde Nikoline havde taget hjemmebagte småkager med. Vi skulle snakke om månedens bog "The Wrath & the Dawn" af Renée Ahdieh (læs min anmeldelse her).

Den her gang kunne vi hurtigt blive enige om, at vi alle sammen var ret begejstrede for bogen. Den er skrevet utroligt godt, og var enormt fængende. Der var dog lidt diskussion om, hvorvidt det hele gik for hurtigt, om der skulle have været flere elementer fra 1001 nats eventyr, om forelskelsen deri var holdbar osv. Alt i alt var det dog en god læseoplevelse for os alle sammen, og vi var vist også fast besluttet på at læse den næste bog (Rikke og jeg har i hvert fald allerede bestilt den hjem!). 

Til næste gang skal vi læse "The Long Way to a Small, Angry Planet" af Becky Chambers. Jeg er kun stødt på coveret et par gange, og har ikke rigtigt hørt så meget om bogen før. Det er dog sci-fi, hvilket altid er lidt 'hit or miss' for mig, så jeg er lidt spændt på, hvilken side den hælder til.

Husk at I kan følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #bedstebogklub på de sociale medier.

fredag den 17. februar 2017

"The Wrath & the Dawn" (The Wrath & the Dawn #1) - Renée Ahdieh

Original titel: The Wrath & the Dawn - Forfatter: Renée Ahdieh - Forlag: Putnam - Sidetal: 388

"In a land ruled by a murderous boy-king, each dawn brings heartache to a new family. Khalid, the eighteen-year-old Caliph of Khorasan, is a monster. Each night he takes a new bride only to have a silk cord wrapped around her throat come morning. When sixteen-year-old Shahrzad's dearest friend falls victim to Khalid, Shahrzad vows vengeance and volunteers to be his next bride. Shahrzad is determined not only to stay alive, but to end the caliph's reign of terror once and for all."

Bogen er inspireret af 1001 nats eventyr, men har virkelig også formået at sætte sig eget præg på hele baggrundshistorien, og hvilke af eventyrerne, der er med i fortællingen. Den er så velbeskrevet, sanselig og giver virkelig et stemningsfyldt billede af Arabien på denne tid. Der var så mange lækre madbeskrivelser, at jeg nærmest blev helt sulten af at læse den.

Jeg nød virkelig historien om Shahrzad og Khalid. Den fængslede mig, og efterlod mig åndeløs efter mere, selvom jeg dog stadig ikke helt ved, hvad jeg synes om slutningen. Jeg har dog allerede bestilt den næste bog, da jeg simpelthen bliver nødt til at læse, hvordan det hele ender. Udover at være nervepirrende, beskrivende og ret interessant, så er den også en anelse mystisk. Der er hemmeligheder, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på eller ej.

"Shahrzad continued to stare ahead. "I think a king who hopes to be beloved by his people shouldn't execute their daugthers at dawn."" - citat side 69.

Karaktererne er så varierede, og man kommer forholdsvis tæt på dem. Selv karakterer, som jeg slet ikke troede, at jeg ville kunne lide, endte jeg med at falde for. Renée Ahdieh har en måde, at få en til at forelske sig så meget i hendes karakterer på, at man slet ikke kan lægge bogen fra sig igen herefter. En ekstra detalje, som jeg fandt virkelig fantastisk, var ordlisten omme bag i bogen, som man kan bruge undervejs i sin læsning. "Joonam" er et af mine nye yndlingsord i hvert fald.