mandag den 21. maj 2018

Er der overhovedet nogen, der stadig læser blogs?


Allerførst svarer jeg lige selv på spørgsmålet: Ja. Ja selvfølgelig er der det! Når det så er sagt, så havde jeg en interessant samtale her sidst, hvor vi diskuterede, hvorvidt blogmediet er på vej ud. Blogmediet er på sin vis stadig stort, og der er som sagt folk, der stadig læser med... men min vurdering er, at læsertallene langsomt daler. Mange bloggere, som jeg følger, er gået over til udelukkende at 'blogge' på Instagram: billeder og kort caption. Endda flere af de bogbloggere, jeg kender, leger med tanken om at droppe deres blog helt til fordel for Instagram - for hvem gider at klikke ind derfra og så til en blog for at læse?

Er blogmediet yt?
Jeg læser selv mange blogs, og jeg er kæmpe fan af blogmediet generelt, men jeg mærker frygten lidt. For hvor længe kan det være 'in' at følge med i blogs? Er der stadig folk, der vil have lange beskrivelser, forklaringer og debatter i et indlæg, eller er det simpelthen nok at lave en post på Instagram? Jeg skal være ærlig og sige, at jeg selv har overvejet det. Det ville være den 'nemme' løsning - udelukkende at bruge Instagram. Desværre er jeg bare så glad for at kunne skrible en masse og vise flere billeder på en gang (jeg bryder mig ikke om Instagrams 'flere billeder'-funktion), og det kan jeg her på bloggen.

Manglende inspiration..
Når inspirationen svinger gevaldigt, så får de ovenstående tanker mig til at overveje at stoppe bloggen helt. Jeg blogger selvfølgelig også for min egen skyld, men hvis der ingen læsere er tilbage, hvor sjovt er det så i sidste ende? Jeg bruger enormt meget tid på bloggen, når den er aktiv, og selvom det svinger i perioder, så tager et indlæg som regel et par timer at producere - ikke kun tekstproduktion, men også billeder, redigering osv. Så hvis der alligevel ikke er nogen til at se resultatet, kører jeg så ikke bare i tomgang?

.. Og alligevel prøver jeg at vende den rundt og tænke, at så længe man har noget interessant at fortælle, så skal der nok være nogen, der lytter og følger med (forhåbentlig). Jeg kan bare godt se på mine egne besøgstal, at jeg vist har peaket i min blogkarriere, og nok ikke skal forvente at komme så højt op igen - sådan lige umiddelbart. Jeg ved heller ikke, hvad der skulle til - udover den kontinuerlige aktivitet, som sagtens kunne blive bedre. For jeg deler allerede meget af mig selv herinde, og så snart jeg har noget relevant indhold, så rammer det bloggen. Jeg blogger ikke 'bare' for at skrive noget - som regel skal der være en mening med at dele.

Mit blogunivers
Jeg synes i hvert fald selv, at jeg blogger ret bredt for at vise mit univers. På bloggen kan man læse alle mine boganmeldelser (og der er også et par teateranmeldelser), men jeg skriver også om bogmesser, forfatterarrangementer og andre litterære oplevelser, som jeg deltager i. Derudover skriver jeg generelt om events og blogevents, da jeg er helt tosset med dem, og så viser jeg lidt af mit magiske Odense, når lejligheden byder sig. Til tider er der også personlige tankemylder og anbefalinger. Hver måned er der selvfølgelig link-kærlighed, en månedlig opsummering, og når jeg har leget turist eller været ude at rejse, så sender jeg et virtuelt postkort. I den nærmeste fremtid vil jeg implementere noget helt nyt, som jeg også glæder mig til at dele med jer...

