torsdag den 14. marts 2019

"Echo Ridge" - Karen M. McManus

Echo Ridge Karen M. McManus
Echo Ridge Karen M. McManus
Original titel: Two Can Keep a Secret - Forfatter: Karen M. McManus - Forlag: CarlsenPuls - Sidetal: 364
Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls.

"Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt om den. Det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror hos sin bedstemor, som hun knap nok kender. Byen er billedskøn, men gemmer på hemmeligheder. Og nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden. Ellery kender alt til hemmeligheder. Hendes mor har dem, hendes bedstemor har dem. Og efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige – og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv ..."

Karen M. McManus gør det sgu igen! Jeg knuselskede hendes debutroman "En af os lyver", så jeg havde ret høje forventninger til denne - og de blev alle sammen indfriet. Jeg havde generelt aldrig troet, at jeg skulle elske krimi og thriller elementer i ungdomsbøger, men jeg er kæmpe fan! Udover at skrive virkelig godt, så formår hun at holde historien spændende fra start til slut, og den er svær at lægge fra sig, når først man er begyndt.

Vi følger skiftevis hovedpersonerne Ellery og Malcom, og de var enormt elskværdige på hver deres måde. Ikke fordi de var fejlfri overhovedet, men fordi man virkelig kom ind under huden på dem, og kunne forstå deres tanker og handlinger. Derudover var jeg ret fascineret af Ezra, som er Ellerys tvillingebror, og jeg ville faktisk gerne have lært ham endnu bedre at kende, hvilket nok er mit eneste kritikpunkt til bogen - for den er fænomenal!

""I Echo Ridge kommer forsvundne piger ikke hjem igen, Ryan," siger hun med hul stemme. "Det ved du godt.""- citat.

Hvis jeg skal beskrive fortællingen med et ord, så er det nok 'mind-blowing'. Jeg er i chok over, at Karen M. McManus formår at skrue sådan en skræmmende, gennemtænkt og fængende historie sammen, og jeg havde overhovedet ikke regnet slutningen ud. Jeg blev blæst omkuld, og bogen er straks kommet på listen over mine yndlingsbøger. Den er g-e-n-i-a-l! (Og hallo, den der sidste linje ikke? Mind-blowing altså!)

torsdag den 7. marts 2019

Forfatterarrangement med Carolina Setterwall

Reklame - Invitation til eventet

Den 31. januar havde Politikens Forlag inviteret mig til et todelt forfatterarrangement med Carolina Setterwall på Roskilde Bibliotek. Forfatteren har udgivet romanen "Lad os håbe på det bedste" (læs min anmeldelse af bogen). Første del af arrangementet bestod af et intimt møde med forfatteren sammen med andre bloggere, hvor hun blev interviewet af sin danske redaktør Andrea Fehlauer. Anden del af arrangementet bestod af et publikumsarrangement på biblioteket, hvor hun blev interviewet af litteraturformidler Ann Luther Torp.

I det intime møde med forfatteren, fortalte hun om sin historie, samt hvordan det er at snakke om bogen, der indebærer så personlig en fortælling. Hun mener selv, at det blev en redning for hende at skrive om sorgen. Derudover ville hun gerne sætte fokus på sorg, da mange kan relatere til det, men der bliver aldrig rigtigt snakket om det - måske fordi man ikke helt ved, hvordan og hvorledes man kan gøre det?

Hun fortalte også, at idéen til bogen blev født af, at hun selv gerne ville læse en bog om sorg, som hun kunne relatere til. Hendes egen sorg var grim i forhold til de bøger, hun læste, og derfor ville hun skrive sin historie. Efter at have delt sine tanker med andre, så føler hun sig mere forbundet med mennesker generelt.

"Når man genfortæller noget, så bliver det fiktion på en eller anden måde.." - Carolina Setterwall.

Overstående citat er en af grundende til, at hendes fortælling er blevet udgivet som skønlitteratur fremfor eksempelvis en biografi. Til publikumsarrangementet gik interviewet mere i dybden på selve romanen, og hvad der sker undervejs med de forskellige karakterer. Til sidst fik jeg selvfølgelig også signeret mit eksemplar af bogen. Alt i alt var begge arrangementer virkelig gode, og jeg fik et dybere indblik i forfatterens tanker og skriveproces, hvilket var så inspirerende!

mandag den 4. marts 2019

"Lad os håbe på det bedste" - Carolina Setterwall

Original titel: Låt oss hoppas på det bästa - Forfatter: Carolina Setterwall - Forlag: Hr. Ferdinand - Sidetal: 352
Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

"En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn. I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død. Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på. Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen" 

Det her er en af de stærkeste bøger om sorg, jeg nogensinde har læst. Fortællingen er så rørende ærlig, og den viser sorgens ansigt på både godt og ondt, samtidig med at den viser, at det er okay at komme igennem hele følelsesregisteret. Den sparker også til nogle antagelser om sorg generelt, og sætter spørgsmålstegn ved en del naturlige ritualer, som vi normalt bare udfører i forbindelse med tabet af et andet menneske.

Vi følger Carolina både før og efter Aksels død, og hun er simpelthen så menneskelig og relaterbar, at det stikker lidt i hjertet under læsningen. Derudover ser vi deres parhold fra den spæde begyndelse og til det allersidste, og det er ikke kun lyserøde skyer. Forhold er hårdt arbejde, og man kan ikke altid være den perfekte kæreste, hvilket romanen også portrætterer så godt!

"Det er det samme værelse som i går og alligevel ikke. Jeg bliver rørt ved tanken om alt det, de har gjort, dem, der elsker mig, og som ikke ved, hvad de skal stille op for at gøre livet udholdeligt for mig igen. Jeg begynder at græde af taknemmelighed. Og fordi du lå herinde og døde for så kort tid siden." - citat.

Jeg kunne mærke Carolinas sorg, og selvom jeg aldrig er gået igennem alt det, som hun måtte igennem, så er sorgen genkendelig, og jeg er sikker på, at mange vil kunne finde trøst i fortællingen. Selvom det handler om sorg og bearbejdelsen af denne, så handler bogen også om håb for fremtiden, og at man hver dag sætter det ene skridt foran det andet. Det er en bog, der hjemsøger mine tanker, og den får virkelig mine varmeste anbefalinger.

søndag den 24. februar 2019

Bogklub #20 - "Samtaler med venner" af Sally Rooney


Jeg er, som tidligere nævnt, medlem af en bogklub. Vi mødtes på en café den 21. januar for at snakke om månedens bog, der i denne omgang var "Samtaler med venner" af Sally Rooney (læs min anmeldelse af bogen).

Vi havde meget blandede meninger om bogen, og jeg tror, at jeg var den, der mindst kunne lide den. De andre havde dog nogle gode pointer til, hvorfor den var god og spændende, men jeg brød mig bare ikke rigtigt om personerne - og så er det nok svært at elske en bog. Vi fik snakket lidt frem og tilbage om den, og det var en anderledes bog i forhold til, hvad vi ellers har læst på det seneste.

Til næste gang skal vi læse "The Binding" af Bridget Collins, og den er virkelig smuk udenpå! Forhåbentlig er den tykke bog også noget værd indeni, men det må tiden jo vise.

Hvis du har lyst, så kan du også følge lidt med i vores bogklub på vores hashtag #bedstebogklub på de sociale medier.