Hvordan skal bloggen overleve?
Så hvad er der egentlig at gøre, hvis man gerne vil holde bloggen i live? Du må meget gerne dele nogle tips eller tanker, og lad mig endelig vide, hvad du synes, jeg gør godt, hvad der kunne være bedre, og eventuelt hvad du gerne vil se mere/mindre af på bloggen i fremtiden. Hvis du ikke har lyst til at smide en offentlig kommentar, så er du også mere end velkommen til at sende mig en mail på Rikkestavski@gmail.com - og jeg ved godt, at det kræver lidt indsats fra din side, men hvis du bare har en lille smule interesse i mit univers, så vil jeg hjertens gerne høre dine tanker. Du er også velkommen til at skrive en besked til mig på Instagram, hvis det er nemmere. På forhånd tak!

torsdag den 17. maj 2018

"Når ingen hører dig skrige" - Stephanie Perkins

Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins
Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins
Original titel: There's Someone Inside Your House - Forfatter: Stephanie Perkins - Forlag: CarlsenPuls - Sidetal: 301
Anmeldereksemplar fra CarlsenPuls.

"Det er næsten et år siden, at Makani Young flyttede ind hos sin bedstemor langt ude på landet i Nebraska, og hun er stadig ved at finde sig til rette med sit nye liv. Og hun er stadig jaget af sin fortid i Hawaii. En efter en bliver hendes medstuderende på byens lille high school myrdet i en række brutale drab, og imens politiet jagter morderen, breder uhyggen og usikkerheden sig, og Makani bliver tvunget til at forholde sig til sine egne mørke hemmeligheder."

Det var med blandede forventninger, at jeg så frem til at læse den her. Jeg er vild med Stephanie Perkins' skrivestil, og selvom det ikke er en kærlighedshistorie, der er i centrum i denne bog (som hendes tidligere bøger), så skriver hun stadig fængende. Jeg troede dog, at fortællingen ville være mere uhyggelig end den rent faktisk var - for den er nok nærmere det, man kalder 'splatter-agtig' end decideret gyser-uhygge.

Selvom bogen er spændende, så var der et par præmisser i den, som jeg desværre ikke var helt med på, samt nogle detaljer, der ikke helt blev forløst. Jeg følte ikke noget for hovedpersonen Makani, og den eneste karakter, som jeg var oprigtigt interesseret i var Ollie. Stephanie Perkins kan bare noget med de der fiktive kærestematerialer. Når det så er sagt, så var det en okay historie, men for min skyld, så må forfatteren gerne holde sig til kærlighedshistorierne fremover, da det er virkelig er dér, hun kan noget.

"Rædslen var omsider ved at sprede sig udad. Hvis majsmarken var et hav, var skrigene dets bølger. Folk styrtede manisk og febrilsk gennem de tørre planter." - citat.

Undervejs i fortællingen er der nogle hemmeligheder, der bliver afsløret, og her blev jeg desværre skuffet. Jeg havde måske forventet noget vildere, men det trak læseoplevelsen lidt ned for mig. Hvis man er til splatter-genren, så vil jeg dog mene, at den absolut er en læsning værd, da den virkelig ikke lægger skjul på detaljerne, og blodet der flyder...

mandag den 14. maj 2018

Anbefaling: House of MinaLima

House of MinaLima
House of MinaLima

Miraphora Mina og Eduardo Lima har deres eget lille hus fyldt med grafik: MinaLima, der ligger ved Soho i London. Sammen har de stået for alle de grafiske ting til Harry Potter-filmene, og de er også godt i gang med Fantastic Beasts. Derudover har de også udgivet en masse pæne eventyrbøger med ekstra visuelle elementer, som mange af jer sikkert allerede har set på de sociale medier.

Vi besøgte deres lille fire etagers hus, hvor vi fik en guidet rundvisning. Eftersom vi kom på et heldigt tidspunkt, så havde vi det hele for os selv, og vi kunne derfor stille alle de spørgsmål, vi havde lyst til. Eftersom jeg nok var den største fan, så fik jeg spurgt om en del ting. Vores guide fortalte os en masse interessante ting om udførslen af det grafiske materiale - som f.eks. Profettidende og Røverkortet - men også om kunstnernes tanker omkring de forskellige ting. Derudover kunne vi se nogle af de rekvisitter, som de har brugt i filmen (blandt andet en vaskeægte udgave af Profettidende!). Hvis du er fan, og kommer forbi London, så kan jeg varmt anbefale, at du besøger stedet. Der er desuden mulighed for at købe eksklusive prints med hjem - og der er simpelthen så mange flotte at vælge imellem!

House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima
House of MinaLima

onsdag den 9. maj 2018

Comic Con Copenhagen 2018

Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018

Comic Con er stedet, hvor er der er plads til alle slags nørder. Det er kun anden gang, at det bliver afholdt i Danmark, og jeg tog afsted om lørdagen sammen med Mads og Malene. Vi var alle afsted som presse, og eftersom ingen af os havde været der før, så var vi meget spændte på at lade vores indre nørder få frit spil!

Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018

Stemningen er meget åben, hyggelig og rar. Det er som om, at nørder ofte virker mere imødekommende i deres naturlige habitat, og det var en fornøjelse at se så mange smilende og passionerede af slagsen. Der var en del cosplayere, og de fleste af dem var ret gennemførte, hvilket bare gav mig lyst til at gå all in på cosplay selv. Det er altså ret sejt at dukke op som ens yndlingskarakter fra en film, et spil, en bog eller noget helt tredje.

Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018

Der var mange stande med alt, hvad ens nørdede hjerte kunne begære. Tøj, merchandise, prints, plakater, udklædning, Funko pops, tegneserier og meget mere. Derudover var de også fordelt på forskellige fandoms, så man kunne finde alt lige fra Harry Potter og Ringenes Herre til Manga og Anime. Et lille område var også forbeholdt spirende kunstnere i forskellige afskygninger, og jeg forelskede mig i en kunstner fra Amsterdam (Nikki Smits, som kan ses på det ovenstående billede).

Comic Con Copenhagen 2018 Pilou Asbæk
Comic Con Copenhagen 2018 Manu Bennett

Vi var til to Q&A's den dag. Den første, vi deltog i, var med Pilou Asbæk, der blandt andet har været med i Game of Thrones og Borgen. Han var enormt humoristisk, og havde en ret speciel indgangsvinkel til det at være skuespiller. Det var interessant at høre om hans karriere, og han delte også historien omkring sin audition til Game of Thrones, og hvor glad han blev for, at de havde udvalgt ham til rollen. Vi ser alle sammen frem til den sidste sæson, hvor han fortæller, at det bliver endnu vildere...

Den anden, vi deltog i, var med Manu Bennett, der blandt andet har været med i Hobbitten, Spartacus og Arrow. Han havde enormt meget på hjerte, og han fortalte ting med sådan en passion, at jeg fik lyst til at se Spartacus med det samme! Hans observationer omkring sit skuespil i Hobbitten var fantastiske, og vi hørte ham endda tale på ork-sprog flere gange. Derudover er der så mange budskaber og vigtige ting i verden, som Manu synes, man bør tænke over, og det var så inspirerende at høre ham tale. Mennesker som ham må der gerne være flere af i verden.

Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018
Comic Con Copenhagen 2018 HBO Nordic

Der var områder, hvor man kunne prøve forskellige slags spil - både på computer, men også playstation, virtual reality og meget mere. Hos HBO Nordic kunne man desuden se en figur af en drage fra Game of Thrones (er det Drogon?), samt sidde på selveste "The Iron Throne" - hvilket jeg selvfølgelig gjorde. I kan bare kalde mig dronningen.

Comic Con Copenhagen 2018

Alt i alt var det en skøn dag med nørderi, hvor vi nød stemningen, og vi fik også selv købt et par ting med hjem. Jeg tror dog sagtens, at Comic Con ville kunne udvide til større lokaler, og måske få flere spirerende kunstnere med, der kan have en bod med deres prints og lignende. Eftersom der også var godt besøgt med mennesker, så tror jeg sagtens, at det kan blive endnu større, end det er lige nu. Derudover kunne man godt implementere en væg med et banner, hvor alle cosplayerne kan få taget billeder med den som baggrund. Hvem ved - måske er jeg selv klædt ud næste gang?